18 september 2010

Fish 'n Chips

Vi har nu haft besøg af Mortens brors kæreste Cille i en uge. Vi har godt nok ikke fået foreviget hende med et billede på bloggen endnu, men det kommer nok snart. Cille bor hos os i et par uger inden hun skal flytte ind på et værelse i byen hvor hun er i praktik for FN.
Desværre skal man ifølge overenskomsten give sin au pair fri i weekenden, så Cille er smuttet til Washington og vi er tilbage i Norwalk alene med huset. Så bliver der nok ikke vasket bil eller strøget strømper denne weekend.

Vi har i Cilles fraværd brugt lørdagen på praktiske gøremål indtil solen brød igennem ved middagstid, hvor vi gik en tur ned til det Norwalkske svar på havnegrillen og spiste frokost. Anjas mave er begyndt at titte frem over bæltespændet, så der skal nogle kallorier indenbors. Hun er egentligt ikke krævende (endnu) når det kommer til forplejning, det er nok mere mig der har hang til french fries efter at have tabt 6 kilo på de første 4 måneder her i USA.













Stuhr, stuhr nummer!

Havnegrillen laver alt der kan komme i friture-gryden, så vi bestilte fisk, fritter og onionrings. Maden fejler ikke noget, ligesom udsigten fra terrasen er ganske god.

























20 meter længere henne ad vejen ligger Mr. Frosties, der er kåret til den bedste is-kiosk i Connecticut. Om den vitterligt er det ved vi ikke endnu, for vi har kun smagt 20% af sortimentet.













Heldigvis lover de 25 grader og sol imorgen, så vi har en undskyldning for at give os i kast med at evaluere de resterende 80% af menukortet.
Velbekomme!

Ingen kommentarer: