03 oktober 2010

Action Packed

Der har været fart over feltet denne weekend. Når hverdagen går stærkere end man måske kunne ønske sig og vi ikke får set hinanden så mange timer som vi gerne ville er det godt med en weekend hvor man kan nå en masse. Vi laver som regel en To Do liste så vi føler vi får udrettet noget relevant, selvom en siesta på sofaen måske er svær at retfærdiggøre på listeform.
Her følger en kort kronologisk oversigt over vores weekend:

Lørdag
07:32 - Godmorgen
Ok, det starter lidt tamt uden noget billede, men vi står som regel op klokken 7:30 eller 8 i weekenden. Anja er 100% sikkert først ude af sengen enten fordi hun skal tisse eller blot er blevet utålmodig.

09:02 - Cykeltur
Vi havde besluttet os for at cykle en lille tur fordi vejret var lovet godt og Anja så småt er ved at være træt af at løbe med maven.













Det viste sig at maven også er i vejen på cyklen, men vi fik da cruiset 30 kilometer rundt i omegnen af Norwalk.













Marinaen vi har lige om hjørnet huser ikke mange sejlbåde og joller. Det gør til gengæld en anden sejlklub 4 kilometer fra vores hjem. Vi cyklede ud og så fold rigge deres både til klokken 10 til årets første vinter-træning.













Anja har fået ny hjelm og solbriller sponsoreret af Rudy Project, så de skulle luftes i efterårsvinden.

12:31 - Frokost
Efter et bad og lidt løselig oprydning i hjemmet tog vi ind til midtbyen for at få frokost. Vi har efterhånden vænnet os til at lave mad hver eneste dag i arbejdsugen, men i weekenden kan vi godt ofre et par ekstra dollar på en god frokost eller middag. Vi tog på Brewhouse, der som navnet antyder beskæftiger sig med øl, har derudover et udmærket menukort der faktisk rummer tysk wienerschnitzel og Apfelstrudel, så det er næsten som at være i Basel igen.













15:12 - Gokart racing
Efter frokost gik vi en tur ud til marinaen, hvor der sidste weekend var bådudstilling. Væk var bådene og parkeringspladsen var istedet blevet indrettet som gokart racerbane. Det er godt nok for børn, men udstyret er meget professionelt med dækvarmere, pitlane og ternede flag.













Forældrene venter sammen med mekaniker og løbskontrollanterne på at heated er overstået hvoefter kører såvel som karts bliver vejet for at sikre at ingen har en konkurrencemæssig fordel.













17:23 - Mr. Frosties
Istedet for eller måske nærmere som opvarmning til en sund aftensmad spiste vi is på Mr. Frosties.

19:48 - Shopping
Når solen skinner prøver vi at undgå aktiviteter indendøre i butikker og shopping-relaterede omstændigheder. Det er ihvertfald min indstilling. Lidt i otte måtte jeg dog bøje mig for solen var gået ned og vi havde ikke noget mælk til søndag morgen.

21:37 - Trivial
Vi sluttede dagen hos Henna og Juan med et spil Trivial Pursuit. Vi brillierede ikke ligefrem i Amerikansk historie og Dolly Partons singler fra 70'erne, men vi havde det sjovt helt til midnat før vi tridsede hjemad igen.

01:42 - VM i cykelløb
Anja faldt hurtigt i søvn mens jeg lå i sengen og så Matti Breschel køre et fremragende VM i Australien. Desværre blev det ikke til en dansk vinder, men et godt løb var det og meget se-værdigt. Lyset blev slukket lidt i 02, og så er det ellers søndag imorgen... Godnat.

Ingen kommentarer: