Det varer ikke mange dage, så ender vores liv som vi kender det for en stund. Det er sidste udkald for et gisp af kulturel luft inden det hele kommer til at stå i baby-tegn...
En af de danske kunstnere, der fast frekventerer NYC er Tina Dickow, eller Dico, som hun kalder sig på internationale kanter. Igår mandag var vi på Highline Ballroom på Manhattan og se hende plus band optræde for knap 300 mennesker.
Klædt som en urban Princess Leia, og flankeret af to islandske musikere og en enkelt import fra Nashville, Tennesse, der aldrig havde stået på scenen sammen før. Det var anden dag af turneen og første for bandet, der havde ladet hende optræde solo aftenen før. Publikum bestod af 80% danskere at dømme på snakken i krogene og tilråbene til scenen, så det var svært at tro at det foregik downtown Chelsea.
Den elektriske guitar ville ikke stemme og der var en resonans fra en af monitorerne, men det bekymrede vist Tina mere end os andre. De tekniske nedbrud gjorde blot koncerten mere intim og hendes sarte natur endnu mere skrøbelig.
Det var i det hele taget en speciel oplevelse. Selv babyen satte pris på de blide toner og små historier mellem numrene. Fra vores plads på balkonen havde vi fint udsyn, selvom vi hellere havde stået helt nede foran og søbet helt ind i atmosfæren. Måske hun besøger et stående etablisement næste gang, hvem ved.
Tirsdag skulle hun og bandet videre til den næste by, men da flytrafikken er lammet af snestorm er de sikkert stadig på ufrivilligt besøg i New York. Håber I kommer godt videre. Tak for igår!
01 februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar