04 oktober 2010

Action Packed part II

Søndag
09:40 - Afgang
Efter en begivenhedsrig lørdag satte vi tempoet lidt ned søndag. hvor vi dog havde lovet os selv (læs: Morten lovet Anja) at vi skulle i Ikea.
Nærmeste butik ligger kun 40 minutter væk, så det er ikke slemt med trafikken, især søndag morgen.













Butikken er ligesom i resten af verden gul og blå, og det svenske flag vejrer i vinden udenfor indgangen side om side med The Star-Spangled Banner.













Indeni er det også semi-svensk med Kötbullar og Kalles kaviar til man næsten taler flydende skånsk. Hvordan amerikanerne har det med en reol, der hedder Gunnar ved jeg ikke, men morsomt er det.













14:52 - Bilvask
Mens Anja ihærdigt rullede det nyindkøbte tæppe ud i stuen og samlede standerlampe besluttede jeg mig for at tilbringe et par timer udenfor med volvoen for nu at blive i det svenske hjørne. At vaske bilen giver ikke det store æstetiske udbytte for så beskidt er den sjældent, men at polere vinyl-skørterner giver bilen et helt andet og friskere look end da man startede. Jeg er ved at løbe tør for vådservietter jeg har medbragt fra Schweiz, så til jul ønsker jeg mig noget vinyl-frisker eller hvad det hedder. Gerne med noget mørkeblåt farve i.














17:22 - Børnetøj
Dagens sidste ude-aktivitet var at køre til et barnetøjsbutik for at gøre brug af nogle rabatkuponner Anja havde optjent. Du synes måske det er lidt tidligt at bekymre sig om barnetøj, og jeg kunne ikke være mere enig. Til historien hører dog at vi fik 60% rabat og det var da også det argument Anja havde fundet frem til lejligheden.













Når man ikke kender kønnet så er det en udfordring at finde uni-sex tøj, men vi kom hjem med 5 sæt + tilbehør i forskellige farver, så vi der kan mixes og matches når den tid kommer.

Ingen kommentarer: