... med en braekket arm. Den kommer vi tilbage til.
Een af de store spoergsmaal man som foraeldre stiller sig selv, naar men rejser rundt i verden er, om ens boern mon husker noget fra de steder, man beboer, eller om det hele er tabt i en erindringsmaessig taage af rodloeshed.
Da vi rejste fra Connecticut i sommeren 2016 var det min helt store bekymring at jeg foelte jeg tog noget fra boernene, idet de mistede deres erindringer om vores foerste hjem, dagpleher, skole og venner
Derfor var det ogsaa en behagelig tanke at vi naar vi nu flyttede tilbage til USA kunne besoege Norwalk og holde erindringerne ved lige.
Det er sikkert blot en foraeldres misforstaaede, nostalgiske vinkel, men det betoed alligevel meget for mig at vi kunne koere til Connecticut og besoege gamle venner saavel som steder.
Og de er der endnu, de gamle steder: Huset, de gamle naboer Steve og Denise, Dagplejen hos Lucille og ikke mindst stranden og legepladserne. Selv krabberne er praecis hvor de var to aar siden. Baade de smaa:
... Og de lidt stoerre:
Selv Mr. Frosty's ligger paa praecis det sted vi forlod det, og isene er ikke blevet mindre i tiden vi har vaeret vaek:
Vi havde en rigtig dejlig weekend i Connecticut henover Labor Day sidste weekend i August, vi fik hilst paa mange af vores gamle venner og fik leget med Quinn, Reese og Valentina. Spist frokost ved vandet i country club'en, i sejlklubben og vi fik proevet at have en lille firbenet cola paa proeve:
Alt sammen paa en kort lang weekend fra ankomst fredag middag til afrejse soendag eftermiddag. Turen tager 11 timer at koere og grundet Anjas arm og general komfort holdt vi ind og overnattede lige oest for Pittsburg i begge omgange, baade ud og hjem.
Og hvad er der saa lige med den arm..? Jo det er noget med en stige og et fald fra foerste sal, en braekket knogle og operation. Og saa den kurioese detalje at vi gik fra operation 17:30 og direkte til at koere mod Connecticut samme aften, godt dopet op paa bedoevelse og smertemedicin.
Den historie maa Anja vist hellere selv fortaelle mere om...
12 september 2018
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar