Argovia Cup Titterten

Vi har været på farten i weekenden. Morten havde meldt sig til mtb-løb, fjerde afdeling af Argovia Cup, der skulle køres søndag ca. 30 km syd for Basel. Vi pakkede rygsækken og tog toget halvdelen af vejen, og så skulle vi ellers bare cykle det sidste stykke. 15 km var beregnet til at tage 45 minutter, en tidsplan Morten var godt tilfreds med. Desværre viste kortet sig ikke at være helt nøjagtigt, så 15 blev til 20 og flad vej blev til bakker. Anja havde taget pænt tøj på og sat sig på sadlen af trekking-cyklen, så stigningerne kom som noget af et chok. Som altid blev de dog tacklet med stor vilje og et overbærende smil på læben.













Tiden løb og starten skulle nås, så vi måtte dele os og Morten måtte træde hårdt i pedalerne for at komme op til startområdet i 700 meters højde. Sveddryppende og stakåndede nåede vi lige nøjagtigt at få udleveret et startnummer, og så var det bare at line up med resten af de andre ryttere i aldersklassen 18-30.













Starten gik på de 21 km og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, så var det altså småt med ”nydelse” undervejs. 650 højdemeter bød ruten på, og endnu en gang måtte Morten sande, at der er langt til toppen af podiet. Konkurrenterne kører stærkt, især nedad på de tekniske nedkørsler, hvor Team Mil Sonrisas slet ikke kan følge hjul.













Til historien hører også at størstedelen af feltet er team-amatører, og at der er pæne præmiepenge til de 6 første. Der er langt mellem hobby-rytterne, men endnu en gang fik Morten lært en masse, så de hårde kilometer før løbet var sliddet værd.













Turen hjem var noget lettere, idet det gik nedad hele vejen til Liestal, hvor vi skulle stå på toget. På vejen fik vi nydt udsigten, der er virkeligt smukt i denne del af Basel Land kantonen, og vi mødte også et gammelt damplokomotiv på vejen hjem, så en oplevelse fik vi da ud af anstrengelserne.