21 februar 2011

It's a Baby Boy!

De siger det at blive foraeldre er den stoerste oplevelse i livet. De har ret.

Fredag aften holdt vi middag for vores venner som du kan laese kort om herunder. Da vi gik i seng sagde Anja til mig, at hun foelte en aendring i maven. Naeste morgen vaagnede hun klokken 06:00 med en foelelse af veer eller sammentraekninger, som hun beskrev det med. Op ad fordagen blev det langsomt mere intenst, men som man kan se her paa billedet taget 09:52 var der stadig smil paa laeben, og Anjas tilstand var klart mere et spoergsmaal om ubehag end smerte.













Saturday 19th at 09:52 AM - Tummy intact and spirits high.

Klokken 13:45 koerte jeg til svoemmehallen for at traene med beskeden om at vaere hjemme igen efter relativt kort tid og selvfoelig have en taendt telefon ved bassinkanten.
15:32 skrev Anja til mig at "hun gerne ville have mig hjem snart, men det var ingen hast". Det passede fint, faar jeg var allerede paa vej ud til bilen med klor i haaret og vaade trunks i tasken.

Da jeg kom hjem travede Anja rundt i lejligheden med et anspaendt udtryk i ansigtet. Hun var tydeligtvis utilpas og med 4 minutters mellemrum, saa vi ringede til laegen og fortalte vi var paa vej til hospitalet. Inden da skypede vi vores familie i Danmark og fortalte at nu var det vist tid.













04:45 PM. Something's going on in there. Skype notice to family that we are heading towards the hospital.

Vejen til hospitalet var indoevet, saa vi zig-zag'ede os rundt mellem hullerne i asfalten en route til foedegangen. Vi ankom 17:10 og var paa vores private stue fem minutter senere. Jeg bar vores ejendele ind mens Anja blev konsulteret af laegen. Sygeplejerskerne smilte overbaerende og spurge om vi skulle dyrke aerobic da jeg bar vores store "swiss-ball" ind, men de skulle snart blive klogere.













Arriving at the hospital at 05:10 PM

Da laegen undersoegte Anja gjorde hun store oejne, for i timerne op til afgangen fra vores hjem havde Anja aabnet sig 8 cm. Hun var stadig anspaendt under veer, der blev gradvist vaerre som tiden naermede sig 18.00.













06.00 PM. Calm and relaxed still.

Disse billeder er taget klokken 18.10 og viser hvordan Anja travede rundt og rundt paa foedestuen mens sygeplejerske og laegen saa til. Med jaevne mellemrum blev der lyttet efter babyens puls, men alt gik helt efter planen, saa Anja fik lov at styre alting selv. Hun blev tilbudt smertestillende en enkelt gang, men der var ingen tvivl i hverken stemme eller blik da hun sagde nej tak til epidural-blokade.
























07:00 PM. Anja walked the delivery room as the doctor and nurses carefully watched her in awe.

Vores store gymnastik-bold blev taget i brug ved syv-tiden, hvor Anja var saa taet paa pres-veer at hun ikke kunne holde sig gaaende gennem dem. Jeg holdt hende i haanden under den sidste, hvor hun i en ganske bestemt tone bad om at faa laegen ind.
Fem minutter senere viste laegens maal at hun var alle 10 cm aabnet og klar til det sidste skub.













07:40 PM. Birth is about to happen. Anja is back in bed and ready for final push towards delivery.

Selve foedslen gik i gang 19:40 og efter 8 kraftige pres-veer fik vi vores lille nye dreng at se for foerste gang. Anja fik ilt under de sidste minutter da navlestrengen havde viklet sig om hans hals, men han var saa hurtigt ude at det aldrig kom til at spille en rolle.













08:01 PM. It's a baby boy!

Jeg sad ved siden af Anja hele vejen og kunne gennem mine sjask-vaade oejne faa billeder af hele forloebet lige indtil han blev lagt paa hendes bryst 20.01.













Anja skulle sys, saa mens laegerne tilsaa hende fik jeg den lille byld i armene for foerste gang. Jeg ved der var mindst 4 laeger og sygeplejersker til stede i rummet - hastende rundt med vaegt, taepper, sygrej og redskaber, men alt jeg husker var at sidde og kigge en lille dreng dybt i oejnene. Selvom mine var fulde af vand og hans var naesten lukkede i, var det tydeligt at se de var endnu mere blaa og klare end mine egne.













Han kom tilbage til mor efter nogle minutter og laa hos hende til han skulle ind til boernelaegen og tjekkes efter. Han vejede ved foedslen 2785 gram fordelt paa 49 centimeter.













He was a mere 2785 grams (6 lbs 2) and 49 cm, but big enough to leave an impression.

Han var ikke den mindste i nurseriet, men ogsaa langtfra den stoerste.













Anja var paa benene igen lige efter foedselen og kunne langsomt gaa mod vores stue. Hun var oem og traet, men der sad et par sygeplejersker i gangen der tabte deres maele da Anja kom gaaende med mig i den ene haand og gymnastik-bolden i den anden tre timer efter vi var traadt ind ad doeren.

Og her er han saa - vores lille ny.













Hello world.

Det har naturligt taget os lidt tid at faa vist ham frem til familie og venner - tak for taalmodigheden med bloggen. Alle billeder herover er fra hans foedselsdag 19. Februar. I morgen ligger vi paa fra d. 20 og idag d. 21, hvor vi er blevet udskrevet fra hospitalet. Anja er i seng nu (klokken er 20.19 US tid mandag aften), den lille ligger her ved siden af mig og droemmer, saa det kan naesten ikke blive bedre.
Tak for alle de soede hilsener paa mail og over telefonen. Vi er tilbage paa Tusindsmil imorgen.

Ingen kommentarer: