01 januar 2011

Happy New Year 2010

Det er svært at tro at 2010 allerede er overstået, men ser man til højre på computerskærmen er der nu kommet en ny 2011-fane til indlæg på Tusindsmil.
Inden året er helt fuldendt er der et par billeder fra vores nytårsfest, der fortjener at blive air'et.













Nytår i USA rummer færre traditioner end i Europa og i særdeleshed Danmark. I Basel havde vi både middag, vin, champagne og fyrværkeri, så det var næsten som hjemme nordpå. I USA havde vi også middagen sat op med venner og kolleger, men det var tydeligt at nytår er en mere individuel festivitas. Hver enkel familie eller individ gør det, der er tradition for dem, og vores fest var en sammenbragt størrelse med 15 personer.
Hjemme i Norwalk så Dronningens nytårstale over nettet inden vi kørte en time nordpå til festen. Anja havde forinden været travlt optaget i køkkenet med traditionel kransekage, hjemmebagt brød og forret med laks.













Selskabet var hyggeligt og maden god. Vi spiste lidt sent i forhold til vores Danske normer, så da klokken var 23 og vi havde færdiggjort desserten var vi ærligt talt helt matte i koderne.
Vi så nytårs-nedtællingen fra Times Square i New York og skålede i boblevand, men så var vi også godt brugte. Fyrværkeri var der intet af, så vi sad og sludrede til halv to, før vi besluttede os for at køre hjem og sove.
Vi havde nok tænkt det ville blive en senere og lidt vildere nytårsaften, men vi var vist alle trætte for alle steder vi så hen var der folk, der gabte ved midnat. Næste år har vi jo en lille størrelse med, men vi har allerede nu aftalt at være mere friske og gå mere til den uanset i hvilket land vi befinder os i. Det er jo kun nytår én gang om året.













Godt nytår til alle uanset fra hvor I måtte klikke ind på vores blog. Vi glæder os til at forfatte fortsættelsen i 2011.

Ingen kommentarer: