26 september 2008

BodyPump

Da vi boede i Aalborg var BodyPump en af vores faste aktiviteter. Morten underviste i to lokale fitnessdk centre og Anja benyttede selv samme tilbud flere gange om ugen.
BodyPump er et styrketræningsprogram med fokus på råstyrke og udholdenhed. Programmet foregår til musik der er med til at motivere og holde tempoet oppe. Pulsen når op i det røde felt og bliver holdt der i løbet af de 4-5 minutter hvert track og tilhørende øvelse tager. Man bruger forskellige vægte, men da der er ca 70-100 gentagelser i løbet af hvert track er ens egen kropsvægt rigeligt at løfte på.













I morgen står den så på BoduPump i Basel når Morten giver sin anden time i Malibu fitness. Planen er 50% tyske og 50% engelske gloser, men da programmet er helt nyt bliver det nok småt med alt for mange eksperimenterende gloser. Timen starter 09.30 så der er nok en der skal tidligt op og køre programmet igennem på stuegulvet...
Iøvrigt kan BodyPump og lignende klart anbefales. Det er god, afvekslende motion for alle aldre, størrelser og faconner. Findes i et fitness-center nær dig!

2 kommentarer:

Kanonkuglen sagde ...

Det bliver ganske herligt Morten... og hvor ville jeg give alt for at få lov til at overvære din instruktion på en blandning af tysk og engelsk - first class Jaaaahhhh!
Har tit set Bodypump, overvejet det, men alligevel aldrig nået så langt som til at prøve en time:-)! Men måske kan du blive inspiratoren.
God time...

Anonym sagde ...

Det lyder sgu spændende. Har aldrig prøvet bodypump, da det nok ikke helt falder indenfor min smag, men kender en del piger der har haft stor glæde af det!