09 juni 2010

Tri setup

I højre side af vores blog finder du de områder, vi kategoriserer vores indlæg under. Da vi boede i Basel og skrev om byen og Schweiz generelt, havnede indlæggene under Basilisk. Her i Connecticut og i forbindelse med vores flytning er indlæggene meget naturligt under overskriften USA. Afsnittet Gear er tilegnet cykelentusiasterne, og det er også der, dette indlæg havner.
Under de korte forberedelser til Rev3 i weekenden måtte jeg erhverve mig nyt udstyr da det var usikkert, om hvorvidt vores inventar nåede frem. Samtidigt havde jeg efterladt mine gamle cykelsko i Basel, så det var efter 5 gode år blevet tid til ny fodbeklædning. I første omgang fik jeg et par Mavic, men de passede mig overhovedet ikke selvom det var fremragende sko. I stedet havner de nu på Ebay da jeg har købt et par røde Sidi Ergo 2.













Skoene er normale landevejssko, ikke specielt tilegnet triathlon, det kommer nok senere. Under lange distancer er komfort vigtigere end et hurtigt skifte, og så langsomt er det heller ikke at tage skoene af. De professionelle lader skoene sidde på pedalerne, men som man kan se på videoen ovenover så gør jeg det den langsommere, men sikrere måde.
Den røde farve passer fint til både landevejscyklen og Slicen, der dog snart bliver skiftet ud til en sort version, der også har været vist tidligere.













På cyklen har jeg monteret et Speedfil væske system, som jeg bringer nogle close-ups af ved en senere lejlighed. Løbet i weekenden var første test af den store, men aerodynamiske flaske monteret på stellet. Væsken transporteres op til indtagelse gennem en lang slange med bideventil, der med en magnet sikres til aerostyret når man ikke drikker af indholdet. Hvordan det forløber er en hjemmegjort ide, som min kollega og jeg er i gang med at "sælge" til producenten.

Ingen kommentarer: