På vej'n igen ...

Vores citationskilder kender snart ingen nedre grænse. Af mangel på åndeligt berigende materiale har vi slået os på Jydekompagniet i jagten på meningsfyldt overskrift. Det er dog yderst passende, for efter månedslang venten er jeg endeligt kommet på cyklen igen. Det var ikke fordi forholdene ellers indbød til cykeltransport til arbejde, men traineren bliver man hurtigt træt af og så spændende er Volvoen altså heller ikke at køre på arbejde i.













Summa summarum - mandag morgen op på den tohjulede og ud over isen. For is var der masser af, ikke kun i vores indkørsel. Flere steder måtte jeg snegle mig over frostbelagte kørebaner med den ene fod klikket ud af crank brothers pedalen. Det er altid lidt et sats hvilken fod, der skal være løs og hvilken der skal træde, men med rabat til den ene side og biler til den anden er valget let at træffe.













Frem kom jeg dog uden varige men. Faktisk var eneste ulempe en længere transporttid, den friske luft og is i håret er ikke forsvundet i løbet af januar, snarere tvært imod.
Hvornår jeg cykler igen vil jeg ikke svare på, der går nok en lille uges tid. Jeg fik min lyst styrret for en stund og der er heldigvis ikke samme problemer ved at løbetræne.