23 februar 2011

Sidste dag paa hospitalet

Soendag paa hospitalet blev brugt paa at komme ind i rutinen med at skifte ble og amme den lille. Vi havde som skrevet i sidste indlaeg paa davaerende tidspunkt ikke bestemt navn endeligt, saa vi henviste til ham som Baby Mortensen naar laegen eller nursen kom forbi og skulle tilse vores foraeldre-faerdigheder.













Soendag eftermiddag fik vi besoeg af venner og kolleger hvilket gav Anja en lejlighed til at komme ud af hospitals-toejet og i civil. Hun var stadig haevet og oem omkring "affyringsrampen", men hun var i bedring og i godt humoer manglende soevn til trods.













Jeg havde sovet naesten seks timer stort set uafbrudt, saa jeg var begyndt at regne paa muligheden for at loebe et par runder omkring hospitalet, men der synes konstant at komme noget eller nogen i vejen. Det er en situation jeg har indset kommer til at vare lang tid fremover.













Sam og Mandy som I ser paa billedet her er nogle utroligt soede venner vi har faaet gennem mit job og de er begge triatleter, saa de saa anerkendende til mens babyen stolt fremviste sin sejrs-pose med haenderne over hovedet.













Mandag morgen betoed afgang fra hospitalet. Vi kunne blive udskrevet efter klokken 11, saa indtil da havde vi en vigtig opgave i at navngive spirevippen.
Han skulle dog ogsaa vaccineres, saa mens han var fravaerende poserede Anja til et "efter shot" af maven. Helt vaek var den naturligvis ikke, men den var da skrumpet efter hans exit.
Navnelegen fortalte vi om igaar, saa vi kan her noejes med at skrive at vi udfyldte papirerne og gav laegen i skranken i det moment vi forlod sygehuset. Inden da havde vi afproevet vores forslag paa stort set samtlige af de personaler, der havde vaeret i beroering med ham. Vi endte som sagt paa Benjamin, saa foedselsattest blev underskrevet og han modtager sig amerikanske personnummer med posten.













Saaledes blev det til, at vi mandag klokken 13.58 traadte 3 ud gennem foedeafdelingens doere pracis 45 timer senere end vi var traedt 2 ind.













Hjemme gik dagen naesten hurtigere end paa hospitalet med at komme ind i rutinen i vante omgivelser. Praecis hvad vi lavede husker jeg ikke, men det var vist et spoergsmaal om at fortsaette trilogien om amning, skift af ble og soevn. Een ting er sikkert - det var to traette foraeldre der klokken godt over midnat satte sig ind i boernevaerelset og rokkede i hver vores stol indtil Benjamin faldt i soevn paa sin foerste dag i sit nye hjem.

Ingen kommentarer: