30 december 2017

O.hio

Der er sket rigtigt meget de sidste tre maaneder. Saa meget at det er svaert at faa alting med i et enkelt afsnit af en weblog, og det er ogsaa derfor det har taget saa lang tid at komme til det punkt, hvor det rent faktisk kan nedfaeldes.

Det tager cirka tre maaneder at komme frem til resultater paa tre maaneder. Det lyder som en stavefejl, men sagt paa en anden maade er der sket mere end vi havde regnet med, saa det er foerst nu det er muligt at faa det hele med. Naar man staar ved lyset for enden af tunellen er det lettere at skrive om, end da man var halvvejs gennem moerket.

I korte traek mistede Morten sit arbejde 19. September. Det er lang historie hvordan og hvorfor, men lad os blive ved de korte kendsgerninger og tage den laengere beretning ved en anden lejlighed.
Det var ikke planlagt og derfor ogsaa et shock for vores lille familie. Primaert fordi vores eksistensgrundlag og stabilitet i store traek kommer fra Mortens arbejde.
Det var paa een gang en utryg og uvant situation at vaere i, og der gik tre-fire dage foer det begyndte at foeles som om vi kunne arbejde os ud af det sorte hul det foeltes at vaere faldet i.

Det lyder maaske en anelse for dramatisk, men det man skal huske paa er at vi ikke har et sikkerhedsnet som "almindelige" mennesker. For det foerste har vi kun een indkomst. For det andet er det sociale system i Belgien ikke som i Danmark.
Det tredje aspekt er at vi er flyttet fra stabile vilkaar og hverdag til en situation we havde regnet med skulle vare i flere aar. Vi har kun vaeret i Belgien i lidt over et aar, boernene er glade i skolen og denne aendring vil naesten garanteret medfoere aendring i den hverdag, vi lige er kommet til at holde af og trives i.

Det sidstnaevne var klart den foelelse Morten sad tilbage med. At have "svigtet" projektet og familien ved at bringe os alle i denne nye og usikre situation hvor aendring var naesten uundgaaelig.
Der var derfor en del tidspunkter i de efterfoelgende dage hvor han sad og taenkte lidt over tingene udenfor i en kombination af granatshock og bekymring.















I en tid hvor mange par slaas med trivialiteter i hverdagen og manglende spaending i parforholdet saa kan man da sige vi faar noget for pengene paa vores eventyr ud i verden. En situaiton som dette giver et godt faellesskab og sammenhold i familien men ogsaa en masse bekymring og ubehag.

Morten gjorde sig hurtigt klart at der skulle handles med det samme og indenfor den foerste dag havde han listet 10-15 virksomheder eller projekter, han ville undersoege eller skabe kontakt til.
Held i uheld var at han allerede var blevet kontaktet af to virksomheer i august, der gerne ville tale med ham om en mulig ansaettelse. Paa davaerende tidspunkt var han ikke interesseret, men nu var situationen pludselig en anden.
Foerste samtale med en ny virksomhed kom indenfor en uge, og gennem hele perioden frem til starten af november naaede han at tale med virksomheder i baade Danmark, Canada, Italien, Tyskland og ikke mindst USA.

Medens det hele stod paa proevede vi saa vidt muligt at soerge for boernene ikke maerkede en forskel lige med det samme. Morten fortsatte med at tage afsted om morgenen paa cykel eller loebesko, koerte en halv time og kom derefter hjem igen. Derefter soegte han job hjemmefra dagen igennem o tog saa afsted igen om eftermiddagen, saa han kunne komme hjem fra "arbejde" efter boernene var kommet fra skole.
Det lyder maaske som en lidt maerkelig taktik, men det var vist baade godt for boern og voksne at holde rytmen i et par uger foer Morten beyndte at "arbejde" hjemmefra.















I weekenden fortsatte vi med vores saedvanlige aktiviteter i sportshallen, svoemmehallen, boernefoedselsdage og afslapning i hjemmet.















Som tiden gik blev det lettere og lettere for Morten at nyde tiden sammen med boernene og den ekstre fritid, man pludselig har som arbejdsloes. Maalet var at der hver dag skulle ske mindst eet afgoerende skridt i den rigtige retning saasom en jobansoegning eller en samtale med en virksomhed.

I midten af november maaned rejste Morten til Ohio i USA for at tale med en virksomhed, der havde henvendt sig allerede i august. Vi kommer til at tale mere om det forloeb og detaljerne senere, for det viste sig at vaere en rigtig spaendende mulighed hvorfor kontrakten blev underskrevet i starten af december og Mortens foerste arbejdsdag var d. 13 i denne maaned.















Med andre ord er det hele gaaet rigtigt hurtigt og paa trods af den store usikkerhed og bekymringerne kom vi hurtigt videre med at skabe en ny situation for vores familie. Der er stadig megen usikkerhed og arbejde tilbage i forhold til endnu en flytning - denne gang tilbage over atlanten til et sted ingen af os har vaeret foer.

Paa Mortens tur i November besoegte han ogsaa Connecticut og fik sagt hej til en masse af vores gamle venner og bekendte.















Huset paa Sycamore ligger der endnu og ligner sig selv. Det goer volvo-Peter iovrigt ogsaa:














Norwalk er et sted vi altid kommer til at have et godt forhold til, og med vores nye lokation i Ohio vil vi vaere i stand til at koere dertil fra tid til anden og komme paa besoeg.















Der var masser af trips down memory lane for Morten, der brugte en hel dag paa at koere rundt i byen og hilse paa.















I Ohio er forholdene noget lidt andet, men det kommer vi tilbage til. Det er rart endeligt at have faaet skrevet om den sidste del af 2017 inden aaret rent faktisk er forbi, og der er meget vi stadig skal have samlet op paa. Vi er en del af vejen nu men der er meget foran os og meget, der er sket i december med hensyn til Ohio, som vi skal goere os umage for at faa beskrevet her.

Ingen kommentarer: