03 november 2007

Skovtur

Skovene omkring Basel står flot i brune og orange nuancer så vi har brugt lørdagen på at se nærmere på mountainbike-sporene i området omkring byen. På den franske side er der masser af skov så spørgsmålet er ikke så meget at finde ud mellem træerne, snarere hjem igen.

















Inden vi kørte af sted var der et par cykler der skulle befries fra deres sommer-hi. Begge vores cykler trængte til en justering efter at have befundet sig bag i en flyttevogn fra Aalborg til Basel og derefter at have hængt på en krog i tre måneder. At rigge en mountainbike op er dog ingen sag for en moderne kvinde med hænderne skruet ordentligt på.

















Vores gode spanske ven Juan fulgte med os på turen, der blev hans debut på en Lefty gaffel. Anja racede på hendes perlemorshvide Klein, mens Morten tyede til sin aldrende aluminiums-hardtail.

















Teknik er en vigtig bestandel i en god XC-cocktail. Desværre levede vores tekniske formåen ikke helt op til kvaliteten af det gode vejr, så vi måtte af cyklerne med jævne mellemrum. Anja introducerede en ny form for afstigning, hvor man lader skoene sidde på cyklen. Fordelen ved dette er stadigt uvist, men stilkarakteren var til et rent 10-tal.

4 kommentarer:

Kanonkuglen sagde ...

Hej Morten... jeg synes at der bliver ved med at være godt vejr i Basel og omegn? Herhjemme er der koldt og vådt... arhhhh måske ikke lige idag, men resten af ugens dage er her vinter:-)!

Kasper Kirk sagde ...

Nu er vi faktisk nogle stykker, eller i hvert fald en, som rent faktisk ikke er 12000% cykel-inkarnister som Jer dernede i alpeland. Og derfor må jeg sige, at en indlæg som Anjas, hvor hvor hovedplottet ikke handler om cykler, er et af dem jeg hvor jeg tænker: Det var da et fornuftigt og samfundsrelevant indlæg. Flere af dem ;-)

Nej det er gas, men er da ikke et sekund i tvivl om at i bruger meget tid på jeres cykel hobby eller hvad man nu skal kalde det... Nu er Morten jo kendt for at gå alt for meget op i det han laver, og det virker for mig lidt som om at han er ved at trække dig Anja med ind i den forunderlige verden. Pas på siger jeg bare! Jeg har været udsat for hans padleri omkring ligegyldige spidsfindigheder, og det kræver mere end normalt menneskemod at kunne komme ud på den anden side, i samme sindstilstand som man var i inden han begyndte!!! Det er en mand med overnaturlige evner vi snakker om her.

Nå til det lidt mere seriøse. Morten uanset hvor mange cykler og forgafler du så end gemmer dig bagved, så kan du altså ikke skjule dine enorme lægmuskler :-) Kameraet fanger dem i fokus hver gang! Men skulle du en dag gå hen og blive træt af dem, så modtager jeg gerne en mindre donation ved du nok ;-)

Og så fik Anja vist engang et så fint lyserødt sæt cykeltøj. Til det kan jeg bare sige: Vi vil se det på! Er det for meget at forlange, når man skriver år 2007? :-)

Håber ellers i har det godt, og i er ved at falde til dernede. Må jo sige at naturen ser super flot ud, og ja kunne måske nok lokkes med ud på en enkelt cykeltur eller to i det landskab.

Hilsen fra Jamaica

Anja & Morten sagde ...

Aahhhh Lars jeg toer naesten ikke sige at det har vaeret 10-12 grader og straalende sol. Naar jeg taler med andre Europaere om Danmark plejer jeg at sige at den ene halvdel af aaret regner det, og den anden er det vinter.
Basel er en anelse bedre, det er ihvertfald knap saa vaadt :-)

Anja & Morten sagde ...

Hej Kasper

Vi tager meget gerne imod gæster, både med og uden lægmuskler :-).
Tak for de (til tider) rosende ord, vi glæder os til besøg og til at se flere billeder fra Jamaica. Håber du har det godt trods vejret, som vi hører er barskt på de kanter.
Så vidt vi husker er du selv meget ambitiøs med det du laver, så vi behøver vist ikke ønske dig held og lykke :-)

Ses!