Naar jeg vaegner om morgenen er det som oftest til lyden af min iPhones alarm eller Anjas vaekkeur. Denne uge har det selvfoelgeligt vaeret helt anderledes, men fordi Anja tager den haarde toern kan jeg ofte sove laengere end hende om morgenen. Istedet for elektroniske lydsignaler er det nu smaa hyl og Anjas rolige stemme, der faar oejnene op til Benjamin, der er ved at spise hos Anja i vores seng.
Det varer ikke laenge foer han er traet igen, saa efter at have fyldt maven kan han lige snuppe en halv time sammen med mig under den varme dyne foer jeg skal op og han skal tilbage i sin lift indtil naeste maaltid.
25 februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar