Små hjælpere

Tager du et kig på november måneds billeder, så ser du tydeligt at efteråret er over os og vinteren er på vej. Som tidligere nævnt ligger langt størstedelen af træernes blade nu på jorden. Her hvor vi bor har vi mange træer, med store kroner og med tusindvis af blade.













Vi har selv været i gang med at rydde bladene væk nede i gården af flere omgange. Det er jo ikke nemt at stå ud af bilen, når man har blade op til knæene. Gad vide om der kommer lige så megen sne på et tidspunkt?













Vi har før nævnt vore små naboer, tre søde piger på 3, 5 og 7 år der ofte er ude og lege i det gode vejr. Den anden dag ved jeg ikke om kreativiteten slap op for de to af dem, eller om Barbie dukkerne blot blev lidt kedelige for en stund. Men fat i kosten og igang gik de! Måske var det bare sjovt at lege i de store bunker af blade :-)













Igår da jeg kiggede over computerskærmen og ned i gården, var den mindste af de tre Cora, igen igang med at samle blade. Vi siger tak for hjælpen.

Man skal benytte sig af chancen 2

Nu er der mindre end tre måneeder til vi bliver én mere her på matriklen, og i den forbindelse er der også lidt der skal forberedes. Vi har besluttet at kontoret skal konverteres til børneværelse, hvilket kræver en mindre om møblering. Inden Morten tog til Asien flyttede vi sovesofaen til den anden ende af huset, ud på porchen.













Vi har købt en seng til den lille ny, der er på vej. Derfor måtte sovesofaen rykke ud, det hele kan ikke være i et rum. Sovesofaen blev tilmed testet allerede samme aften, der kan man sagtens ligge og tjekke emails.













Barnesengen har indtil nu stået opbevaret i garagen, men med frostgrader om natten lurende om hjørnet og Morten ude, har jeg benyttet chancen til at rykke den indenfor.













At samle sengen er jo ingen sag, når bare man har en brugsvejledning, skruetrækker og lidt knofedt.













Nu er det blot at finde et lagen der passer madrassen, og et puslebord der passer fruen i huset, en lampe og et par andre småting som skal være med til at gøre værelset klar til februar.













Dyne og pude tror jeg vi køber i Danmark, samt en barnevogn, en skråstol, stofbleer og sikkert et par andre ting; amerikanerne og danskere har ikke samme traditioner eller regler for ovennævnte. Så nu vi er med dansk blod i årene, gør vi det på den måde vi kender.

Man skal benytte sig af chancen

Morten er jo draget mod varmere himmelstrøg igen. Og selvom vejret ofte viser sig fra sin milde side, har idag været grå og trist. Det har småregnet hele dagen. Træernes blade er hurtigt blevet gule og brune, og langt størstedelen ligger nu på jorden. Alt peger mod vinter. Jeg er ikke bleg for at indrømme - jeg synes julen er en dejlig tid. Tiden hvor vi skal på juleferie, og se familie og venner. Vi glæder os rigtig meget. Tiden op mod jul er der jo meget at forberede og gøre.













Af og til sker det, at jeg ender i det lettere kreative hjørne. Én af mine op mod jul aktiviteter er at lave julekort. Så her bliver der klippet og klistret, når Morten ikke er hjemme. Jeg er godt klar over, at med dagens teknologi bla. internet, kan man sagtens sende hilsner via email, messenger, skype eller Facebook. Og vi bruger jo også teknologien -denne blog til at fortælle jer (familie og venner) hvad vi går og laver. Men et godt gammeldags, håndskrevet julekort der bliver leveret af postbuddet, det kan computeren dog ikke -endnu.













En anden ting der for mig hører julen og forberedelsen til, er risengrød. Absolut ikke Mortens favorit, så hvorfor ikke benytte chancen? Vi (rettere jeg) har jo fået 'importeret' den danske kending Pama Grødris og meget mere skal der jo ikke til. Lidt vand, mælk, salt, kanelsukker og smør, så kan der serveres risengrød. Smørklatten måtte dog gerne være Kærgaarden, det har vi desværre ikke fundet men som tidligere nævnt kan vi finde Lurpak på hylderne. Vi har prøvet flere amerikanske varianter, men det smager bare ikke rigtigt. Til hverdag er jeg ligeglad, jeg bruger aldrig smør (kun i Mortens sandwich) men risengrød er ikke risengrød uden smør og intet slår dansk smør.

California Dreamin'

Selvom man er flyttet et nyt, spændende sted hen, kan man sagtens savne det gamle. Vi skal være ærlige og sige der ikke er meget andet end familie og venner vi savner i Danmark, men tætheden af bekvemmeligheder og transport med cykel og på gåben er en af de ting vi savner ved Danmark og Basel for den sags skyld. Herovre skal vi bruge bilen til næsten alt, selvfølgelig også fordi man så vender sig til at den er lige dernede i garagen.













Basel har vi savnet på det seneste - naturen lige uden for døren, det fremragende offentlige transportsystem og de flinke mennesker vi lærte at kende på de godt 3 år vi fik i den nordvestlige afkrog af Schweiz.

Herovre i Connecticut har vi dog vand og strand som vi aldrig har haft det før. Californien eller Løkken er det ikke, men når solen skinner og temperaturen er midt i 10'erne, så er det faktisk et både smukt og behageligt sted vi bor.
Anja har fået ny cykel (igen), da hun som du måske har set på billederne fra for en måned siden ikke kan køre på hendes racercykel grundet maven. Den nye cykel har en mere komfortabel, oprejst kørestilling samtidigt med den er let og hurtig at køre på.













Vi cyklede ti kilometer ud af kysten i forhold til hvor vi bor, og derude er der et par strande og strandparker, der som vores er offentligt tilgængelige. Forskellen er en smule bedre sand og sikkert også mere gennemstrømning af vandet, så det burde være af en bedre kvalitet end nede ved vores strand.













Området omkring hvor vi bor er officielt cykelvenligt, så der er en cykelsti lignende den man kender i Europa. Da bilerne ofte er bredere herovre og asfalten nogle steder meget hullet, så er den ekstra plads til cyklisterne højt værdsat.













Med til historien hører dog, at bilisterne generelt er flinke til at holde afstand, så vi har ikke på noget tidspunkt været i vanskeligheder eller i farlige situationer. Og når udsigen er som denne, så er det en fornøjelse at cykle, selv herovre på automobilernes hjemmebane.













Enkelte steder er byerne begndt at bygge cykelstier gennem parker og landskaber, ofte i forbindelse med nedlagte jernbanespor.













En sidste ting Amerikanerne skal have ros for at fasciliteter til hybby-entusiaster af alle aldre og størrelser, især hvis det lugter en smule af gasoline. Du har sikkert set vores indlæg omkring gokart-racing på vores strand - hvor vi cyklede idag var der modelflyvebane og tilhørende klub nede ved vandet.













I morgen søndag flyver jeg til Asien igen for en uge, så det var dejligt vi fik lidt kvalitetstid sammen i det gode vejr idag.













Cykelturen blev 40 kilometer lang, hvilket var en fin længde for Anja, der ikke har så mange kræfter på bakkerne. Det er hårdt at have en ekstra passager ombord, så vi må se os om efter en cykeltrailer Junior kan komme på slæb i efter min cykel.

Robyn in NYC

Det er ikke kun den slags Svensk import man kan få i IKEA vi er fan af. Vores svenske naboer er i verdensklasse når det kommer til popmusik med international appeal. Selvom vi ikke hører hende meget i radioen i Connecticut, er der sikkert mange i Danmark, der kender Robyns stemme, der i øjeblikket hitter med nummeret "Hang With Me".
Den blonde svensker kender de også godt i New York, så hendes koncert igår var forlængst udsolgt, da vi hørte om den. Heldigvis kender vi nogen, der kender nogen, så vi fik billetter til koncerten på Terminal 5, der huser ca. 3000 mennesker. Et intimt sted, men perfekt når man gerne vil up close and personal.













Anja vokset en smule i omfang på det seneste, så vi gik op på balkonnen og fandt et sted i første række, hvor vi havde rigeligt med plads og frit udsyn. Efter to opvarmningsbands var Robyn klar til at gå på og underholdte de næste knap to timer.













Vi mærkede ikke meget til den lille, så enten sætter han/hun ikke pris på elektropop eller også finder der meget små ørepropper på hotel Mortensen.













Finkulturelt var det måske ikke, men en god aften i byen der dog indebar at vi skulle tage toget tilbage til Norwalk 00:20, så vi først var i seng halv to. Det er sikkert også snart slut med at gå i byen på den måde, så det er med at nyde det, mens vi stadig kan.

One of those days ...

Efter en weekend med sol og rimelig varme, saa kom vinteren et stort skridt taettere paa i mandags. Jeg havde brugt nogle timer om loerdagen paa at bygge min nye cross-cykel som er tiltaenkt at tjene som commuter, men da de havde lovet regn mandag havde jeg taenkt at skaane den nye skoenhed for en kold spand vand paa jomfruturen.













Lige som jeg stod og skulle ud af doeren lidt I 7, saa begyndte det at regne ned med slud og sjap. Vinden havde ogsaa taget til, saa der var udsigt til en kold og glat koeretur til kontoret. Da det meste af ruten foregaar gennem skovright omraade regnede jeg med at have lae fra vinden, saa hvis bare sneen hold inde skulle det nok gaa.













Anja var ikke overbevist om ideens kvalitet, men jeg havde allerede taendt pandelampen og pumpet daekkene, saa afsted gik det.
Det gik desvaerre stik modsat mine forudsigelser – vinden var svaer at komme udenom og sneen tog til jo laengere jeg kom nordpaa.













Efter 15 kilometer var der saa meget sne og slud paa vejen at en 4x4 jeep kurrede I groeften, saa jeg tog det som et tegn paa at det var tid til at kalde paa forstaerkning.













Efter godt 20 minutter kom Anja og hentede mig I volvoen, I mellemtiden kunne jeg saa tage et par billeder af cyklen smurt ind I sjap. Jeg froes dog saa meget at jeg ikke havde overskud til at tage billeder af vejens beskaffenhed, saa det billede maa I forestille Jer.

New York Marathon 2010

New York Marathon er en af de mest prestigefyldte gade-marathons for løbere af alle ambitionsniveauer. Ruten går gennem de 5 suburbs og byen er for en dag fyldt med løbeglade mennesker og ivrige tilskuere. Vi havde også planlagt at tage et smut ind og kigge, og vejret var heldigvis med os, selvom 10 grader var lige det køligste, når man ikke som på billedet her opholdt sig i solen.













Første gang vi så løberne var på 1st street, der løber nord-syd og skråner en anelse nedad, så løberne havde en smule hjælp på et tidspunkt hvor benene er ved at være godt trætte, cirka 30 kilometer inde i ruten. Løberne på billederne her er i den bedre ende af amatørklassen, de har på dette tidspunkt brugt cirka 2.5 timer, så der er stadig lidt arbejde, der skal gøres.













Tre timer efter start og de første af de hurtige motionister løber ind gennem indgangen til Central Park på 90th street til de sidste 2 miles. Blandt løberne en af Mortens kolleger, der sluttede i respektable 3 timer og 30 minutter.













Man kan næsten ane et misundelsens blik inde bag de turkis-blå solbriller.













Sidste 400 meter til mål og enkelte løbere har overskud til at række armene i vejret i triumf. Efter målstregen ventede medalje og et varmetæppe til de trætte ben.













Efter vi havde overværet målgangen gik vi på cafe hvor vi så flere løbere, der havde besvær med at komme op og ned ad trapperne. Det gjorde helt ondt i benene på Morten, der alt for godt kender fornemmelsen af ikke at have helt styr over musklerne efter en lang, sej, fysisk udfoldelse.
Tillykke til alle, der gennemførte. Dagen idag var meget inspirerende. Måske er vi med næste år, hvem ved...

Hvem ka'? -IKEA

Danmark er meget petite i verdensbilledet men der er dog et par ting vi er kendt for. For blot at nævne et par: dansk smør Lurpak er bare anderledes, bedre vil de fleste nok sige. Lego er der også mange ikke danskere der kan nikke genkendende til. Eller hvad med nogle af vore verdens kendte designere? -om så det er møbler eller bygninger har vi også dér et par navne der for alvor står frem.













Men vi er da ikke alene ude i den store vide verden. Vore nabolande har også brændt sig fast rundt om i verden. Vi kan jo blot kigge på H&M eller IKEA. Der er ikke de ting IKEA ikke kan.













Får øje på denne lille plastic beholder og kigger nærmere, hmm hvad er mon det? 10-12 uger og du har hjemmedyrket purløg, basilikum eller persille.













Det ser da let ud, og kræver nærmest ingenting. Det prøver vi.













1. Plastic bøtten åbnes.













2. Man tager det lille brev med frø op. Tænker dét er ikke meget jord?













3. Tilsætter 118 ml vand fra hanen.













4. Tjekker instruktionen igen. Jo den er god nok, venter 3 minutter.













5. Åbner brevet med frø.













6. Strør frøene let hen over den nu halvt fyldte bøtte.













7. Stilles i vindueskarmen og så venter vi 10-12 uger.













Vente, vente, vente og vi må se om der rent faktisk kommer purløg og basilikum ud af IKEA bøtterne.

Halløjhviiiin!

Som man måske har kunnet fornemme på tidligere indlæg fra Anja, så er Halloween ikke noget man spøger med herovre. Ihvertfald ikke når det kommer til udførelsen af traditionen - selve kostumet og udsmykningen af huset skal helst være så uhyggeligt som muligt.
Til børnene skal man have masser af slik hvis man vil ungå tricks, så vi havde handlet grundigt ind i supermarkedet.













Til de voksne var der fest i Tarrywile Mansion lørdag aften før den egentlige Halloween søndag.
Med til den fest hører traditionelt meget sparsom beklædning af enkelte individer. Seriøs account manager om dagen, letpåklædt cowboy om natten!













Ja - det er en arbejdstelefon...













Vi havde genbrugt kostumerne fra sidste år, da vi ikke følte vi havde tid eller lyst til at fremskaffe nye rober. Anja kunne ikke passe hendes blå prinsesse-kjole, men kunne heldigvis passe i hekse-kostumet.













En anden tradition i Tarrywile er Shotski - et element der må stamme fra en skiferie. I sin enkelthed en Rossignol ski monteret med 5 shotglas, der så skal fyldes og tømmes simultant. Man kan sikkert forestille sig hvordan det kan blive en farlig cocktail som aftenen skrider frem.













Søndag aften var det så børnenes tur, heldigvis i varmere udklædning. Man sørger for at have lyset tændt i huset og foran hoveddøren, hvis man vil have besøg og så dukker små udklædte størrelser ellers op i timerne 6 til 9.













Det er en sjov tradition med blanding af uskyldige morsomheder og meget seriøs udklædning af hus og have, men efter en aften med konstant ringen på døren er det rart man kan fortrække til en sportsbar med NFL i TV, når vi nu ikke har noget fjernsyn tilkoblet derhjemme.
Happy Halloween!

Sidst på sæsonnen

Med udgangen af oktober følger indgangen på vinteren og off-season perioden for de fleste, der dyrker udendørs sport. Tiden skifter så dagene bliver endnu kortere end tidligere. Herovre på den vestlige side af Atlanten skifter vi først til vintertid om en uge, men allerede nu er det svært at nå hjem på cykel uden at skulle køre den sidste tredjedel af den 35 km lange tur i mørke. Om morgenen er det dog lyst fra klokken 7, så der er lys nok til at nyde de smukke farver på træer og buske.













Efter to ugers rejse i Asien uden en eneste time på cykel har jeg i denne uge cyklet tre gange på arbejde og tilbage. Det giver en samlet strækning på lidt over 200 km, hvilket jeg er godt tilfreds med. Hvordan det kommer til at gå gennem november er svært at sige, men at cykle hjem hele vejen i mørke er jeg ikke så begejstret for. Omvendt med det rigtige antal lygter for og bag skal det nok kunne lade sig gøre på forsvarlig vis.

Cruiser-vejr

Solopgang over Calf Pasture Beach, Norwalk idag, d. 28 oktober. Morten cyklede afsted imorges kl. 07.00 hvilket gav mig nok tid til at nå til stranden inden kl. 07.20, hvor solen stod op.













Det ser jo helt sommerligt ud på billedet, dog afhænger det lidt af hvilken vinkel man tager billederne i. Får man lidt af efterårets blade med, ser det sjovt nok køligere ud.













DMI kan desværre ikke lokalisere Norwalk, så her vejrudsigten fra New York, New York som jo er mindre end en time væk. Nærmere detaljer over Norwalk, New York eller Bethel hvor Mortens kontor ligger,gå til weather.msn.com










Med mindre end to måneder til jul så er det utroligt, at temperaturerne ikke er kommet tættere de nul grader endnu. I Basel synes vi det var fantastisk at der altid var varmere og mere sol end i Danmark. Her er det endnu mere lunt -og vi klager ikke.













Efteråret er kommet nærmest på 14 dage, de dage hvor Morten har været i Asien. Nu når han igen flyver den vej i slut november kan det jo være julevejret kommer snigende. Rart er det i hvertfald at nyde dagene som de er nu.