Foerst og fremmest maa vi forstaa at Sandy Hook Elementary ligger faerre end 15 kilometer vaek fra min arbejdsplads. Mere end 25 af mine kolleger har familiemedlemmer, der er direkte beroert af tragedien. Lige saa mange bor i en 10 km radius fra Newtown. Ulykken er ikke bare et sted i USA, det er lige ved siden af hvor jeg sad og arbejdede fredag morgen. Sirener, skrig og panik skete lige uden for mit vindue. Det er vores venners boern, du ser billeder af i TV.
Sociale medier og blogs er glimrende tidsfordriv, men en helt utilstraekkelig kommunikationsplatform i en situation som denne. Der har vaeret alt for mange eksempler over de sidste tre dage paa misinformation og spekulationer, som jeg ikke synes jeg vil deltage i.
Sidste og vigtigste grund: Det der er sket er saa uvirkeligt, at man fattes ord. Der er intet der hjaelper de beroerte og intet der goer skaden god igen. Foraeldre har mistet deres kaereste, deres vigtigste indhold i livet. Jeg ved ikke hvordan man kan faa livet til at haenge sammen igen herfra. Og der er helt sikkert ikke noget jeg kan bidrage med, der betyder noget.
Fredag aften talte jeg med en rapporter fra Politiken, der var paa vej til Newtown. Jeg havde egentligligt lyst til at fortaelle hvilke foelelser, der rammer een som dansk foraeldre i en situation som denne, men det var umuligt at saette ord paa. Maaske som tiden gaar bliver det lettere at forholde sig til, men lige nu slutter emnet her for vores vedkommende.
For at faa tankerne skubbet vaek er her billeder af Benjamin sammen med min familie paa Sjaelland. Anja og Benjamin er floejet afsted og har tyvstartet vores juleferie.
OUR HEARTS ARE WITH THE FAMILIES OF NEWTOWN.
GOD BLESS THE ANGELS OF SANDY HOOK.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar