Cut Elly ...

Jeg ved ikke lige hvorfor jeg kom til at tænke på Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Steffensens familieklassiker fra midten af 80'erne, men Walter og Carlo er vist ét af de første minder jeg har fra at gå alene i biografen. Når man sætter sig til computeren for at skrive et indlæg med et vist indhold og tema sker det hjernen løber af med én. Pludseligt kommer duften af popkorn i Grand Bios's lumre, røde velour og smagen af hold-kæft-bolscher frem som tydelige indtryk fra en barndom i provins-Danmark nærmere betegnet 4300 Holbæk.













Jeg husker faktisk helt tilbage til at have set Cirkeline og Bennys Badekar med børnehaven på biblioteket. Om det var blæksprutten eller skelet-piraterne, jeg var mest bange for husker jeg dog ikke.













Den erindring, der må være den tidligste jeg gemmer på, er fra vores gamle hus. Det står svagt og det er nogle mærkelige detaljer scenen er stykket sammen af. Jeg kan ikke have været mere end 3 år gammel, for min bror var lille nok til at sidde i en rød skråstol som Benjamin gør det nu. Det var sensommer eller tidligt efteraar, så det passer med det har været i '82 og vi har en del af vores familie på besøg, jeg kan ihvertfald huske mine forældre og min morfar.
Hvad Benjamin kommer til at huske er et godt spørgsmål. Anja gør sit til at han smiler hver eneste time, og jeg prøver så godt jeg kan, når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Som nybagt forældre er hans oplevelse af verden den prioritet jeg er mest opmærksom på i en forsøgt fornuftig balance mellem ambition og potentiel overbeskyttelse.
Så hvad jeg af tanke-omveje prøver at komme frem til her er en lille video af vidunderet fra imorges, der nok bliver en lidt surrealistisk oplevelse at se igen om 20 år. Hvis der da stadig findes digitale billeder til den tid...
Enjoy.