Efter flere ugers overspringshandlinger har vi nu endeligt fået taget hul på vores køkken-problematikker. Der er 2 primære issues forbundet til vores køkken. For det første er der for lidt bordplads til Anjas kulinariske udskejelser og for det andet opholder Morten sig der for lidt.
Begge problemer skulle løses i denne weekend, så lørdag aften var der bogstaveligt talt lagt i ovnen til mandlig køkkeninvasion og søndag har vi savet et IKEA møbel til ukendelighed.
Menuen lørdag var efter Mortens vanlige ”fish & chips”-standart ganske glimrende, Pasta Cannelloni med fetaost og frisk salat og Stracciatella is til dessert. Ikke ligefrem til Michelin guiden, men med en god Chilensk Cabernet kunne det godt godkendes. So far so good.
For at løse problemet med bordplads i køkkenet og samtidigt skabe lidt mere plads til service har Anja kreeret et køkkenmodul bestående af en Ikea kommode, en forlænget bordplade og et par barstole. Vi har store forventninger til møblet i funktion, men i første omgang drejede det sig om at få bordpladen amputeret til rette længde. Det har også været en varm kartoffel i godt 3 uger hvor bordpladen bare har stået i hjørnet og særligt Morten har haft svært ved at tage sig sammen.
Vi har ikke så meget værktøj med til Basel, men vi har lånt en stiksav af vores overbo. I Schweiz må man ikke larme om søndagen. Det lyder fjollet, men søndag er meget hellig i forhold til hvilke aktiviteter, man må foretage sig. Eksempelvis kan man blive meldt til politiet, hvis man flytter eller bruger nogen form for larmende værktøj i midtbyen. Vi var derfor forvist til at save indendørs, men med god planlægning, en sikker hånd og en streg at save efter lykkedes det os at skære nogenlunde lige.
Møblet er ikke færdigt endnu, så vi vil ikke offentliggøre designet før der er indgivet patentansøgning. I må derfor have det færdige resultat til gode.
18 november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej med jer.
Ville da bare lige hilse på og give jer en kompliment for en altid opdateret og spændende blog.
Keep up the good work.. :-)
Mange tak for de paene ord. Vi er glade for vi kan bidrage med lidt spaendende laesning her i vinter-kulden :-)
Hej. I kender måske til denne blog? http://ikeahacker.blogspot.com/ den kan være ret underholdende mht alternative løsninger og muligheder med IKEAs møbler.
Mvh
Anders
Send en kommentar