Een af de morsomme ting ved en blog er at den fungerer som en elektronisk dagbog, man kan bladre tilbage i. Ofte tænker man på hvordan det mon var sidste år på en given tid; var vejret lige så godt eller regnfuldt? Hvad og hvornår trænede man? Gik vi nogensinde i biografen? Alt dette og mere kan ens blog svare på.
Hvad vi lavede for præcis 365 dage siden kan du se ved at holde Ctrl-tasten nede og så klikke HER.
Sjovt at vi for præcis et år siden var samme sted som vi er nu - gik på samme strand, åndede samme luft og tænkte på hvordan det mon ville være at bo på denne side af Atlanten.
Nu er vi her så, og det er faktisk lige så godt som vi kunne håbe på. Alt har flasket sig og vi er lykkelige for den beslutning vi tog dengang. Det virker som om året har været rigtigt langt når man summerer vores oplevelser op, og heldigvis er der stadig nogle måneder tilbage af 2010. Hvis du vil bladre mere i vores elektroniske fortid kan du klikke på DER VAR ENGANG fanen i højre side af skærmen.
Gad vide hvad vi reflekterer over efter de kommende 365...
16 september 2010
Turkey Run
Vi er som det fremgår af nedenstående indlæg i gang med at sælge ud af cykelamlingen. Første skridt har været løse stumper og dele, der ligger i papkasser en masse herhjemme. Andet skridt var min gode "gamle" Rush Team Siemens fra 2006. Gamle i gåsetegn da jeg kun har kørt på den to gange, så brugt kan man ikke kalde den. Nu har den så fået ny ejer, så håber den får et godt hjem. Havde ellers troet jeg skulle holde fast på den som et klenodie værende en af de sidste MTB's fremstillet i Cannondales amerikanske fabrik.
Apropos fjerdkræ så er billedet her fra min cykeltur på arbejde i morges. Dagene er ved at blive kortere, og det har dyrene opdaget, så disse fire kalkuner havde ikke travlt med at komme væk, da jeg prøvede at forevige dem. Bladene er ikke blevet brune endnu, men det varer ikke længe før efteråret banker på døren.
Efterår betyder regn og med vandet kommer cykelcross-rytterne ud af sommerens gemmer med pigsko og nubrede dæk. Sporten er kæmpe stor i USA, så skik følge eller land fly - jeg har købt mig en cross-cykel.
Nogle husker måske jeg har flirtet med ideen tidligere, men nu er det altså blevet tid til at prøvedet af i praksis. Mine mange ture til kontoret på cykel har udmynded sig i knap 600 dollars i commuter-point, og de skal bruges på noget fornuftigt.
Træning skulle der være rig mulighed for med mine kolleger fra kontoret, hvor flere er tidligere professionelle cross-ryttere. Desværre er der ikke nogen løb i umiddelbar nærhed, men det varer sikkert også lang tid før jeg har teknik til at ville stille mig frem til offentligt skue.
Apropos fjerdkræ så er billedet her fra min cykeltur på arbejde i morges. Dagene er ved at blive kortere, og det har dyrene opdaget, så disse fire kalkuner havde ikke travlt med at komme væk, da jeg prøvede at forevige dem. Bladene er ikke blevet brune endnu, men det varer ikke længe før efteråret banker på døren.
Efterår betyder regn og med vandet kommer cykelcross-rytterne ud af sommerens gemmer med pigsko og nubrede dæk. Sporten er kæmpe stor i USA, så skik følge eller land fly - jeg har købt mig en cross-cykel.
Nogle husker måske jeg har flirtet med ideen tidligere, men nu er det altså blevet tid til at prøvedet af i praksis. Mine mange ture til kontoret på cykel har udmynded sig i knap 600 dollars i commuter-point, og de skal bruges på noget fornuftigt.
Træning skulle der være rig mulighed for med mine kolleger fra kontoret, hvor flere er tidligere professionelle cross-ryttere. Desværre er der ikke nogen løb i umiddelbar nærhed, men det varer sikkert også lang tid før jeg har teknik til at ville stille mig frem til offentligt skue.
12 september 2010
For Sale
Zipp Vumaquad BB30 Crankset, BNIB. 53/39 and 172.5 mm.
Comes with all the fittings. Notice the decal is "Made for Cannondale".
$600.
Stronglight Pulsion crankset for Isis. 52/39 and 172.5 mm. BNIB but no BB.
$225.
Polar WIND powermeter and cadence. If you got any Polar product, this is the setup that will allow you to measure power and cadence. Not as precise as SRM, but the price is also quite different.
BNIB selling for $250.
Thomson Elite seat post 31.6 mm x 400. Not much to say, brand new and unused.
$50.
Comes with all the fittings. Notice the decal is "Made for Cannondale".
$600.
Stronglight Pulsion crankset for Isis. 52/39 and 172.5 mm. BNIB but no BB.
$225.
Polar WIND powermeter and cadence. If you got any Polar product, this is the setup that will allow you to measure power and cadence. Not as precise as SRM, but the price is also quite different.
BNIB selling for $250.
Thomson Elite seat post 31.6 mm x 400. Not much to say, brand new and unused.
$50.
10 september 2010
Post Eurobike
De sidste 3-4 uger har været en travl tid med alverdens aktiviteter - det kommer nok ikke som noget chok for de, der regelmæssigt følger med på bloggen. Det er nu småt blevet dagligdag igen efter Eurobike som det sidste punkt på sommerens dagsorden. Vi er begge hjemme i CT og er startet på en mere normal dagligdag.
Anja er som man har kunnet læse begyndt at lægge sig ud omkring den kropslige ækvator mens jeg også har fået apetit på en mindre sund kost end jeg har haft hidtil. Motivationen for at træne er svundet lidt ind og uden de store mål at se frem til er træningsmængden ved at trække i samme retning som fuglene på himlen over Norwalk.
Heldigvis giver det så lidt plads til andre ting, f.eks brunch i New York. Designeren af Anjas ring insisterede på at møde hende og fingeren "in person", så vi har været i Soho til brunch og Bloddy Mary.
Eurobike gik glimrende, jeg er ikke meget for at kede med billeder af cykler og dele, så nøjes med lidt fra Bodensee og den fine Mercedes jeg fik stillet til rådighed.
Ærgeligt at bo på hotel i Østrig, men de 35 km til messen går lettere, når man er blevet opgraderet fra Polo til Benz.
Her i Norwalk er vejret imidlertid stadig rimeligt. Vi tror vi havde sidste rigtige sommerdag sidste weekend med temperaturer over de 25 Celcius, men lad os se om vi kan nå en dag eller to mere ved stranden. Bare solen skinner, så behøver man ikke halstørklæde for at holde varmen.
I morgen kommer min brors kæreste Cille på længerevarende besøg da hun skal i praktik på FN-ambassaden i NYC. Vi henter hende i lufthavnen men skal også et smut forbi New Jersey og se på laserjolle.
God weekend!
Anja er som man har kunnet læse begyndt at lægge sig ud omkring den kropslige ækvator mens jeg også har fået apetit på en mindre sund kost end jeg har haft hidtil. Motivationen for at træne er svundet lidt ind og uden de store mål at se frem til er træningsmængden ved at trække i samme retning som fuglene på himlen over Norwalk.
Heldigvis giver det så lidt plads til andre ting, f.eks brunch i New York. Designeren af Anjas ring insisterede på at møde hende og fingeren "in person", så vi har været i Soho til brunch og Bloddy Mary.
Eurobike gik glimrende, jeg er ikke meget for at kede med billeder af cykler og dele, så nøjes med lidt fra Bodensee og den fine Mercedes jeg fik stillet til rådighed.
Ærgeligt at bo på hotel i Østrig, men de 35 km til messen går lettere, når man er blevet opgraderet fra Polo til Benz.
Her i Norwalk er vejret imidlertid stadig rimeligt. Vi tror vi havde sidste rigtige sommerdag sidste weekend med temperaturer over de 25 Celcius, men lad os se om vi kan nå en dag eller to mere ved stranden. Bare solen skinner, så behøver man ikke halstørklæde for at holde varmen.
I morgen kommer min brors kæreste Cille på længerevarende besøg da hun skal i praktik på FN-ambassaden i NYC. Vi henter hende i lufthavnen men skal også et smut forbi New Jersey og se på laserjolle.
God weekend!
05 september 2010
Skal/skal ikke...?
For lige at samle op på 'Spunken', så har jeg/vi været til 16+ ugers tjek hos lægen. Spunken er blevet til et lille barn, der måler ca 11 cm, og vejer knapt 110 gram. Der er bevæglige arme, ben, øjne, ører og det kan rynke panden, åbne/lukke munden og synke.
Opholdet på det ***** stjernede hotel (min mave) er for alvor startet.
Her på amerikansk jord er det gynækologen man besøger, altså en læge med specialviden om kvindesygdomme og med særlig kendskab til forholdene omkring graviditet og fødsel. De gange man skal tjekkes, skal der afleveres nogle forskellige prøver, alt for at sikre at vi begge har det fint. Denne gang skulle jeg (igen) tisse i en kop - har aldrig proevet noget lignende.
Der skulle tages et lille celleskrab, hvilket bliver udført hvert år på kvinder i USA, hvorimod i danmark er det hvert trejde år. Lidt blåt fra venerne skulle der også afleveres, og når der bliver sagt: wow, you have really good venes; så tænker man ok du stikker bare. Men denne stakkels sygeplejerske kunne ikke ramme, så det blev til et par forsøg inden det lykkedes. Godt det ikke gør mig noget, idet jeg er vant til at aflægge en halv liter i blodbanken når vi er i DK.
Vi lyttede til barnets hjerteslag, denne gang 155bpm, fik talt om vitaminer og mineraler. Spørge-jørgen her (når man tidligere har arbejdet med den slags og de danske daglig tilførelses anbefalinger ikke er som amerikanske), så må man jo forhoere sig. De forskellige prøver bliver undersøgt i laboratoriet, og det plus min alder, etniske baggrund og familiehistorie bliver holdt sammen for at sikre at risikoen for deformiteter og andre syndromer hos barnet er minimalt. Alt i alt konstaterede vi at det hele ser meget fint og normalt ud.
Sidste punkt på dagsordenen: At bestille tid scanning 20 uger/halvejs i graviditeten sidst i september måned, for at se om den lille vokser som den skal og hvor vi kan få at vide om det er dreng eller pige... skal/skal ikke?
Opholdet på det ***** stjernede hotel (min mave) er for alvor startet.
Her på amerikansk jord er det gynækologen man besøger, altså en læge med specialviden om kvindesygdomme og med særlig kendskab til forholdene omkring graviditet og fødsel. De gange man skal tjekkes, skal der afleveres nogle forskellige prøver, alt for at sikre at vi begge har det fint. Denne gang skulle jeg (igen) tisse i en kop - har aldrig proevet noget lignende.
Der skulle tages et lille celleskrab, hvilket bliver udført hvert år på kvinder i USA, hvorimod i danmark er det hvert trejde år. Lidt blåt fra venerne skulle der også afleveres, og når der bliver sagt: wow, you have really good venes; så tænker man ok du stikker bare. Men denne stakkels sygeplejerske kunne ikke ramme, så det blev til et par forsøg inden det lykkedes. Godt det ikke gør mig noget, idet jeg er vant til at aflægge en halv liter i blodbanken når vi er i DK.
Vi lyttede til barnets hjerteslag, denne gang 155bpm, fik talt om vitaminer og mineraler. Spørge-jørgen her (når man tidligere har arbejdet med den slags og de danske daglig tilførelses anbefalinger ikke er som amerikanske), så må man jo forhoere sig. De forskellige prøver bliver undersøgt i laboratoriet, og det plus min alder, etniske baggrund og familiehistorie bliver holdt sammen for at sikre at risikoen for deformiteter og andre syndromer hos barnet er minimalt. Alt i alt konstaterede vi at det hele ser meget fint og normalt ud.
Sidste punkt på dagsordenen: At bestille tid scanning 20 uger/halvejs i graviditeten sidst i september måned, for at se om den lille vokser som den skal og hvor vi kan få at vide om det er dreng eller pige... skal/skal ikke?
02 september 2010
Sidder her i skabet
Alt mens min pris-vindende mand arbejder hårdt, nyder jeg solen og de 30/34 grader Norwalk har at byde på. Egentlig har luftfugtigheden været så høj her, at det har været uudholdeligt at lave noget eller at lave intet. Stå stille og sveden løber fra én, det kan jeg ikke mindes jeg har prøvet før.
Som tidligere nævnt har vores internet forbindelse været lidt ustabil, og vores 'Cable Guy' har været her tre gange før forbindelsen er blevet helt i orden. En anden lille udfordring med internettet er at få vores egen wireless forbindelse i hjemmet. Dermed ment at vi kan sidde i hvilket som helst rum i huset eller endda nede i haven og stadig komme på internettet, uden at skulle have ledning fra modem til computeren.
De fleste der rejser kender til 'problemet' med elektriske apparater, der kan være andet stik, men også strømspændingen der kommer ud af væggen kan være anderledes. Da vi flyttede over atlanten var et af spørgsmålene om vore elektriske apparater som føntørre, brødrister, lamper og lignende kunne bruges. Amerikanerne bruger kun halvt så megen (110V) Volt som vi kender det fra det meste af Europa (ca. 230V) samt stikket her er anderledes. Vi har også medbragt vores wireless router, som har fulgt os trygt de sidste tre et halvt år i Schweiz, hvor stikkene også er andeledes. På adaptoren står skrevet: 100-240V så burde den kunne klare de lave amerikanske spændinger, når bare stikket ændres.
Men ak nej, desværre vil routeren ikke som vi gerne vil. Derfor er det blevet til at sidde her i skabet med computeren og skrive indlæg. Fordi kablet fra modem'et ikke er mere end én meter lang. Men nu er der bestilt ny router, så mon ikke snart vi også kommer ud af skabet.
Som tidligere nævnt har vores internet forbindelse været lidt ustabil, og vores 'Cable Guy' har været her tre gange før forbindelsen er blevet helt i orden. En anden lille udfordring med internettet er at få vores egen wireless forbindelse i hjemmet. Dermed ment at vi kan sidde i hvilket som helst rum i huset eller endda nede i haven og stadig komme på internettet, uden at skulle have ledning fra modem til computeren.
De fleste der rejser kender til 'problemet' med elektriske apparater, der kan være andet stik, men også strømspændingen der kommer ud af væggen kan være anderledes. Da vi flyttede over atlanten var et af spørgsmålene om vore elektriske apparater som føntørre, brødrister, lamper og lignende kunne bruges. Amerikanerne bruger kun halvt så megen (110V) Volt som vi kender det fra det meste af Europa (ca. 230V) samt stikket her er anderledes. Vi har også medbragt vores wireless router, som har fulgt os trygt de sidste tre et halvt år i Schweiz, hvor stikkene også er andeledes. På adaptoren står skrevet: 100-240V så burde den kunne klare de lave amerikanske spændinger, når bare stikket ændres.
Men ak nej, desværre vil routeren ikke som vi gerne vil. Derfor er det blevet til at sidde her i skabet med computeren og skrive indlæg. Fordi kablet fra modem'et ikke er mere end én meter lang. Men nu er der bestilt ny router, så mon ikke snart vi også kommer ud af skabet.
Kort hej fra Eurobike
Det er blevet messe tid igen, jeg er i Sydtyskland til aarets store cykelbegivenhed i Friedrichshafen. Vi startede mandag og er allerede nu saa traette vi ikke kan huske hvilken dag, det er idag. Tiden flyver men man arbejder fra 7-23 hver dag med moeder, praesentationer og middage med kunder og forretningsforbindelser.
Arbejdet er dog vaerd at tage med, paa messens foerste dag vandt jeg sammen med teamet hele to Eurobike Awards, den ene for en Cannondale ramme jeg har designet, den anden for en Schwinn cykel, der er den foerste af den produktlinie jeg staar med ansvaret for. Og saa var det faktisk en Gold award, dvs. en saerlig udmaerkelse 7 af 680 deltagere opnaaede.
Flere billeder og beskrivelse fra messen foelger, det er bare nogle laaaange dage, saa I maa have taalmodighed derhjemme foran skaermene. Hvis det er svaert at holde nallerne i ro kan du google "Schwinn Vestige" og se hvad pressen har skrevet om den foerste af "det nye Schwinn".
Gruss!
Arbejdet er dog vaerd at tage med, paa messens foerste dag vandt jeg sammen med teamet hele to Eurobike Awards, den ene for en Cannondale ramme jeg har designet, den anden for en Schwinn cykel, der er den foerste af den produktlinie jeg staar med ansvaret for. Og saa var det faktisk en Gold award, dvs. en saerlig udmaerkelse 7 af 680 deltagere opnaaede.
Flere billeder og beskrivelse fra messen foelger, det er bare nogle laaaange dage, saa I maa have taalmodighed derhjemme foran skaermene. Hvis det er svaert at holde nallerne i ro kan du google "Schwinn Vestige" og se hvad pressen har skrevet om den foerste af "det nye Schwinn".
Gruss!
28 august 2010
Same-Same
Efter en tid med travlhed og aktivitet kommer der meget naturligt en bølgedal i energiniveauet. Det danske sommervejr er skiftet ud med USA ditto, hvilket er noget varmere og knap så vådt. Vi har luftet vores cykler for at komme tilbage i sporet med træning og motion, selvom det i starten har været lidt svært at få benene op i tempo igen.
Som Morten fortalte under sit lille foredrag i Holbæk Cykelring, så er Cannondale cykelfirmaet dannet i byen Cannondale, der ikke er meget mere end et stationshus og trinbræt. Lørdag cyklede vi op til byen, der ligger ca. 25 kilometer nord for Norwalk.
Morten har også haft tid til at samle sin nye MTB, så den har også været ude og køre lidt denne uge. Jeg er ikke helt klar over hvilken model det er og hvad den kan specielt, men fin ser den ud.
Sidste aktivitet vi kan berette om er vores veninde og store hjælp Kelly, der fylder år imorgen Søndag. Hun ligner én midt eller sidst i 30'erne, så det er svært at forstå hun runder 45, men vi har købt en stor ballon, chokolade og blomster til hende, der står på hendes dørtrin, når hun vågner imorgen.
I morgen tager vi nok op til Wilton og svømmer og så derefter til stranden. Vejrudsigten lover op til 30 grader og sol hele dagen, så det er med at komme ud og nyde det, vi ved jo ikke hvornår sommeren er slut herovre.
Som Morten fortalte under sit lille foredrag i Holbæk Cykelring, så er Cannondale cykelfirmaet dannet i byen Cannondale, der ikke er meget mere end et stationshus og trinbræt. Lørdag cyklede vi op til byen, der ligger ca. 25 kilometer nord for Norwalk.
Morten har også haft tid til at samle sin nye MTB, så den har også været ude og køre lidt denne uge. Jeg er ikke helt klar over hvilken model det er og hvad den kan specielt, men fin ser den ud.
Sidste aktivitet vi kan berette om er vores veninde og store hjælp Kelly, der fylder år imorgen Søndag. Hun ligner én midt eller sidst i 30'erne, så det er svært at forstå hun runder 45, men vi har købt en stor ballon, chokolade og blomster til hende, der står på hendes dørtrin, når hun vågner imorgen.
I morgen tager vi nok op til Wilton og svømmer og så derefter til stranden. Vejrudsigten lover op til 30 grader og sol hele dagen, så det er med at komme ud og nyde det, vi ved jo ikke hvornår sommeren er slut herovre.
27 august 2010
Spunken
Sidst og mindst i nyhedstroemmen er denne lille fyr m/k. Stoerst af betydning, men med ca 50 mm mindst i stoerrelse - vi (eller Anja rettere sagt) er gravide i 3 maaned. Mandag foer vi rejste til DK tog vi i hast til sygehuset og fik ultralyds-scannet Anjas mave, der er blevet hjem for nyeste skud paa stammen.
Det er en helt uvirkelig oplevelse at sidde og se klare billeder paa skaermen af denne lille stoerrelse samtidigt med man hoerer hjerteslag, der giver en helt vaade oejne og en klump i halsen. De printede billeder vi har faaet med hjem, er meget bedre end det viste, men det klarer ikke turen gennem scanneren saerligt godt.
Til venstre kan man fornemme ansigt og hoved, mens den krumme hvide bue er rygsoejle. Resten af kroppens konturer kan man ogsaa godt fornemme, men som sagt er han/hun kun 50-60 mm lang.
Med en puls paa 163 bpm maa det naesten vaere et sportsbegavet barn, men uanset hvad bliver det en kaempe oplevelse, der nok ikke helt er sunket ind. Termin er 14. Februar - Vallentines Day, saa det er jo laaaangt ude i fremtiden...
Det er en helt uvirkelig oplevelse at sidde og se klare billeder paa skaermen af denne lille stoerrelse samtidigt med man hoerer hjerteslag, der giver en helt vaade oejne og en klump i halsen. De printede billeder vi har faaet med hjem, er meget bedre end det viste, men det klarer ikke turen gennem scanneren saerligt godt.
Til venstre kan man fornemme ansigt og hoved, mens den krumme hvide bue er rygsoejle. Resten af kroppens konturer kan man ogsaa godt fornemme, men som sagt er han/hun kun 50-60 mm lang.
Med en puls paa 163 bpm maa det naesten vaere et sportsbegavet barn, men uanset hvad bliver det en kaempe oplevelse, der nok ikke helt er sunket ind. Termin er 14. Februar - Vallentines Day, saa det er jo laaaangt ude i fremtiden...
23 august 2010
Ironman Part 3 - The Race
Nu med fuld tekst!
Søndag morgen tog vi Metroen fra vores midlertidige bopæl på Frederiksberg til Amager Strandpark. Starten var sat til 7.35 for femte wave og jeg mener vi var fremme omkring kl. 6.00 så i god tid. Posen med nummer 1170 blev lokaliseret i mylderet og så var det ellers bare at få luft i dækkene og våddragten på.
Svømmeturen gik over al forventning. Jeg havde besluttet mig for at starte roligt og så langsomt se formen an som vi kom frem. Set i bagklogskabens klare lys brugte jeg for meget tid i starten på at drafte en lille gruppe, der halvvejs gennem svømningen viste dig at være for langsom.
Jeg tog initiativet og "sprang" fra gruppen frem mod de forsn svømmende og selvom jeg kom op havde jeg brugt for megen tid i et for lavt gear. Omvendt var det langsomme udgangstempo sikkert meddelagtigt i at jeg kom ud af vandet uden træthedstegn i hverken arme eller skuldre.
Cykelturen bestod af 15 km gennem indre by efterfulgt af 2 runder af ca. 85 km i det Nordsjællandske. Først op gennem whiskybæltet og derefter ind i landet gennem et mere kuperet terræn. De fleste steder kunne jeg genkende fra motionsløbet Ritter Classic og de talrige regattaer i Rungsted, Vedbæk og Skovshoved. De første kilometer tog jeg meget roligt da vejene var glatte og ikke mindst fulde af småsten, der kunne resultere i punktering. Jeg så flere der kastede sig ned i aerobøjlerne med det samme, men jeg sad i den brede bukning de første 20 minutter og vænnede mig til at være kommet på cyklen.
De to runder gik rigtigt godt. Jeg var flere gange nervøs for punktering, men som gammel cykelmotionist er man klar over at man skal holde sig fra højre side af vejbanen og istedet blive "oppe" på den højereliggende midte, dvs. bilernes venstre hjulspor. Jeg tror jeg så mindst 50 deltagere stå i vejkanten og lappe og hørte også at den Danske favorit til sejren var udgået efter anden punktering.
Tilbage mod mål og min krop var langsomt ved at gi' sig efter 5 timer og 25 minutter på cyklen. Gennemsnitligt præcis 33.0 km/t er godkendt. Skulle jeg ikke have løbet efterfølgende kunne jeg have trykket igennem især på anden omgang hvor det gjaldt mere om at komme igennem med så få kræfter i brug som muligt.
Løbet startede egentligt fint. Under træning har jeg flere gange været meget påvirket af cyklingen når jeg har skullet starte løbeturen, men syntes ikke det var så slemt som jeg kunne have forventet. Første af tre runder gik overraskende godt - jeg bliver stadig overhalet af MANGE konkurrenter, men 5 min og 30 sekunder per kilometer er klart i toppen af hvad man kan forvente når man er gået fra absolut nulpunkt (ikke løbet gennem 9 år) til marathon på godt 12 måneder.
Anden runde blev tempoet trukket noget ned, men jeg kom igennem uden at måtte gå eller stoppe op og strække krampe ud som jeg har prøvet ved andre lejligheder. Én enkelt gang fik jeg et jag i lægmusklen, men selvom mine kompressions-sokker ser fjollede ud er jeg overbevist om de hjælper om ikke andet så ved at holde de kritiske muskler og led varme.
Det andet af mine hemmelige våben er det fuelbelt, som jeg løbet med omkring livet. For at undgå krampe bruger jeg en speciel saltopløsning, der erstatter de store mængder mineraler, jeg sveder ud.
Efter godt 4 timer var jeg klar til at løbe i mål. Jeg kastede forsigtigheden over bord på de sidste 4 kilometer og tømte de sidste reserver ud, så den sidste spurt mod mål faktisk var de hurtigste kilometer på hele min løbetur. Selv på målstregen gav jeg pokker i smil og målfoto, så det er med et alvorligt udtryk bag de grønne Oakley shades jeg løber i mål efter 11 timer og 4 minutter.
Siden jeg meldte mig til løbet i December har det været min mening at skulle fri til Anja på målstregen. Der findes sikkert mere klassisk romantiske steder og anledninger, men når jeg ser på den proces vi har været igennem sammen de sidste 4 år med flytning til først Schweiz og derefter USA efter kun at have kendt hinanden få måneder, så står Ironman'en for mig som et symbol på de udfordringer, vi har klaret sammen. Uden Anja ville jeg ikke kunne være kommet så langt jeg er idag hverken professionelt eller personligt, så jeg fandt det kun passende at lade de +220 km være et testamente til vores forhold.
Godt nok endte vi så med at være blevet gift allerede, men det viser jo kun, hvordan livet nogle gange spiller én et pus. Hvis jeg ikke husker galt er faktorernes orden også ligegyldig.
Ringen var det meningen jeg ville have båret under hele løbet - under våddragten, på cyklen og i min løbesko, men af flere årsager viste det sig at være en dårlig idé. Istedet gik Anja og bar uvidende rundt på den i lommen, så det var let for mig at fiske den frem foran familie og venner og "endeligt" gå på knæ.
Tak for tålmodigheden med dette indlæg! Vi har nu endeligt vores egen, stabile internet-forbindelse, så nu burde der være hul igennem til den digitale verden fra Norwalk, CT.
God weekend!
Søndag morgen tog vi Metroen fra vores midlertidige bopæl på Frederiksberg til Amager Strandpark. Starten var sat til 7.35 for femte wave og jeg mener vi var fremme omkring kl. 6.00 så i god tid. Posen med nummer 1170 blev lokaliseret i mylderet og så var det ellers bare at få luft i dækkene og våddragten på.
Svømmeturen gik over al forventning. Jeg havde besluttet mig for at starte roligt og så langsomt se formen an som vi kom frem. Set i bagklogskabens klare lys brugte jeg for meget tid i starten på at drafte en lille gruppe, der halvvejs gennem svømningen viste dig at være for langsom.
Jeg tog initiativet og "sprang" fra gruppen frem mod de forsn svømmende og selvom jeg kom op havde jeg brugt for megen tid i et for lavt gear. Omvendt var det langsomme udgangstempo sikkert meddelagtigt i at jeg kom ud af vandet uden træthedstegn i hverken arme eller skuldre.
Cykelturen bestod af 15 km gennem indre by efterfulgt af 2 runder af ca. 85 km i det Nordsjællandske. Først op gennem whiskybæltet og derefter ind i landet gennem et mere kuperet terræn. De fleste steder kunne jeg genkende fra motionsløbet Ritter Classic og de talrige regattaer i Rungsted, Vedbæk og Skovshoved. De første kilometer tog jeg meget roligt da vejene var glatte og ikke mindst fulde af småsten, der kunne resultere i punktering. Jeg så flere der kastede sig ned i aerobøjlerne med det samme, men jeg sad i den brede bukning de første 20 minutter og vænnede mig til at være kommet på cyklen.
De to runder gik rigtigt godt. Jeg var flere gange nervøs for punktering, men som gammel cykelmotionist er man klar over at man skal holde sig fra højre side af vejbanen og istedet blive "oppe" på den højereliggende midte, dvs. bilernes venstre hjulspor. Jeg tror jeg så mindst 50 deltagere stå i vejkanten og lappe og hørte også at den Danske favorit til sejren var udgået efter anden punktering.
Tilbage mod mål og min krop var langsomt ved at gi' sig efter 5 timer og 25 minutter på cyklen. Gennemsnitligt præcis 33.0 km/t er godkendt. Skulle jeg ikke have løbet efterfølgende kunne jeg have trykket igennem især på anden omgang hvor det gjaldt mere om at komme igennem med så få kræfter i brug som muligt.
Løbet startede egentligt fint. Under træning har jeg flere gange været meget påvirket af cyklingen når jeg har skullet starte løbeturen, men syntes ikke det var så slemt som jeg kunne have forventet. Første af tre runder gik overraskende godt - jeg bliver stadig overhalet af MANGE konkurrenter, men 5 min og 30 sekunder per kilometer er klart i toppen af hvad man kan forvente når man er gået fra absolut nulpunkt (ikke løbet gennem 9 år) til marathon på godt 12 måneder.
Anden runde blev tempoet trukket noget ned, men jeg kom igennem uden at måtte gå eller stoppe op og strække krampe ud som jeg har prøvet ved andre lejligheder. Én enkelt gang fik jeg et jag i lægmusklen, men selvom mine kompressions-sokker ser fjollede ud er jeg overbevist om de hjælper om ikke andet så ved at holde de kritiske muskler og led varme.
Det andet af mine hemmelige våben er det fuelbelt, som jeg løbet med omkring livet. For at undgå krampe bruger jeg en speciel saltopløsning, der erstatter de store mængder mineraler, jeg sveder ud.
Efter godt 4 timer var jeg klar til at løbe i mål. Jeg kastede forsigtigheden over bord på de sidste 4 kilometer og tømte de sidste reserver ud, så den sidste spurt mod mål faktisk var de hurtigste kilometer på hele min løbetur. Selv på målstregen gav jeg pokker i smil og målfoto, så det er med et alvorligt udtryk bag de grønne Oakley shades jeg løber i mål efter 11 timer og 4 minutter.
Siden jeg meldte mig til løbet i December har det været min mening at skulle fri til Anja på målstregen. Der findes sikkert mere klassisk romantiske steder og anledninger, men når jeg ser på den proces vi har været igennem sammen de sidste 4 år med flytning til først Schweiz og derefter USA efter kun at have kendt hinanden få måneder, så står Ironman'en for mig som et symbol på de udfordringer, vi har klaret sammen. Uden Anja ville jeg ikke kunne være kommet så langt jeg er idag hverken professionelt eller personligt, så jeg fandt det kun passende at lade de +220 km være et testamente til vores forhold.
Godt nok endte vi så med at være blevet gift allerede, men det viser jo kun, hvordan livet nogle gange spiller én et pus. Hvis jeg ikke husker galt er faktorernes orden også ligegyldig.
Ringen var det meningen jeg ville have båret under hele løbet - under våddragten, på cyklen og i min løbesko, men af flere årsager viste det sig at være en dårlig idé. Istedet gik Anja og bar uvidende rundt på den i lommen, så det var let for mig at fiske den frem foran familie og venner og "endeligt" gå på knæ.
Tak for tålmodigheden med dette indlæg! Vi har nu endeligt vores egen, stabile internet-forbindelse, så nu burde der være hul igennem til den digitale verden fra Norwalk, CT.
God weekend!
21 august 2010
Ironman Part 2 - Dagen før
Med cykel og øvrigt udstyr klar skulle Anja og jeg til Amager Strandpark lørdag eftermiddag for at checke gear ind før starten søndag morgen.
Desværre gjorde vejrguderne deres til at Challenge Copenhagen havde tryk på challlenge. Regnen stod ned i stænger da jeg pakkede cyklen ud og monterede de sidste detaljer inklusiv forplejning til søndagens race.
VW Golfens bagsmæk gav ikke meget ly for de 100 mm nedbør der ifølge DMI faldt i løbet af eftermiddagen og aftenen, så det var ikke svært at få et billede af triatleter i gennemblødt tøj lørdag aften.
Ironman coursens afmærkninger var klar til start, men ellers var der ikke meget der tydede på at området skulle indtages af 1700 atleter den kommende dag. Normalt er der liv og spænding på pladsen aftenen før, men som man ser her var det småt med trafik.
Den store mængde vand gennemblødte udstyret, men heldigvis havde jeg tilfældigvis en sort affaldssæk, der kunne pakke poserne med mit grej ind under nattens ophold i transitionszonen, så da jeg endeligt ankom søndag morgen var alt heldigvis tørt. De mange, der havde indleveret udstyr tidligere på lørdagen var knapt så heldige og måtte sikkert starte i våde sko og kolde t-shirts. Det er nok sidste og eneste gang det betaler sig at være en af de sidste til at checke ind.
Følg med imorgen hvor der kommer billeder fra racet søndag!
Desværre gjorde vejrguderne deres til at Challenge Copenhagen havde tryk på challlenge. Regnen stod ned i stænger da jeg pakkede cyklen ud og monterede de sidste detaljer inklusiv forplejning til søndagens race.
VW Golfens bagsmæk gav ikke meget ly for de 100 mm nedbør der ifølge DMI faldt i løbet af eftermiddagen og aftenen, så det var ikke svært at få et billede af triatleter i gennemblødt tøj lørdag aften.
Ironman coursens afmærkninger var klar til start, men ellers var der ikke meget der tydede på at området skulle indtages af 1700 atleter den kommende dag. Normalt er der liv og spænding på pladsen aftenen før, men som man ser her var det småt med trafik.
Den store mængde vand gennemblødte udstyret, men heldigvis havde jeg tilfældigvis en sort affaldssæk, der kunne pakke poserne med mit grej ind under nattens ophold i transitionszonen, så da jeg endeligt ankom søndag morgen var alt heldigvis tørt. De mange, der havde indleveret udstyr tidligere på lørdagen var knapt så heldige og måtte sikkert starte i våde sko og kolde t-shirts. Det er nok sidste og eneste gang det betaler sig at være en af de sidste til at checke ind.
Følg med imorgen hvor der kommer billeder fra racet søndag!
20 august 2010
Ironman Part 1 - Prep
Ironman staevnet Challenge Copenhagen er nu vel overstaaet. Vi er allerede tilbage i US, men bringer nu som lovet et par catch-up indlaeg over de naeste par dage.
Challenge staevnet foregik soendag og ugen op til var praeget af nervoesitet og metodisk forberedelse. Traeningen var gaaet rimeligt i ugerne op til, selvom jeg aldrig fik loebet helt saa meget som jeg burde have. Cyklingen var paa et ok niveau saa det var jeg ikke usikker paa, men min cykel havde jeg aendret i sidste oejeblik.
Du husker maaske min roed-hvide Slice? I ugerne op til afrejse fik jeg endeligt de dele hjem, som jeg ville bygge en sort Slice med. Shimano DI2 elektronisk skifte, Hollowgram kranksaet, custom bremser og Zipp 808 hjul skulle hjaelpe mig paa de 180 km. Desvaerre kraevede samlingen af cyklen meget laengere tid end beregnet, men med hjaelp fra en dygtig kollega fik vi custom designet rammen til at huse de elektroniske komponenter.
De foelgende billeder gaar under overskriften "Do not try this at home" - det er ikke anbefalelsesvaerdigt at bore huller i sin kulfiberramme med mindre man er professionel.
Do not do this at home unless you have a Dr. Mikesell available.
Efter nogle lange aftener i workshoppen stod cyklen klar. Jeg har desvaerre ikke nogle gode billeder, men dette er taget i mine foraeldres garage dagen foer Challenge Copenhagen.
Setup med Speedfil vaedskesystem og holder til vaerktoej bag sadlen. Ready to race!
Challenge staevnet foregik soendag og ugen op til var praeget af nervoesitet og metodisk forberedelse. Traeningen var gaaet rimeligt i ugerne op til, selvom jeg aldrig fik loebet helt saa meget som jeg burde have. Cyklingen var paa et ok niveau saa det var jeg ikke usikker paa, men min cykel havde jeg aendret i sidste oejeblik.
Du husker maaske min roed-hvide Slice? I ugerne op til afrejse fik jeg endeligt de dele hjem, som jeg ville bygge en sort Slice med. Shimano DI2 elektronisk skifte, Hollowgram kranksaet, custom bremser og Zipp 808 hjul skulle hjaelpe mig paa de 180 km. Desvaerre kraevede samlingen af cyklen meget laengere tid end beregnet, men med hjaelp fra en dygtig kollega fik vi custom designet rammen til at huse de elektroniske komponenter.
De foelgende billeder gaar under overskriften "Do not try this at home" - det er ikke anbefalelsesvaerdigt at bore huller i sin kulfiberramme med mindre man er professionel.
Do not do this at home unless you have a Dr. Mikesell available.
Efter nogle lange aftener i workshoppen stod cyklen klar. Jeg har desvaerre ikke nogle gode billeder, men dette er taget i mine foraeldres garage dagen foer Challenge Copenhagen.
Setup med Speedfil vaedskesystem og holder til vaerktoej bag sadlen. Ready to race!
17 august 2010
Where to begin?!
Efter et par uger med sparsomme oplysninger om vores privatliv er vi nu tilbage med fornyet kraeft og masser at fortaelle. Saa meget at det sikkert kommer til at tage en uges tid at komme back on track rent kronologist.
For at goere en lang historie kort - Vi er blevet gift, venter barn, blevet Ironman og forlovet i den raekkefoelge!
Bryllup Wedding
On July 9th we got married in Norwalk in the presence of a handful of colleagues/friends on the Norwalk boardwalk.
Fredag d. 9 Juli blev vi viet ved stranden i byen hvor vi bor paa en smuk sommeraften. Vi havde inviteret en haandfuld venner, der paa forhaand ikke vidste hvad de gik ind til, blot at de var inviteret til Dinner med "light entertainment".
We kept it secret from most people since we wanted to let our family know in person first. We did it without rings and everything was planned and arranged within a week, but the evening was very romantic.
Da vi ikke syntes vi ville fortaelle familien over telefonen holdt vi det hemmeligt i en god maaneds tid indtil vi i den forgangne uge har vaeret i Danmark og har kunnet fortaelle nyhederne personligt.
We are truly happy with our decision although it was carried out faster and with fewer friends and family than we originally planned.
Om vi gentager arrangementet med familien paa en mere traditional facon maa tiden vise, men vi foeler det var den rigtige maade at goere det paa for os - og ikke mindst timing. Nogen gange skal man foelge flowet og kaste sig ud i de oplevelser livet byder een, det er i bund og grund ogsaa kilden til denne blog.
For at goere en lang historie kort - Vi er blevet gift, venter barn, blevet Ironman og forlovet i den raekkefoelge!
Bryllup Wedding
On July 9th we got married in Norwalk in the presence of a handful of colleagues/friends on the Norwalk boardwalk.
Fredag d. 9 Juli blev vi viet ved stranden i byen hvor vi bor paa en smuk sommeraften. Vi havde inviteret en haandfuld venner, der paa forhaand ikke vidste hvad de gik ind til, blot at de var inviteret til Dinner med "light entertainment".
We kept it secret from most people since we wanted to let our family know in person first. We did it without rings and everything was planned and arranged within a week, but the evening was very romantic.
Da vi ikke syntes vi ville fortaelle familien over telefonen holdt vi det hemmeligt i en god maaneds tid indtil vi i den forgangne uge har vaeret i Danmark og har kunnet fortaelle nyhederne personligt.
We are truly happy with our decision although it was carried out faster and with fewer friends and family than we originally planned.
Om vi gentager arrangementet med familien paa en mere traditional facon maa tiden vise, men vi foeler det var den rigtige maade at goere det paa for os - og ikke mindst timing. Nogen gange skal man foelge flowet og kaste sig ud i de oplevelser livet byder een, det er i bund og grund ogsaa kilden til denne blog.
12 august 2010
Bag om dansen ...
Vi er meget kede af det ikke er blevet til flere indlaeg de seneste to uger. I forberedelserne op til vores forestaaende tur til Danmark, doedsfald i familen og tonsvis af arbejde er tiden til de regelmaessige indlaeg forsvundet ud i den blaa luft. Om det er tiden eller maaske vores internetforbindelse Anja spejder efter er svaert at sige, men begge dele har vaeret mangelfuld de seneste dage.
Nu er vi saa i Danmark, jeg lader op til soendagens Ironman og Anja er hos i Familien i Aalborg. Vi proever at faa lidt flere indlaeg paa de kommende dage, isaer efter soendagens strabadser haaber vi paa et par gode billeder, forhaabentligt med eet fra en Finish Line.
Nu er vi saa i Danmark, jeg lader op til soendagens Ironman og Anja er hos i Familien i Aalborg. Vi proever at faa lidt flere indlaeg paa de kommende dage, isaer efter soendagens strabadser haaber vi paa et par gode billeder, forhaabentligt med eet fra en Finish Line.
06 august 2010
Stændig maler arbejde
De fleste husejere nikker helt sikkert genkendende til stændigt maler arbejde. Dog er vi ikke husejere endnu men maler arbejdet har vi. Sidst er det vores bag porch der har fået en tiltrængt update. Når vejret er så varmt og luftfugtigheden så høj i sommer perioderne og vinteren byder på kulde og frost, så ses det på træværket.
Back porch before Anja's little paint job
After: lighter and brighter
Ønsker man at komme af med gamle ting eller noget forkert indkøbt, så kender vi jo alle Gul&Gratis, Den Blå Avis eller ebay. Her kan man gøre noget lignende ellers sætter man bare en 'Tag Sale'(loppemarked)seddel op på de nærliggende lygtepæle og dermed inviterer alle forbi passerende.
Næste maler projekt på dagsordnen er Morten's nyligt indkøbte (længe ønsket) bord og bænk sæt. Søndag morgen var vi på en dejlig lang gåtur til stranden og i vores nabolag. Mon ikke vi på vejen hjem faldt over et bord og bænk sæt der tilmed kan foldes sammen og sættes væk vinteren over.
Dagens kup til den nette pris af blot 10 dollars og det er endda inklusiv en taske til Anja -så alle er glade.
Next in line for a make over. Then we will be one step closer to an All American BBQ, Just need some new spare parts for our grill
Back porch before Anja's little paint job
After: lighter and brighter
Ønsker man at komme af med gamle ting eller noget forkert indkøbt, så kender vi jo alle Gul&Gratis, Den Blå Avis eller ebay. Her kan man gøre noget lignende ellers sætter man bare en 'Tag Sale'(loppemarked)seddel op på de nærliggende lygtepæle og dermed inviterer alle forbi passerende.
Næste maler projekt på dagsordnen er Morten's nyligt indkøbte (længe ønsket) bord og bænk sæt. Søndag morgen var vi på en dejlig lang gåtur til stranden og i vores nabolag. Mon ikke vi på vejen hjem faldt over et bord og bænk sæt der tilmed kan foldes sammen og sættes væk vinteren over.
Dagens kup til den nette pris af blot 10 dollars og det er endda inklusiv en taske til Anja -så alle er glade.
Next in line for a make over. Then we will be one step closer to an All American BBQ, Just need some new spare parts for our grill
Abonner på:
Opslag (Atom)
