I Connecticut er der lidt af det hele, lige bortset fra helligdagene. Fredag har nogle virksomheder lukket, men ikke hos Morten, så weekenden var periodisk som alle andre.
Indholdsmæssigt var der forskel at spore. Fredag kom Morten lidt tidligere hjem så vi kunne lave lidt god mad og hygge os med Benjamin. Jeg havde arbejdet om formiddagen, så Benjamin havde været hos dagplejen. Solen skinnede, så vi mødtes alle i parken klokken 16:30 og legede indtil 18:00.
Anja havde mødt nogle andre forældre så vi gik ned og spiste burgere og is, der sagtens kunne nydes udenfor i aftensolen, da temperaturen lå omkring 16-17 grader.
Lørdag tog vi ud og motionerede, mest med løbeskoene, men Benjamin og Morten fik også gået en lang tur mens jeg var i fitness. Vi mødtes med nogle venner om aftenen og spiste middag, de er vores gamle naboer Tom og Lizzie, som vi vist ikke har gjort meget af at præsentere på bloggen. De er i starten af 30'erne og rigtigt sympatiske, så dem håber vi at se snart igen.
Søndag var vi inviteret til Amerikansk påskefrokost hos vores venner Hannah, Jeremy og lille søn Ewan. De er altid gode til at huse arrangementer, især de, der inkluderer mad, ofte lavet på deres store grill. Inden vi kom til den spiselige del af arrangementet havde de inviteret i kirke, så vi tænkte det ville være spændende at overvære en Amerikansk gudstjeneste.
Både Hannahs og Jeremys familie er fra Mid-west USA, hvor der er meget stærk religiøs tradition. Kirken er et samlingspunkt, og det ser vi også her i Connecticut. Morten var på forhånd en andelse skeptisk, han blev ved med at sammenligne med Pastor Lovejoy fra the Simpsons - laaaange taler og kontant indkrævning på vej ud igen.
Så slemt var det slet ikke. Selve handlingerne var dog meget lig de Lutheranske vi kender, der er bare en helt anden afslappet og tilforladelig atmosfære i den Amerikanske version. Menigheden svarer højlydt på præstens spørgsmål under prædeken, der er børnekor og 5 minutters speciel børneprædeken, hvor alle børnene sætter sig i rundkreds omkring præsten og det er helt OK at klappe efter et stykke Bethoven, der også har fundet vej til den timelange gudstjeneste. Det er summeret op en mere folkelig og tilgængelig ceremoni, der har en snert af "show" over sig.
Vi tog ikke nogen billeder fra selve gudstjenesten, så langt syntes vi alligevel ikke vi ville strække den som turister. Hannah og Jeremy tager afsted hver søndag, det kommer vi nok ikke til, men det er ikke udelukket vi tager afsted hen mod jul eller på et andet tidspunkt, da det var en interessant oplevelse.
Tilbage hos Hannah og Jeremy var vi med til den traditionelle "Egg-hunt" hvor børn skal jage æg, der er blevet lagt af påske-haren.
Børnene var alle ret små, så haren havde lagt ægene i bekvem børnehøjde og i passende intervaller, men det virkede også som om alle havde det sjovt og Benjamin fandt hans del af æggene. Haren havde ovenikøbet været så flink at sætte initialer på de største æg, så hvis vi ikke lige fandt alle de rigtige kunne vi bytte os frem til dem.
I æggene var der slik og legetøj, så det var ikke svært at se hvorfra Kinder har fået deres ide til det kendte Überraschungs-produkt.
Efter Egg-hunt spiste vi Amerikanske specialiteter og legede i haven indtil klokken var blevet 5 og Benjamin var klar til at sove i bilsædet på vej hjem til Norwalk. Som I kan se på billederne er solen rigtigt kommet frem herovre, så vi var lidt røde på næserne, da vi gik i seng søndag aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar