29 januar 2012

Fingersnilde

Efter Benjamin er kommet hjem fra ferie er vi gået i skarp træning frem mod hans 1-års fødselsdag. Vi havde en ide om at han skulle optræde med at jonglere kørende på rulleskøjter og slutte af med at spille Mozarts 3. Symfoni på tværfløjte. Vi var kommet langt i forberedelserne, men han er desværre faldet af på den under ferie-opholdet, så vi har sat ambitionsniveauet tilsvarende ned.
Nu går planen på at træne hans tålmodighed og koncentrationsevne. I en tid hvor flere og flere bliver diagnosticeret med ADHD tænkte vi, at han ville have godt af lidt rolig leg, så vi har købt nogle såkaldte Mega Blocks til ham. Det er i princippet store lego-klodser, og indtil han bliver stor nok til at få den originale mærkevare øver vi os med disse.



Om han bliver god nok til at deltage i X-faktor må tiden vise, der havde jonglørnummeret nok gjort sig bedre, men måske vi kan tage revance på den konto en anden gang.

Ingen kommentarer: