Der er stadig billeder tilbage fra vores ferie, men nu er det efterhånden så lang tid siden vi var afsted, at det er old news. Så er det godt vi kan koge suppe på resterne ved at samle billederne under et rejsetema, bloggen er jo netop et udtryk for vi ikke er bange for at begive os ud af hoveddøren.
Til lands
På vores ferie havde vi lejet bil, og for at gøre det på rigtigt amerikansk havde vi fået et muskelbundt i en Dodge Charger. De præcise detaljer indbefatter 292 hestekræfter og sekventiel gearbox, så det var med et stort smil Morten kørte rundt på det Floridianske vejnet.
Mmmmm.... Dodge
Benjamins køretøj på ferien ser måske mere afdæmpet ud, men det er af mærket McLaren, der sikkert har en genkendelig klang i motorsagkyndiges ører. Benjamin beklæder cockpittet iklædt 4-punkts sele af mærket recaro, og er også en blondt pige til at holde ham i skyggen mellem stints.
Imellem køreturerne skal man til tider trodse modvind på egen fod.
Til vands
Flodbåd fik vi ikke sejlet i som tidligere omtalt, men cruiset foregik naturligvis til vands. Hver aften fik vi set en smuk solnedgang til tonerne af olietrommer fra det medbragte calypso-band.
Vores kahyt var på "upper bridge deck", med purser, havudsigt og dobbeltseng inkluderet.
Benjamin havde sin egen seng, som Anja havde købt for en 50'er på den amerikanske udgave af Den Blå Avis. Håndklædebunken til højre i billedet var udformet som en lille hund, hvilket nok kræver lidt fantasi til at genkende.
I luften
Benjamin er glad for at flyve - eller formuleret på en anden måde - han er ihvertfald ikke ked af det. Ventetiden i lufthavnen går med at spotte fly og biler på landingspladsen.
04 april 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar