I Boernehoejde

Hvis du nogensinde har taenkt paa hvordan verden ser ud i barnehoejde, saa er her et bevis. Vores soen Benjamin har haft fat i vores digitale kamera og knipset billeder af de ting og oplevelser, der skinner gennem hans optik. Vi har downloaded kameraets indhold og klippet lidt til, saa her er en stripe snapshots indefra vores familie:

Lillesoester Helena med Daddy i baggrunden.

Benjamins 'baby' dukke, der bliver passet godt paa.

Gaatur med Daddy til stranden.

Softball

Farmor paa besoeg.

Mor med Helena, der forsoeger at fange Benjamins opmaerksomhed.

Aftentur til havnen efter is.

Summer Time

Efter et lang foraar er sommeren rigtigt slaaet igennem paa vores kanter. Foraaret har for os vaeret ideelt - Amerikanerne har ikke ikke meget fidus til 18-20 grader og smaaskyet, men som vi plejer at sige til dem: Hvor vi kommer fra regner det seks maaneder om aaret og resten af tiden er det vinter. 20 grader sol i en let brise er en sublim ret fra vejrkortet.














Sommer herovre er en vejrtegning komponeret af 28-30 graders varme med sol hele dagen og ofte garneret med en tung, klaebrig luftfugtighed. De sidste syv-otte dage har fulgt den opskrift med stoet stigende temperaturer. Heldigvis har vi noget saa sjaeldent som en jaevn vind dagen igennem, der goer det ganske behageligt indtil lidt over middag hvor solen faar rigtigt fat.














Med helligdags-fri fra arbejde og minimal traening paa programmet har vi haft fire dage med raa, ucensoreret familie-idyl. Boernene staar tidligt op selvom det er 'ferie', saa det er nogle lange men lyse dage foer der er ro i huset klokken ni. Helena er stadig oppe en gang eller to om natten for at spise, men med hjaelp fra en sut sover hun gerne til 3:00 foer hun skal have flaske og de fleste dage sover hun saa til 6:30-7:00, hvor Benjamin er oppe og ofte vaekker hende med et begejstret kys.














Vi har et par aircondition-units som de kaldes, det er den slags vindues-pynt du ser haenge ud af etageejendommene i filmene. De sluger en masse stroem og larmer under brug, men de soerger for vi har en acceptabel temperatur i vores hus.














Dynerne har vi for laengst lagt paa loftet saa vi sover i vores lagener og taepper, og de fleste naetter er der 20-21 grader udenfor.














Billederne her er alle fra denne uges aktiviteter i haven og ved stranden. Benjamin har lavet sin foerste fisk af sand, han kom stolt og tog Daddy's haand og ville vise den lille poroese skabning.














Legepladsen ved stranden er stadig et hit synes Benjamin, isaer naar man kan have mor med til at se paa.

Lidt voksentid er det blevet til - Morten har vaeret til 5 km motionsloeb og jeg har vaeret med nogle veninder ude og paddle-boarde med efterfoelgende cocktails og roeverhistorier.

Imorgen er det arbejdsdag igen, og der er 60 dage til Mortens projekt bliver lanceret, saa vi skifter gear og tager arbejdshandskerne paa de naeste 8-10 uger.

Kan du gaette hvem jeg er ...

Der kommer altid et postbud eller en pige til fristes man at sige, hvis man skal forholde sig til statistikken over hvor mange boern, der foedes som produkt af et aegteskabeligt sidespring.
10 procent af alle boern i Danmark har ikke den biologiske mor eller far, som de gaar og tror ifoelge Danmarks Statistik. Et sikkert tegn paa at der har vaeret 'ugler i mosen' er boern af blonde foraeldre, der kommer ud roedhaarede eller hvad med hende kvinden, der for et par aar siden skrev til Mads og Monopolet paa P3 fordi hendes barn kom ud mulat, mens Karsten - den formodede biologiske far stod og ventede med sine blaa oejne og karseklippede leverpostejshaar?
Det var en lang indledning paa et ellers kort indlaeg, pointen er at vi er ret sikre paa vi begge er foraeldre til vores to stykker afkom. Se selv her:

Foerste billede er Helena, 10 uger gammel.

Her er saa et billede fra 20. Maj 2011, hvor Benjamin netop er blevet 3 maaneder gammel. Ligheden maa siges at vaere slaaende, saa med mindre samme blikkenslager er taget med fra Basel til USA - mon ikke der er plausibel chance for der flyder samme genetiske blod i deres aarer.

Car Wash

Benjamin goer flittigt brug af vores iPad. Da han var kun faa maaneder gammel hoerte vi paedagisk anbefalet stimulerende muzak - alle Bethowens klassikere paa baby-klaver. Semere blev det Albertes 'Min Klub Foerst', der var soundtrack til Benjamins sidste vaagne minutter og som han voksede laerte han i den grad at bruge iPad'ens forskellige aps og spil.

Nu er han saa velbevandret at han tager og afslutter Skype-opkald selv, soeger YouTube og laerer alfabetet med Elmo og resten af karaktererne i Sesame Street. Det lyder opdigtet, men det sikkert ikke enestaaende - vores 2-aarige soen er hurtigere til at navigere tabletten end de fleste voksne. Teknologi idag er bare paa et andet niveau end da vi var boern.

Peter Pedal eller Curious George som han heder originalt er een af Benjamins yndligsfigurer, og der er masser af tegnefilm tilgaengelige paa YouTube. Filmene er faktisk baade laererige og underholdende, saa vi sidder alle og ser dem med Benjamin som en hyggelig familie-aktivitet. Vi har som du sikkert ved ikke noget TV, saa vi lader ham se 30-60 minutters video paa iPad'en om dagen hvis han har lyst.
Een af de mange Peter Pedal film handler om Peter og Ally, der bygger en bilvask til deres legetoejsbiler. Den er Benjamin saerligt glad for fordi vi ogsaa har taget ham med naar volvoen skal vaskes. 10-turskortet er halvvejs opbrugt, for med to boern staar handpolering ikke oeverst paa listen. Nu er det efterhaanden blevet saa varmt udenfor at Benjamin kan slaettes i vand uden at frygte forkoelelse eller halsbetaendelse, saa idag har vi vasket bilen paa den gammeldags facon.

Til stor glaede for Daddy er Benjamin vild med at vaske bilen og han goer et godt stykke arbejde. Laerenem og for tiden meget selvstaendig, saa med en lille udgave af fars autosvamp tog han en toern rundt om automobilet. Sjovere endnu blev det, da saeben skulle spules af - det tog ham ikke lang tid at finde ud af at baade mor og far loeber vaek, naar der bliver sproejtet vand efter dem.

Bilen blev skinnende ren og Benjamin var med hele vejen. Bag efter fik hans dumptruck og gravko en tur med svampen ogsaa, saa hele vognparken straaler i solen her paa Amerikanernes nationaldag 4th of July.

Racing June

Juni er naesten forbi og Juli banker paa doeren imorgen mandag. De faa indlaeg vi har lagt paa har mest handlet om vores nye, stoerre familie og de oplevelser, der foelger med. Det er nu ikke hele juni, der har handlet om bleer og brystpumper - faktisk har min wife vaeret saa overskudsagtig at lade mig deltage i et par loeb, baade triathlon og loeb til fods. Lad der ikke vaere nogen tvivl om at jeg inderst inde haaber Anja faar lyst til at tage afsted i stedet for mig i fremtiden - eller hvem ved, maaske en familietur naaste aar?

Maaneden startede med Rev3 Quassy triathlon, som vi har vaeret en del af siden det for fire aar siden blev afholdt foerste gang. Rev3 er siden vokset til en landsdaekkende triathlon-arrangoer, men det var ved Quassy Amusement Park i Connecticut at det havde sin spaede start.
Sidste aar var vejret mildest talt vaadt, i aar var det anderledes lunt of solrigt. Jeg haabede paa at korte af sidste aars tid, og saa frem til at skulle forbedre isaer det 10 km afsluttende loeb. Med en frisk 41 minutters 10K fra Maj maaned haabede jeg paa at komme i maal i omkring 45 minutter, vel vidende at Quassy er kendt for at have en virkelig svaer loeberute.

At tage alene afsted er ikke saa sjovt som naar familien er med, og der er heller ingen til at tage billeder af en ude paa ruten, saa fra billedet af min cykel som den foerste ved fredagens check-in springer vi bare direkte til selve resultatet: 2 timer, 32 minutter og 0 sekunder. 10 km paa 48:10. Nummer 12 af 71 deltagende i 30-34 aars aldersgruppen, nummer 57 af 717 startende samlet.

Den gode nyhed: Jeg var konsekvent blandt de 10-12 bedste i min kategori - med andre ord faldt jeg ikke gennem feltet som tidligere. Den 'daarlige' nyhed - jeg barberede kun 5 minutter af min samlede tid fra sidste aar. Loebet var tilsvarende, svoemningen ligesaa, det var primaert paa cyklen jeg koerte hurtigere i denne omgang.
Samlet set godkendt, og skoent at komme hjem til den ventende familie:

Halvvejs i juni startede den lokale Norwalk loebeklub deres "Summer Series". Klubben, der ogsaa staar for "Mothers Day 10" afholder i loebet af Juni, Juli og August en serie loeb, der starter med 5 km og slutter med en halv marathon. Resultaterne taeller individuelt og samlet til en vinder af hele serien, og det er loeb, hvor der moeder 200 deltagere frem i snit. Det gode ved loebene ud over afstanden oeges gradvist er at de ligger i cykelafstand fra vores hus. Loebene foregaar altid om loerdagen, med start klokken 8:00 og loeber man hurtigt nok og springer praemieoverraekkelsen over kan man hurtigt vaere hjemme igen.

Foerste loeb gik rigtigt godt, 5000 meter med nogle gode bakker og en samlet 8. plads i tiden 18:53 og en naevnelse i lokalsproejten. Resultatet var bedre end forventet, saa det var lidt skuffende at jeg her i weekenden maatte indkassere en 15. plads paa 8 km i tiden 34:24. Til historien hoerer en lang uge i Utah og en natteflyvning hjem, saa jeg maa bare fokusere paa naeste loeb om 14 dage, hvor der er 7 mil eller 11 km paa menuen. Samlet ligger jeg nummer to i min aldersgruppe, og da nummer et er ret overlegen haaber jeg paa han misser et af arrangementerne, saa jeg kan stikke af med pokalen. Indtil nu har jeg cyklet hjem inden alle er kommet i maal, saa jeg har ikke faaet mine medaljer fra de foerste loeb. Til gengaeld har jeg faaet en flot neongul t-shirt med masser af lokale sponsorer paa ryggen. Den polerklud bliver volvoen glad for.

Park City, Utah ...

Salgsmøder er højdepunkterne i en virksomhed, der lever af at sælge high-end sportsudstyr. Nyhederne skal vises frem til forhandlerne på bedst mulig vis, så det kræver en god lokation og et velassorteret arrangement. 

De sidste 4 år har Salt Lake City i staten Utah vaeret rammen om vores salgsmøde, hvor sælgere, forhandlere og ansatte som jeg mødes til en uge til 10 dages cykling, præsentationer og god mad. Deer Valley som ligger faciliteter til er i 2500 meter over havet, og et yndet skisportsted om vinteren. Salt Lake City var vinter-OL by i 2004 og stedet er om sommeren besøgt at MTB-ryttere og andre med hang til smuk natur og sport i blodet. Cykling, klatring og adventure - Salt Lake omraadet har alt hvad et outdoor-hjerte kan begaere.

Præcis hvor mange mennesker, der deltog i løbet af de 10 dage er jeg ikke klar over, men et skud lyder paa 250. Med så mange mennesker skal der være cykler til alle, så der var hele tre demo-setups med alt fra  de nyeste landevejsprodukter til down hill maskiner. En BMX pump-track og en håndfuld professionelle ryttere rundede line-up'et af, så der var nok af se til hver eneste dag. 

Det ligner ferie, men det er det absolut ikke. En typisk dag starter klokken 7:30 med morgenmad, vil man motionere inden kan man løbe eller cykle fra klokken 6, hvor demo-området åbner. 

Efter morgenmad er der første præsentation klokken 8 eller senest 8:30 og det fortsætter til frokost. Omkring klokken 14:00 er der afgang på demo-tur, enten MTB eller landevej. Efter turene, der er ledet af enten lokale guides eller professionelle ryttere er der en kort præsentation klokken 17:00 inden der er dinner klokken 19:00. Med andre ord er man i gang 10-11 timer om dagen inden det er aften og man uformelt underholder gæsterne med drinks i baren eller i demo-området.  

Stedet er fantastisk med bjergrigt landskab, masser af MTB spor og gode landeveje. Jeg foretrækker MTB fordi det er så sjældent man får mulighed for at cykle et sted som dette, men en enkelt dag tog jeg landevejen op over et par pas i 2900 meters højde. Luften er tynd, så det er en rigtig god uges træning selvom man er på benene hele dagen til møder og præsentationer. 

Ugens højdepunkt var foto-shoot til et af vores kataloger og mødet med en Elg-familie på en af bjergskråningerne. Det store dyr med to kalve var heldigvis i godt humør, så selv om vi uforvarende kom kørende ind gennem dets territorium kunne vi roligt rulle forbi og undgå at blive stanget til fars.

5600 gram ...

Omhyggeligt fordelt på disse skønne 58cm.

Helena 9 weeks

Ti uger er hurtigt floejet forbi siden Helena blev foedt. Det er i dag praecis 2 maaneder siden, faktisk saa praecist at jeg skriver dette indlaeg paa samme tid af dagen, som hun blev foedt. Naar linierne er nedfaeldet om en 10-20 minutter runder vi 17:30 Norwalk tid.

Helena er i hjemme med Benjamin, Anja og mine foraeldre. Jeg selv er i Utah med arbejdet, og har "kun" disse lidt sporadiske billeder med paa telefonen.

Inden jeg tog afsted fik jeg fornoejelsen af et par dage med familien og Helena er blevet saa "nem" at selv jeg toer tage hende ud paa egen haand.

Benjamin nyder besoeget af Farmor og Farfar, der hver dag giver ham en god oplevelse ved stranden, i haven eller paa udflugt. Benjamin er lidt mor-syg for tiden, saa det er fremragende at der er masser af voksne at lege med ud over mor.

Overfor Helena kunne vi ikke oenske os mere af Benjamin - han er soed, kaerlig og hele tiden interesseret i at dele med hende. Legetoejet bliver paent lagt ved siden af hende og han giver kys og kram hver gang han ser hende.

Baby Bjoernen har vi taget i brug til Helena, men det virker ikke som hun er helt vild med den endnu. Det haaber vi kommer med tiden, for det giver os haenderne fri og masser af intimt samvaerd, der ellers kan vaere svaert hvis man hele tiden skal holde hende i armene.

Da jeg forlod huset for nogle dage siden sov Helena fint fra 22:00 aften til 07:00 morgen afbrudt af et enkelt eller to pitstop om natten. Hun bliver sulten efter 3-4 timer og hun er begyndt at kunne sove videre med en sut i munden, men hun er stadig lidt tid fra at kunne sove natten igennem. Vi giver hende stadig medicin for hendes reflux acid problem og bortset fra lidt luft i maven og et stort forbrug af bleer er hun en soed og nem lille pige. Hun smiler som du kan se paa billederne og er meget opmaerksom paa hvad der foregaar omkring hende.

Efterslaeb

Vi har et gevaldigt efterslaeb paa bloggen som er skyld i kronisk daarlig samvitighed. Faktum er at der sker for meget om dagen og vi sover for lidt om natten til at holde bloggen opdateret i de intervaller vi selv finder passende.

Den gode nyhed er at vi alle har det godt og Helena viser stadige fremskridt. Hun er mindre fussy og mere naervarende, hun spiser MEGET og vokser hurtigere end vi kan naa at foelge med. Blestoerrelsen er sprunget fra 1 til 2 og hun vejer mere end 13 pund paa nuvaerende tidspunkt - altsaa en fordobling af vaegt paa mindre end syv uger. Hun sover laengere og laengere mellem maaltiderne om natten, igaar naesten seks timer, saa det lover godt for husfreden de kommende dage hvis vi kan holde kadencen.

Benjamin har det lige saa fint, han trives med sin lillesoester. Der bliver delt legetoej og snacks som foraeldrene maa forklare Helena er lidt for lille til endnu.

Vores soen har de sidste par dage vaeret lidt mor-syg, men det kraever ikke mere end en smule distraktion foer han er paa nye tanker. Han har faaet sin foerste is, hvilket var en stor success.

Hans yndligsbeskaeftigelser er at lege med vand i alle afskygninger, hans dumptrucks og gravkoer og sidst men ikke mindst at grave i alt, hvad der kan graves i. Han er blevet meget opmaerksom paa hvad havemulden gemmer inklusiv orme og larver i alle afskygninger.

5 gyldne doegn ...

Der er bedring at spore hos Helena! Sidste weekend gik vi ind i fem gyldne doegn, hvor hendes udbrud blev faerre og kortere og natlige soevnperioderne blev laengere. Tirsdag var ugens hoejdepunkt med en meget rolig morgen, vaagen det meste af eftermiddagen uden de store udbrud og derpafoelgende 5 timers soevn i streg fra 22 til 03 om natten.

Vi bruger meget energi paa Helenas tilstand baade i de lyse og moerke timer saa forbedringen var saerdeles velkommen. Hvis du skal have hemmeligheder ud af en kollega eller en god pris paa en brugt bil saa glem alt om elektrisk stoed og cigaretgloeder - mangel paa soevn er det mest effektive pressionsmiddel der findes.

Vores dag med Helena har indfundet sig i en vis form for rytme. Hun sover en del om formiddagen, er vaagen om eftermiddagen og ligger sig til at sove omkring klokken 22. Den vaerste periode er fra 7 til hun sover, der kan hun godt komme med udbrud af kolikagtig karakter. Det er svaert at finde praecis det, der goer hun falder til ro. Nogle gange slapper hun bedst af paa maven, andre gange naar hun ligger paa ryggen og faar skiftet ble. Det er blevet tydeligt at hun har et veludviklet alarmsystem, de fleste gange saerligt i loebet af dagen er der en naturlig aarsag til hendes udbrud - ble, sult eller boevs. Jo senere paa dagen det bliver, jo svaerere er det at finde aarsagen.














Om natten sover hun oftest 3 timer ad gangen, men saerligt efter midnat kan det vaere svaert at faa hende til at boevse og dermed sove konsistent videre. Anja er stadig den ledende skikkelse herhjemme og tager det tungeste slaeb om natten.



Vi skiftede medicin efter laegebesoeg i tirsdags og det har oedelagt rytmen en smule, men fredag og idag loerdag har vaeret god igen, saa vi haaber at kunne holde momentum hen igennem naeste uge.

Benjamin lider ingen noed, det soerger vi for, Han er utrolig soed og kommer med hendes sut naar hun er sur  og kysser og krammer saa meget han faar lov. Her har han sat sig ved hendes side for at vise hende en "Wheels on the bus" film paa YouTube.

Memorial Day

Der er meget faa helligdage om foraaret i USA. Der er et vaeld af forskellige religioese traditioner, men ingen saa udbredte at man faar fri fra arbejde, ihvertfald ikke i sportsbranchen. Een ting, der dog fejres paa tvaers af de 50 stater er de udsendte soldater og faldne helte. Mandag d. 27. Maj er Memorial Day, der fejres med parader og optog over det ganske land.

De sidste par aar har vi ikke lagt meget maerke til arrangementerne her i Norwalk. Vi er som regel gaaet direkte til stranden, vaek fra byen og det er foerst op ad dagen vi har rigtigt maerket at alle har fri fra arbejde. I aar valgte vi at gaa i retning mod byen og dermed ned til Veterans park, der kun er 1500 meter fra vores hus.

Som navnet antyder er det en park opfoert for at hylde veteranerne, og der er ogsaa en enkelt skulptur og et stort 'Star & Stripes' svejende over parken, der primaert er boldplads med 2 fodboldbaner, en baseballomraade og et andet stort graestaeppe, der er grundlag for lacrosse og rugby.

I dagens anledning var der to amerikanske flag hejst, det sekundaere fra enden af en stigesproejte, der holdt parkeret ved parkens indgang, sirenerne tavse, men blinkene i rotation.

Benjamin var selvfoelgeligt meget optaget af de mange tjeneste-koeretoejer, indtil han saa nogle firbenede af slagsen. Vores lille dreng er ikke bange for dyr, men holder sig lidt paa afstand indtil vi har vist ham man godt maa roere. Han spurgte efter 'vognen' troende at hestene skulle traekke en vogn som det stykke duplo legetoej han har derhjemme.

Efter et besoeg hos hestene saa vi nogle af orkestrene, der skulle med i optoget inden det hele startede klokken 10.

Vejret var sommerligt med sol og sommertemperaturer akompagneret af en smule vind, saa vi havde lange aermer paa. Benjamin fik et lille flag at vifte med og saa stod vi ellers paent i siden af vejen og iagtog optoget, der varede en hel time.