16 marts 2009

Vi laver ikke andet ...

Det er ikke fordi vi ikke vil vise billeder fra byen eller bjergene, men sandheden er at vi ikke kommer så meget ud for tiden. Ikke med mindre det er i tætsiddende tøj og med pulsur på armen. Vores gennemsnitlige træningsmængde ligger mellem 8 og 10 timer ugentligt, så når vi endeligt er hjemme går tiden på sofaen, foran computeren eller med støvsugeren.
Søndag tog Anja toget til Zurich for at deltage i en fitness-convention mens jeg cyklede med velo-klubben. Egentligt skulle jeg også have været i Zurich, men jeg skulle bruge et par timer på arbejdet, så efter en tur på landevejen tog jeg et par timer med musen i hånden.













Vi er stadigt glade for vores træning, vi ser små fremskridt hver uge og det er stadigt spændende at tage ud. Virkeligheden er så småt ved at gå op for os mht. deadlinen om 6 uger, men vi tror på det nok skal gå. Det er trods alt kun for at gennemføre vi tager af sted, så så længe vi undgår skader og materiel defekt skal vi nok komme til mål i Alicante.

14 marts 2009

Speed of Sound













Well, maybe not, but the TT practise is slowly progressing. No land speed records broken yet, but today we worked on the positioning on the bike for two hours. Before that we spend a hour in the gym so our legs are sore tonight.



Finding the right balance between being comfortable and being effective on the bike and maintaining a good rhythm is something that takes time and practice. Luckily we still have six weeks to go, and today we went on closed roads and bike paths were there was no traffic to worry about. The temperature is at a steady 15 C, which makes it perfect for spring training this time of year.

11 marts 2009

Knofedt (morten)

Mellem vores træningspas bliver der fra tid til anden et øjeblik til at pusle lidt omkring vores cykler. Nu hvor jeg stadig mangler en aero-cykel og Anjas er klargjort kan jeg kaste min kærlighed over vores normale road-cykler, der skal klargøres til foråret. Som jeg har skrevet tidligere tager jeg hvert år cyklerne fra hinanden hen over vinteren, skiller dem komplet ad, renser og smører alle dele og reinstallerer. Det er nærmest om at være ulykkelig ejer af en PC med et Microsoft-produkt, det hele skal rebootes og genopbygges fra start. Til forskel fra Bill Gates afkom så holder jeg meget af både cyklerne og processen, så det er hyggelig aftenunderholdning mens Anja er optaget af Desperate Housewives eller American Idol.













I aftes har jeg poleret begge vores SystemSIX rammer op med en lakrenser og derefter givet to gange voks. Hvis der kommer en ridse i lakken kan aluminiumet korrodere med tiden, men det er nu mest for glansens skyld de får en kærlig behandling. Forgaflerne får samme omgang og efter en times tid eller to er de klar til at få monteret dele.

09 marts 2009

70.3 - Day 60

2 month status report!

We have now reached the halfway mark in our efforts to complete our ”how to train for an 70.3 Ironman in a 100 days” project. Actually we have passed by some margin since it is now exactly 60 days since we started training. Time for a status report and since we have received a lot of help throughout the last 2 months from non-Danish speaking people we are writing this in a more international language.

Where to start and where to end? Well we have been to the pool tonight so we can start by stating that Anja has made great progress though the 60 days when it comes to swimming. Helped by amazing coaching and fully determined it has been a steep learning curve. We are convinced the 2 k ocean swim will be almost a pleasure for both of us and the training the next 6 weeks will not have an increase in weekly swims.













On the bike with the velo club.

Biking is still something we are missing a bit, not when it comes to short 50-60 k rides, but we have still to do the full 90 k, hydrating and eating while riding in the aero position. On the running side of things Anja is in great shape but Morten has still not passed the 20 K mark. Still some weeks to go, but the number of weekly runs should soon go from 2 to 3 or 4 in near future. Still struggling with knee-pains it is going to be a slow increase in length and intensity.













The right shoes in the right color.

On the equipment side of things we are also doing OK. Anja is ready with swimwear, bike and new running shoes – in pink naturally. For Morten it is not as good yet, a bike is still missing but the rest is covered. We even got our own little BodyGlide deo stick to help us get out of our superb wetsuits courtesy of Xterra.













Rule #1: Don't ever fail on equipment.

We owe thanks to some people who have helped us on the way so far. People responsible for helping with the daily training, personal swim coaching, making our bikes come to live, general good advice, sponsoring wetsuits and carrying goods through customs. None mentioned, none forgotten!













So far – so good we guess. Still time to improve – we are not ready at the moment, but when there is 30 days to go we should be able to say we only need fine tuning of shape, endurance and bike position.
More to come - stay tuned and thanks for the interest and support so far!

08 marts 2009

Med X på brystet

Morten er tilbage i Basel og har medbragt vores nye Xterra våddragter. Det var ellers lige før det ikke lykkedes at smutte gennem toldens fintmaskede net, men heldigvis var der en ældre dame foran i køen med lommerne fulde af kinesiske Gucci-tørklæder. Mens tolderen havde travlt med at overbevise om at hendes håndskrevne kvittering fra "special-price-for-you-lady" kineseren altså ikke gør silken mere eller mindre fake, så smuttede Morten udenom med kufferten fuld af udstyr













Vi har prøvet vores nye neopren-antræk og de sidder som de skal. Det tager sin tid at komme i, men det virker som om vi har fået de rigtige størrelser. Dragterne må gerne stumpe på ben og arme, og så i øvrigt være så tætsiddende som muligt. Vi har læst os frem til at det bør tage minimum 2 minutter at trække i en dragt, ellers er den for stor. Den prøve bestod vi med glans, så nu skal vi bare ud og finde noget vand vi kan teste i.

04 marts 2009

Springtime

Vi blogger en reprise med endnu et indlaeg om en sort-blaa cykel, men nu er foraaret endeligt kommet til Basel! Temperaturen er for en kort stund blevet to-cifret og solen er kommet frem, saa det er helt fantastisk at cykle i det fri.















I mellemtiden er der snestorm i USA hvor Morten befinder sig, der faldt 30 cm sne i forgaars, saa her er der ikke meget foraar i luften. Morten er vaek indtil loerdag med arbejdet, saa hvis ellers lufthavnen er ryddet skulle han gerne flyve fra JFK fredag.













Billedet er fra Danbury, Connecticut, hvor der nu ligger en fods sne overalt paa de smaa traehuse og veje - saa ingen road rides denne uge.

27 februar 2009

Pigen med den blaa cykel

Trin 1 i cykel-raketten er antaendt og skudt af - Anja's nye TT-cykel er faerdig og klar til brug! Igaar torsdag fik vi samlet de sidste dele og kom ud i det Sydtyske landskab et par timers debut-tur.













Som vi skrev tidligere er cyklen ikke en rendyrket aero-maskine, stellet er let, stift og komfortabelt, men ikke full-on aeroprofileret. Det er hjulene til gengaeld og med lidt arbejde paa indstilling af styr og frempind skal det nok blive et effektivt vaaben i kampen mod tiden. Hjulene har vi haft i kaelderen siden 2001 og komponenterne er primaert Shimano Ultegra SL.













Der er ikke meget pink paa cyklen, saa den mangler maaske et lidt mere feminint touch, men der kommer hvidt styrbaand paa og lyden af hjulene i omdrejninger er helt unik.













Der er nu mindre end to maaneder til cyklen skal bruges for alvor, saa der skal nogle kilometer under daekkene. Heldigvis er vejret ved at blive bedre hernede, i weekenden skulle det blive to-cifrede varmegrader. Anja er alene i Basel de naeste 7 dage mens jeg er i USA, men naar nu cyklen er faerdig er der ingen undskyldning for ikke at komme ud og rulle.

24 februar 2009

En kort, en lang ...

At finde våddragt er svært, især når man forsøger at gøre det gennem internet-shopping. Ideelt set bør man prøve før man køber og vi vil også med det samme fraråde at følge i vores fodspor, men vi har fået en aftale med et firma der gerne vil hjælpe vores projekt lidt på vej. Brandet er ikke lige i en shop i vores umiddelbare nærhed, så vi har aftalt at sende vores mål og så sørger de for resten. Så må vi håbe det fungerer.













Vi har målt og vejet os selv her til aften - oppefra, nedefra og forfra igen, så forhåbentligt passer vores anatomi til en af størrelserne.

22 februar 2009

70.3 - Dag 45

6 ugers status!
I den forgangne uge har der ikke været så meget at skrive "hjem" om. Træningen er så småt ved at være blevet rutine, selvom især svømningen stadig bringer store udfordringer. Ser vi tilbage på den sidste uges begivenheder har vi dog alligevel passeret et par milepæle der viser rimelig fremgang:
Mandag tog vi toget til Liestal og svømmede med vores instruktør Sibylle. Anja får helt personlig coaching mens jeg slås med lidt betændelse i skulderen efter et styrt på snowboard og den til tider hårde svømmetræning.













All abord toget til Liestal mandag aften.

Tirsdag fik vi begge løbet et par gode ture. At løbe 15-16 km er ikke noget nyt for Anja, men jeg fik for første gang i mange, mange år sneget mig op over 15.000 meters-grænsen. Det regnede og var koldt tirsdag aften, men jeg kom ind i en god rytme og kunne med en god omvej hjem fra arbejde nå op på noget der ligner en god distance uden de store smerter i de ellers uvante led.

Onsdag var vi i fitness og torsdag til svømning. Her fik Anja sin debut blandt triathlon-klubbens medlemmer på de indhegnede baner. Anja var i stand til at deltage i størstedelen af øvelserne, der i løbet af en time bragte den samlede distance op over 2 km. På 6 uger er Anja svømmet fra klassisk turiststil til effektiv crawl! Nu skal stilen blot forfines og gøres endnu mere effektiv.













Wetsuits
Til vores event i Spanien skal vi svømme i middelhavet, der til den tid er omkring 15 grader varmt/koldt. Det kræver en våddragt, som vi er ved at internet-shoppe efter. Vi har næsten bestemt os, så i nærmeste fremtid skulle vi gerne kunne trække i en stram omgang kunststof. Spørgsmålet er så bare hvor vi får testet dragterne, for Rhinen er 3 grader varm og svømmehallens klorholdige vand er off limit.

Cyklerne
Sidste uge påbegyndte vi byggeriet af Anjas enkeltstartscykel, og i går fik vi monteret gear, bremser og greb til at kontrollere det hele. Forskifter, kæde og styrbånd mangler, men det ser godt ud med hensyn til at få 2 måneders træning på cyklen før eventen.













Min egen cykel er ikke nær så langt. Jeg har to stel på vej og nogle dele i en kasse, men der går mindst 2 uger før der står noget klar. Det burde være tids nok, men det bliver udfordrende at finde en god position på cyklen på så kort tid. Langt fra optimalt, men vi må se om det ikke kan lade sig gøre.

17 februar 2009

Rubbish

Alt koster penge i Schweiz! Overdrivelse fremmer selvfølgelig forståelsen, men grunden til skatten er relativt lav hernede er meget naturligt at de offentlige services er reduceret til et minimum. Der er dog enkelte ligheder med systemet vi kender fra Danmark, eksempelvis omkring skrald og affald.
Vi betaler for vores husholdningsaffald ved at købe specielle affaldsposer for en 5'er stykket du kan læse mere om her. Derudover kommer renovationsvæsnet med jævne mellemrum og henter papir, tøj, sko og brændbart affald. Hvad man derudover vil af med er for egen regning, så når schweizerne ser snittet til at udnytte systemet, så er de ikke sene til at tage chancen!













I går aftes begyndte gaderne at flyde med alverdens ragelse, der vil få et polsk loppemarked til at ligne en designbutik på 5th Avenue. Ud over at folk slæbte voldsomme mængder på gaden, kørte der flere varevogne rundt og forsøgte at spotte et kup: Hvad man sætter på gaden uden prisskilt på er i teorien gratis, så der var krejlere i farvandet.













I morges stod vi så op til gader fyldt med hvad der var blevet tilovers efter nattens gade-shopping. Og det var stadig en hel del af alverdens ragelse. renovationsvæsnet tager kun brandbart, så der var en del der blev efterladt. Hvor folk gør af de utrolige mængder affald har vi ingen anelse om, de må have nogle store loftsrum.

15 februar 2009

Selvbyg

Vi har hygget omkring reperationsstanderen idag, renset stumper, indstalleret headset, pudset og poleret. Der er sort under neglene og rester af sved på panden, men vi er et stort skridt nærmere endnu en lille ny!
Og nej - det er ikke en bizar hjemlig fetisch vi taler om, men Anjas nye våben i kampen mod uret. Hun har selv poleret rammen, monteret dæk, hjul, bremser og bagskifter, så hun er godt på vej mod hjemmemekaniker-diplomet.













Den del af en triathlon, der foregår på hjul er ikke kun et spørgsmål om optimal aerodynamik, så lårmusklernes output omsættes til optimal fremdrift, det er også et spørgsmål om komfort og sparsommelighed frem mod det afsluttende løb. Anjas nye TT-cykel er bygget over et let og komfortabelt kulfiberstel der er 2 størrelser mindre end hendes normale landevejscykel, så det horisontale længde af stellet passer til en position kroppen skal være i under hovedparten af de 90 km.
Hjulene er ikke særligt komfortable, ej heller letvægtere, men super aerodynamiske. En kendt Texaner har benyttet et lignende sæt under samtlige af hans 7 Tour de France sejre, så mon ikke det borger for en vis kvalitet..?
Det eneste, der er at udsætte på cyklen er farven, der godt måtte have været mere Barbie, mindre Kent.













Selvom den ikke er lyserød kan den godt bruges alligevel.

For at være helt ærlige, så behøver man ikke en aero-cykel til en Ironman, men når nu man har muligheden for at optimere chancerne for succes og samtidigt lære lidt om mekanik, så er det bare om at fatte værktøjet. Med lidt held og snilde er cyklen færdig til debut næste weekend. Så mangler vi bare noget til Morten...

12 februar 2009

Something in the air ...

Vi b(r)ygger på noget nyt og spændende for tiden! Noget der er glat som en ål og slank som en fransk haut couture model på diæt.













Præcis hvad det er vi sysler med afslører vi i bidder de næste dage, men een ting kan vi sige - det kommer ikke til at tage de sædvanlige 6 måneder for projektet at blive færdiggjort. Om 6 måneder er vores Ironman nemlig overstået...

09 februar 2009

70.3 - Dag 31 Arghh!

Det vil bare ikke blive tørvejr hernede! Lige som vejene var blevet fri for overskydende regn og slud så falder det igen fra oven. Selvom vi er i det hjørne af Schweiz hvor der falder mindst nedbør og er flest solskinstimer per år, så er det tilsyneladende ikke i øjeblikket der bliver sat timer på kontoen.













Vi fik trillet et par timer igår eftermiddags, men nogen rekord-tid blev det ikke til i slud og smattede veje. Det værste sted ses ovenfor, men generelt var vejene nu tørrere, så det var sikkert at køre rundt på smalle dæk.

06 februar 2009

Jack-in-the-box Part 7

Du troede måske Jack var en saga blot - og ja, indrømmet - det er nu næsten 6 måneder siden der sidst var update i sagen men nu er den der næsten!
Uden yderligere omsvøb præsenterer vi stolt en (næsten) færdigbygget Scalpel Custom, der blot lige mangler det sidste for at stå race-klar.













Der er gået et stykke tid siden sidst og en del stumper er blevet monteret løbende uden at bloggen er blevet opdateret. Da vi forlod projektet var hjulene bestående af DT Swiss 190 Ceramic nav og 4.2 Disc fælge lige blevet strikket sammen og beklædt med tysk gummi med Schwalbe printet på siderne. Bremser er Magura Marta SL, ikke i 2008 version som i August, men i ny 2009-udgave. Kassette er Shimano XTR 11-34 kombination.













Foran er klingerne med 44 og 29 tænder og kæden, der driver værket er i bling-bling guld. Pedalerne er doneret af en god ven og matcher de gyldne detaljer på bagskifter og kæde. Der er godt nok ikke ført kabler endnu, så den lidt utraditionelle Campagnolo forskifter har foreløbig ingen funktion.













En anden detalje, der har taget lidt tid at montere, er remote styring af dæmperens lockout. En RockShok Poplock remote styrer DT Swiss dæmperen, så man ved et tryk på pedalen vælger mellem låst eller affjedret bagstel.













Sidste lille detalje er et kendt trick blandt Cannondale Connoisseurs - udskiftning af faceplaten på frempinden med bøjler fra en gammel Cannondale Fire frempind. Manøvren sparer 16 gram på vægten - og det er endda inden at boltene er skiftet til titanium.













Med et par anodiserede alu-bolte kan frempinden blive rigtig cool, så sådan et sæt M4-fyre er kommet på ønskesedlen.
Deruover mangler der kabelføring, et sæt skumhåndtag og afkortning af de hydrauliske bremseslanger. Sadlen skiftes til Tune-favoritten og så er vi klar til at komme ud i skoven.
Vægt som vist på billederne - 9.28 kg.

03 februar 2009

1+1=3?

Den velkendte synergiligning: At to hoveder tænker bedre sammen end hver for sig. At det at kombinere to elementer kan give mere end summen i sig selv.
Om det også virker i sportsverdenen er svært at sige, men faktum er at vi nu dyrker tre forskellige sportsgrene i stedet for 1 måske 2. Dertil kommer minimum en tur i fitness om ugen, så i alt bliver det til et øget timeantal i forhold til tidligere.
Det er alt sammen meget godt, men bagsiden af medaljen er at man ikke kan fokusere så meget som tidligere. Vi burde cykle ca. 100 km om ugen, eller det der svarer til 3-4 timer, men sidste uge med besøg fra Danmark og fokus på svømning og løb blev det ikke til en eneste time på vores tohjulede.













Spørgsmålet er så om den øgede aktivitet i de andre sportsgrene hjælper på cyklingen? Det kan nok ikke helt undgås, at der opstår en positiv effekt idet alle tre discipliner er kardio-træning, men der er selvfølgelig nogle specifikke muskler, der ikke bliver rørt når cyklen står stille.

Denne uge skal vi ud, om så det kun bliver til en enkelt gang. Ellers ser skemaet ud cirka som så:
Mandag – Svømning 1.5 time
Tirsdag – Løb 1 time
Onsdag – Fitness/cykling 1-2 time
Torsdag – Svømning 1 time
Fredag – Fri, evt kort løbetur
Lørdag – Spinning 1 time
Søndag – Cykling minimum 2.5 time