En turtle kom til verden ...

Anja koebte et skidpadde-aeg til Benjamin i mandags. Inden du nu tager knoglen og ringer til dyrenes beskyttelse og Greenpeace omringer huset med gummibaade saa bare rolig. Der er tale om en plastik-attrap.

Foerst synes jeg det var lidt plat at immitere en naturlig process med plastik, men som timerne og dagene gik var det tydeligt at det optog Benjamin meget og han laerte af processen.

Det tager cirka tre dage at udklaekke skildpadden, foerste dag opstaar der revner i skallen, naeste dag kigger den ud og skallen er naesten revnet helt og paa tredjedagen er aeget revnet helt over og padden er fri af sit aeg.

Benjamin stod op hver dag og ville straks se om der var sket noget over natten og vi skulle stille det lille glas ind paa hans bord, saa han kunne sige godnat til aeget inden han skulle sove.

Hele processen var faktisk meget cute og han delte stolt med sin lillesoester, da turtlen var blevet "foedt".

Maaske han skal have et pingvin-aeg i julegave.

Bronx Zoo

Bydelen Bronx er nok  bedst kendt som den mest udsatte of the fem boroughs med et haardkogt, amerikanskt gangster miljoe, men faktisk er det en skandinavisk bosaetter Jonas Bronck, der i 1639 bogstaveligt talt lagde grund til hvad der idag er kendt som The Bronx.
Selve bydelen er spaendene i krigs-historisk forstand, men ellers er det en bydel praeget af den nedtur, der i 1970'erne skabte slum og social skaevhed i omraadet.

Idag er det en bydel paa vej fremad med masser af nye, spaendende boliger og groenne omraader. Een af de helt store attraktioner er Bronx Zoo, som ligger belejligt lige ved motorvejen og som rummer ikke mindre end 6000 dyr fordelt paa 650 arter.














Det er verdens stoerste metropole Zoologiske have med stor vaegt paa have. Det er faktisk et kaempe omraade paa mere end 100 hektar land og atypisk for USA er der ingen "forlystelser" ud over en lille uskyldig karussel.




Haven er drevet af et konservatorisk institution, saa der er lagt vaegt paa dyrenes praemisser og ikke hvor meget goegl og loeger, man kan inkludere i attraktionen.

Sidste weekend udnyttede vi det varme vejr (15-16 grader) til at tage ungerne med og ved den lejlighed koebe et aars-abonnement. Saa kan vi komme tilbage naar vejret igen tillader det og vi kan i tilgift besoege de fire andre haver og akvariums, der foelger med i prisen. Vi kan medbringe gaester hvis du har lyst til at komme en tur forbi.

Som du kan se var der masser af dyr i haven selvom det dryppede lidt fra oven.

Elefanterne fik vi desvaerre ikke set, men ellers fik vi krydset de fleste andre arter af paa balkortet.

Meget lig det Koebenhavnske Zoo som vi kender var mange af dyrene i "huse" hvor man baade kunne staa udenfor omkring haven og se dyrene eller traede indenfor og beskue gennem store glaspartier.

Det tog os faktisk en hel dag at komme gennem parken, saa middagsluren blev taget i bilen paa vej hjem klokken 16:00, da haven var begyndt at lukke ned.

Vi har til formaalet en fremragende, dansk barnevogn med barnesaede, der er noget mere handy end de amerikanske strollers med smaa pianohjul. Ungerne saa ud til at nyde udsigten fra deres trygge og komfortable karret, saa vi kommer snart igen.

Jeg er saa glad for min cykel ...

Poul Kjoeller har ikke levet forgaeves, naar man ser sin lille pode for foerste gang omfavne det tohjulede univers.














Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at Benjamin har et stort udvalg af velocipeder til sin raadighed og han kan stort set selv bestemme, om han vil vaere passager eller foerer, og om det skal vaere med eller uden pedaler.














Sidst har vi tilkoebt et boernesaede til voksen-cyklerne og en trehjulet cykel som Benjamin mest scooter paa, men som tiden gaar godt kan naa pedalerne paa.














Hjelmen er han ikke udelt begejstret for at have paa, saa jeg tager selvfoelgelig ogsaa min i brug naar vi cykler gennem byen til skole eller til stranden for at fodre fuglene i vinterkulden. Vi har ikke faaet brugt saedet saa meget endnu, men et par gange er det blevet til.














Til gengaeld er Benjamin blevet rigtigt glad for sine to scootere, altsaa cykler uden pedaler. Den lille blaa holder udenfor i garagen mens designer cyklen i trae er til indendoersbrug.
Efter af have vaeret paa besoeg hos farmor og farfar og koert rundt paa en plastik-motorcykel, der grundet sine tre hjul opfoerte sig helt stabilt og forudsigeligt har Benjamin virkeligt faaet blod paa tanden (og en smule paa bukserne) og efter et par gange balancen i orden paa den lidt mere kraevende cykel.

Han suser saaledes afsted til stor tilfredshed for Daddy. Balance-cyklen eller kick-bike som de kalder det herovre er bedre at laere at 'cykle' paa da det kraever man selv holder balancen frem for en cykel med stoettehjul, hvor der paa et eller andet tidspunkt kommer en vanskelig fase, naar hjulene skal af.

At bruge pedaler skal man nok faa laert, saa nu varer det ikke laenge for jeg skal ud og finde en cykel med pedaler, der er lille nok til han kan sidde paa den. Mon ikke det kan vente til foraaret, naar vejret er blevet bedre og vi har vaeret gennem en forhaabentligt sne-klaedt vinter.

Hvor regnbuen ender ...

Vi sad og bladrede lidt i vores billeder fra vores seneste tur til Danmark og fandt dette billede af Benjamin og en flot Nordjysk regnbue som vi synes skulle op paa bloggen.

Off the charts ...

Tiden efter Halloween er praeget af efteraarsfarver og kortere dage. Modsat Danmark hvor der er mange helligdage i foraaret, er Thanksgiving en velkommen afbrud i det kolde, triste efteraar. Trist er maaske en overdrivelse, temperaturene herovre er stadig +15 de fleste dage og naar solen skinner er det stadig fint at vaere udenfor uden jakke eller vanter.

Vores boern vokser og trives, Anja var meget insisterende paa et billede af dem begge iklaedt aarstidens kuloerer og det blev saaledes foreviget hen over weekenden.

Naar det drejer sig om voksevaerk tager Helena klart medaljen, ved laegebesoeget igaar fik vi at vide at hun nu er "off the charts" hvad laengde angaar. Hun er 97% vaegt-maessigt, det svarer til hun er blandt amerikas 3% tungeste.

Tyk er hun ikke, for med en laengde paa hvad der svarer til mere end 97% percentil er hun teknisk set "slank", men altsaa een af de hoejeste 6-maaneder gamle piger i USA.

Med de maengder mad hun indtager, er der ikke noget at sige til hun vokser. Vi haaber bare hun snart vil indstille trangen til natmad, saa Anja kan sove hele vejen fra ni til seks. Cute ser hun ud, og vi skal selvfoelgeligt bare vaere lykkelige for hun er sund og rask og iovrigt nu faerdig med sin medicin.

Halloween 2013

Der findes mange klassiske halloween-kostumer, der gennem tidens loeb har frekventeret fra hus til hus i jagt paa slik og soede sager: Dracula, Zombie, Frankensteins monster og det altid moderne spoegelse er nogle af de figurer, man som bosidende i USA bliver udsat for d. 31. Oktober.
Vi er i lidt af et dilemma: Paa den ene side vil vi ikke fraroeve vores boern en oplevelse, paa den anden side er den mandlige del af familien langt fra begejstret for udklaedning generelt.

Benjamin var indledningsvist heller ikke meget for at traekke i kostume, men skulle lige bruge et par minutter paa at finde ud af, hvad der foregik. 

Naboens datter kom forbi som drage og de tog sig en sludder om vind og vejr i pauserne mellem slikuddelingen. Benjamin ved endnu ikke hvad slik er, men fik en Sponge Bob slikkepind og var derefter ikke yderligere interesseret, saa vi lod som ingenting.

Skik foelge eller land fly som de siger, vi omfavner den kultur, vi er blevet en midlertidig del af. Boernene er ikke store nok til at saette pris paa hvad der foregaar, men det skal ikke afholde os fra at banke paa nabodoerene til trick-or-treat.














I vores garderobe var der indkoebt til en cocktail af jordbaer og pingvin. Det ene saet passede tilfaeldigt og det andet var godt nok noget for stort, men selv-valgt og i sikker traad med de Pingu-tegnefilm, der for tiden koerer paa iPad'en.














Soede er de da, som de sidder og venter paa der skal komme boern til vores hus, og efter at have hilst paa en stor samling spooky gaester gik vi selv en tur ud i nabolaget og noed den Amerikanske skik, som vores boern sikkert vil gentage frem over.

Barnedaab Recap

Naar vi taler med venner og bekendte om vores danske roedder bliver vi naturligt spurgt, om ikke vi savner vores gamle 'hjem". Svaret er ikke saa lige til, men den korte version er "Nej". Den lidt laengere version er "Nej, men vi savner vores familie og venner og den trygge danske hverdag", men man maa huske paa at vores "hjem" var en lejlighed i Aalborg i knap fire maaneder, foer vi rejste til Schweiz.
Vi har hver isaer nutidig familie og datidige minder knyttet til forskellige egne af Danmark, saa naar vi er paa besoeg "derhjemme" forsoeger vi at tilbringe saa meget tid som muligt hvert sted.














Det var en lang indgangsboen til dette indlaeg om Helenas barnedaab. Pointen er, at naar vi er i Danmark er det med familien i fokus, isaer naar vi nu er blevet fire i familien. Helenas barnedaab foregik som Benjamins i Nordjylland, hvor der er en smuk, lille kirke ude paa landet omgivet af rapsmarker og skovbryn.

Aarstiden var ikke just sommer, men vejret var saa godt som man kan oenske sig paa en oktober-weekend. Der blev taget billeder af alle leder og kanter, saa vi har udvalgt et par stykker at vores lille familie. Det er svaert at faa alle medlemmer til at se den samme vej endsige smile paa kommando, men det lykkedes da som det kan ses et par gange i loebet af dagen.

Helena, der til daglig er en glad og bestemt dame klarede hele seancen uden et kny, og selvom hun var nummer to i raekken baade i kirken og i familien levede hun fuldt op til foraeldrenes haab om en rolig dag.

Benjamin var lidt svaerere at toejle, en time er lang tid at sidde stille og observere uden at maa vaere med. Heldigvis er der ting at hjaelpe med, som f.eks at vise det nye boernetestamente frem.

Hvis du synes vores boern ser soede ud saa er jeg enig. Aarsagen skal findes her:

I Danmark er der skoent, naar vejret viser sig fra sin milde side. Selv med en mobiltelefon kan man indfange det smukke, naturlige lys, de har oppe mod nord.

Helena 6 måneder - første tand

Anja var saa flink at laegge Helenas foedselsdag paa d. 24'ende i April maaned. Naar man har kronisk daarlig erindring hvad angaar foedselsdage er det altid lidt lettere at forholde sig til sin egen dag. Naar datters seks maaneders-dag falder paa faderens foedselsdag er der en chance for han husker.

For at fejre det hele har Helena faaet sin foerste tand. Den har vaeret et par uger undervejs og er endeligt brudt igennem her til weekenden. Helena har vist savlet fra foerste faerd, saa jeg ved ikke om det er blevet mere eller mindre de sidste dage, men hendes nattesoevn er helt sikkert ikke blevet forbedret af de fremturende bisser.














Ellers er hun jo en soed og charmerende pige - det synes vi da selv. Anja har forseogt sig med groed og advokado og det er gaaet fra forsigtigt til fint.














Helena er et meget anderledes barn end Benjamin var paa samme alder: Stoerre, mere snakkende og meget mindre sovende. Vi har ikke kunnet indkoere de samme rutiner som med Benjamin, saa vi har ikke forsoegt yderligere. Om vi er mere afslappede i denne omgang eller om vi blot justerer til en anden situation er jeg ikke helt afklaret med. Vi taler meget om hvad der foregaar i det daglige med begge boern og vi ser tilbage paa Benjamins foerste seks maaneder, men der er saa faa lighedspunkter mellem de to.














Benjamin fik sin foerste faste foede i en alder af fem maaneder, men hvor han havde en god bagdel i Bumbo-saedet er Helena allerede for stor. Hun er hoppet direkte i Trip-Trap stolen custom malet og fremsendt af bedsteforaeldrene. Anja har en teori om at Benjamins smag for soede sager haenger sammen med de bananer, der blev most til ham saa Helena er kommet paa den mindre soede groed-og-advokato menu. Mums!

Vild med sport ...

Der er rundt regnet en arbejdsuge tilbage af Oktober, og med vinteren lige om hjoernet er det et godt paakud til at se tilbage paa aarets sidste maaned.
Benjamin og jeg sluttede september af med det sidste af i alt seks loeb i Lightfoot Runners sommer serien. Det foerste var 3 miles eller 5 km, og saa er distancen ellers blevet forlaenget for hver af de 6 loeb. Sidste udfordring var Norwalk Halvmarathon med noejagtig 200 gennemfoerende loebere.

Starten gaar! - Jeg er lige i midten af billedet i hvid t-shirt.

Jeg blev nummer 14 i tiden 1:36:05 hvilket jeg var godt tilfreds med paa en kupperet rute. Hvad vigtigere var, jeg samlede point til seriens samlede regnskab, hvor jeg sluttede som nummer 3 overalt og 1'er i aldersgruppen 30-39. Jeg troede egentligt jeg skulle oeverst paa skamlen overalt, men reglerne siger at man maa traekke det daarligste resultat fra, saa der var to loebere, der retfaerdigvis havde loebet hurtigere end jeg over 5 loeb, men misset et af de 6 arrangementer.
Pokalen for foerste 30-aarige var ogsaa ganske tilfredsstillende foerste aar som 'loeber'.

Benjamin kom med til praemie-overraekkelse.

Landevejene er indhyldet i gule og brune nuancer og traekronerne er saa smaat ved at blive tyndhaarede. Inden vi rejste paa ferie var jeg ude og cykle med et par kolleger i Pennsylvania, hvor efteraarets farver kommer rigtigt til udtryk.














New England og Vermont er kendt for denne aarstid og det er virkeligt smukt paa disse kanter. Godt nok er det vemodigt at taenke paa vinteren er paa vej, men vejret er stadig egnet til korte shorts paa en god dag.

Helena 5 Months

Du ved sommeren er ved at vaere slut naar livredertaarnene bliver flyttet op fra stranden, weekenden med baadmesse i Norwalk oprinder og skolebusserne koerer igen om morgenen. Sommeren gaar over i efteraar og den 24. september er der een maaned til Mortens foedselsdag, og yderligere 60 dage til juleaften.
24. September er ogsaa Helenas 5-maaneders "foedselsdag", saa det er meget passende vi her paa aarets foerste oktoberdag bringer et lidt forsinket indlaeg med vores lille girl.

Lille er en maaske ikke den helt korrekte betegnelse. Ved laegebesoeget i mandags fik Anja at vide at Helena er blandt de 3% laengste boern i hendes alder og blandt top 10% hvad angaar hendes vaegt. Med andre ord, hun har koderne til model-proportioner, ihvertfald hvad hoejden angaar. Hvordan det er gaaet til er et godt spoergsmaal, vores postbud er lavstammet, saa i hans postsaek findes svaret sikkert ikke.

Helena er blevet en glad pige, der smiler og fagter hver gang man faar oejenkontakt. Hun sover om natten fra 20:00 til 06:00 dog stadig med to indlagte pitstop. Mad skal der til, naar man skal vokse fra amerikanske standarter, saa Anja maa op og fodre i moerket.

Sidste nye skrig er Helenas foedder hun netop har opdaget. Hun har de sidste par dage muntret sig med sokker og bare taer, saa hun foelger fint med i forhold til forventningerne til boerns udvikling. Hun er ikke istand til at rulle rundt endnu, naar hun ligger paa gulvet, men hun holdet fint sit hoved selv og tilbinger tid i baade bumposaedet og den bouncer vi i sin tid koebte til Benjamin.

Fra Hawaii til Holbaek

Sidste aar paa denne tid var vi under varme, tropiske himmelstroeg til Ironman verdensmesterskab paa Hawaii. 365 dage senere, og de lune vinde er skiftet ud med lunkne, danske vindstoed og enkelte regnbyer.

Vi er i Danmark paa barnedaabs-ferie, 10 dage med en solid dosis familie, navngivning af Helena og slentreture i Koebenhavn og omegn.

Oesterbronx

Efter et par dage paa Sjaelland er turen gaaet til Nordjylland og nu tilbage igen foer vi paa tirsdag flyver mod vest. Tiden er altid knap og vi saetter stor pris paa alle de venner og familie-medlemmer vi har set paa vejen.

Frokost i Nyhavn

Vi har faaet udforsket de offentlige transportmidler paa vores vej til nye visa, saa vi kan komme hjem igen. Det er en omstaendig proces, godt der er butikker og gode veninder at stoede paa i det CPH'ske.