Selv om det virker lidt underligt, så bliver en graviditet faktisk beregnet fra den første menstruations dag i den sidste periode. De første par uger gør kroppen sig klar til en graviditet. Så får man ægløsning og først i uge 3 og 4 sætter ægget sig fast i livmoderslimhinden. Herefter går det stærkt. Syv dage senere er fosteret 2 mm, rygmarven er ved at lukkes og anlæggene til arme og ben dannes.
Uge seks begynder hjertet at slå og dannelsen af fosterets organer tager så småt form. I løbet af de næste seks uger bliver der produceret knoglevæv og knogledele, mælketænderne vil kunne skimtes og tungen er ved at udvikle smagsløg. Barnet begynder at kunne bevæge sig i små ryk, og anlæggene til æggestokke og testikler begynder at udvikle sig, alt efter om det er en lille pige eller dreng. Nogle (inklusiv Anja -heldigvis) går upåvirkede igennem de første tre måneder af deres graviditet – det såkaldte første trimester (uge 0 – 12). Andre får brystspændinger, bliver overvældende trætte, nogle tager på andre taber sig eller døjer med kvalme.
Som tidligere nævnt fik vi i starten af august, lige inden vi var på besøg i Danmark, taget blodprøve og vi var på hospitalet til en ultralydsscanning. Hvor vi hørte spunkens hjerteslag, målt nakkefolder, og fik konstateret at Mortens næse er gået i arv. Her var vi i uge 13 altså starten på 2. trimester (uge 13 – 27). Alle barnets vigtige organer er nu skabt, nu skal det vokse og videreudvikle sig. Skeletet fortsætter med at producere knoglevæv og knogledele. Benvæv skabes og ribbenene kan ses. Finger og tånegle er nu dannet, næse og hage er tydelige. Barnet kan rynke panden, dreje øjnene og synke.
Vi har da af og til været ramt af en smule usikkerhed, om barnet har det godt og om alt er som det skal være, fordi Anja 'blot' har følt sig lidt buttet og ellers ikke været påvirket. Da vi i slut september nåede halvvejs i graviditeten (uge 20) var vi igen til scanning.
Vi fik her at vide at moderkagen ligger fortil, hvilket kan gøre det sværere at mærke liv, fordi bevægelserne skal igennem flere lag. Ellers blev barnet målt fra ende til anden. Længden på arme og ben blev tjekket, omkredsen på hovedet og vi fik set at øjnene er på plads. Denne halvvejs scanning er for at sikre at barnet vokser helt som det skal og der ikke er nogle tegn på misdannelser. Plus vi kunne jo få kønnet at vide på vores lille spunk… Men det skal være en overraskelse.
Vi er nu i 5. måned, slutningen af uge 22 og har kun 120 dage tilbage. Nethinden i øjet er nu lysfølsom og barnet reagerer på lyde og begynder at have regelmæssig rytme med søvn og vågen tilstand. Er nu cirka 19 cm fra hoved til hale, vejer 500 gram og tager på med over 70 gram om ugen. Anja er stadig forholdsvis upåvirket af alle hormonerne og forandringerne der sker i og med hendes krop. Løbeturene er mere eller mindre erstattet med gåture og det er kun lidt halsbrand der ind i mellem giver en smule gener. Bukserne er begyndt at stramme, og for første gang har der virkeligt været en lille kung fu mester på spil inde i maven.
Der har dog i nogle uger har været bobler i maven, men natten til Fredag var virkelig noget helt andet. Om det var fordi mor og far lige havde talt sammen på skype (nu da Morten er i Asien) og det så er den eneste måde at sige: Jeg vil også være med! -Det er ikke til at vide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar