06 november 2011

På Alle Fire ...

November er kommet flyvende fra start, eller vi skal snarere sige; kravlende fra start. Benjamin har nemlig fået styr på kordinationen og har rejst sig på alle fire for at begive sig ud på eventyr.
Vi oplevede det første gang onsdag aften, og da vi havde telefonen lige ved hånden var det let at forevige hans første rigtige kravl. - Eller det vil sige vi måtte faktisk overtale ham ret kraftigt til at vise det igen, sådan en åbenbaring kan man ikke forvente sker hvilken som helst dag på ugen. Man må være klar når babyen slår til.
Først prøvede vi at lokke ham med noget stimulerende legetøj:



Da det ikke virkede tyede vi til ufine midler og forsøgte os med omvendt psykologi:



Det hoppede han heller ikke på, så vi prøvede legetøjet igen:



Efter yderligere tre forsøg kunne Benjamin mærke vores desperation og valgte nådigt at bære over med os og give os hvad vi tiggede om - 60 centimeter rigtigt kravl med skiftesvis fremføring af ben og arme, helt efter baby-bogen:



Vi krammede og kyssede ham til han var helt ør og gennemblødt, og da vi så ellers havde lagt kameraet fra os stak han kravlende af fra os, ud i køkkenet og videre ind i stuen. Det er nemlig ham, der bestemmer her.

Ingen kommentarer: