Vi er ikke konverteret til Baby-Blog helt endnu, men billeder af den lille bliver en prioritet i fremtiden. Vi har rigtigt mange venner, der følger med (og tusind tak for det), men vi har også en del familie, der ikke har kontakt til ham andet gennem det digitale øje. Så uden yderligere ado er der her endnu en Benjamin kavalkade:

Først som alf i farmors hjemmestrik.

På puslebordet med far i baggrunden på vej til arbejde mandag morgen lidt i 7.

I et eftertænksomt øjeblik.

Fuld fart på i skråstolen fra den ene side...

... Og den anden.

Slutteligt veltilfreds på en mandag aften, klar til at sove.
Vi er stadig ved at opbygge en døgnrytme med fokus på at forlænge søvn-perioderne om natten og forkorte dem i de lyse timer. Det går langsomt fremad, og han har her i weekenden sovet 5 timer uafbrudt fra 23 aften til godt 4 morgen/nat. Det er en lang række små faktorer, der skal spille sammen for at det lykkes. Dagen skal have været aktiv og stimulerende, han skal have flaske mellem 22 og 23 for at han spiser sig rigtigt mæt og så skal han bøvse og skiftes uden for meget påstyr. Hvis det klapper og flasker sig så sover han trygt til bleen er så fuld og maven så tom at han vågner og vil have sin mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar