28 august 2008

Testing, testing













Lørdag skal Morten køre 12-timers løb i Totnauberg tæt på Freiburg. Ruten er allerede markeret, så vi tog ud og tjekkede forholdene igår aftes. Morten og tre kolleger er meldt til som 4-mands hold, egentligt var ideen at køre 2 eller 3 sammen, men projektet tog om sig, så nu er det et komplet team af 4, der skal køre. Totnauberg er en lille tysk by, der ligger i 950 meters højde, som navnet antyder på et ”bjerg”.













Ruten er 14 km lang med 250 højdemeter. For at klare sig godt skal teamet ligge omkring 24-25 km i snit over de 12 timer og det ser svært, men ikke umuligt ud. Stierne er brede og af grus de fleste steder, men der er også et par tekniske passager og singletrails. Dækvalg er lidt svært, for der er en del løst grus og vejrudsigten siger sol, sol og tørt. Nobby Nick skal skiftes til noget andet, men Morten har ikke besluttet sig for hvad endnu. Gode råd modtages!













Ruten igår tog 39 minutter i rimeligt tempo. Lørdag skal tiderne ligge på 35 minutter rent for at have en chance for podiet. Vi må se hvordan det går...

Ingen kommentarer: