06 februar 2009

Jack-in-the-box Part 7

Du troede måske Jack var en saga blot - og ja, indrømmet - det er nu næsten 6 måneder siden der sidst var update i sagen men nu er den der næsten!
Uden yderligere omsvøb præsenterer vi stolt en (næsten) færdigbygget Scalpel Custom, der blot lige mangler det sidste for at stå race-klar.













Der er gået et stykke tid siden sidst og en del stumper er blevet monteret løbende uden at bloggen er blevet opdateret. Da vi forlod projektet var hjulene bestående af DT Swiss 190 Ceramic nav og 4.2 Disc fælge lige blevet strikket sammen og beklædt med tysk gummi med Schwalbe printet på siderne. Bremser er Magura Marta SL, ikke i 2008 version som i August, men i ny 2009-udgave. Kassette er Shimano XTR 11-34 kombination.













Foran er klingerne med 44 og 29 tænder og kæden, der driver værket er i bling-bling guld. Pedalerne er doneret af en god ven og matcher de gyldne detaljer på bagskifter og kæde. Der er godt nok ikke ført kabler endnu, så den lidt utraditionelle Campagnolo forskifter har foreløbig ingen funktion.













En anden detalje, der har taget lidt tid at montere, er remote styring af dæmperens lockout. En RockShok Poplock remote styrer DT Swiss dæmperen, så man ved et tryk på pedalen vælger mellem låst eller affjedret bagstel.













Sidste lille detalje er et kendt trick blandt Cannondale Connoisseurs - udskiftning af faceplaten på frempinden med bøjler fra en gammel Cannondale Fire frempind. Manøvren sparer 16 gram på vægten - og det er endda inden at boltene er skiftet til titanium.













Med et par anodiserede alu-bolte kan frempinden blive rigtig cool, så sådan et sæt M4-fyre er kommet på ønskesedlen.
Deruover mangler der kabelføring, et sæt skumhåndtag og afkortning af de hydrauliske bremseslanger. Sadlen skiftes til Tune-favoritten og så er vi klar til at komme ud i skoven.
Vægt som vist på billederne - 9.28 kg.

3 kommentarer:

Kanonkuglen sagde ...

Hej Morten... Beautiful simpelthen - gennemført:-)!
Jeg er især vild med at du har dristet dig til at prøve en Campa forskifter, glæder mig til at høre om det fungerer godt i praksis.
Ellers er jeg også helt vild med dit lille Cannondale Fire frempinds tip, det kendte jeg ikke. Jeg må selv straks igang med samme manøvre.
En sidste ting er, at det ser ud til at du har en lille gummi/plast skåner for enden af din pedal arm? Hvis det passer hvad er så det for en dims og hvor har du erhvervet dig denne?

Take care...

Anja og Morten sagde ...

Tak for de pæne ord de herrer, ja nu er den jo snart forældet, men hvad kan man gøre!? Pengene hænger desværre heller ikke på træerne hernede!

Campa forskifteren er et eksperiment, nu må vi se. Det skal prøves :-)

Du har fuldstændig ret med hensyn til kranksættet. Jeg er nok lidt hysterisk anlagt når det kommer til at passe på tingene, så jeg har fået en customized beskytter mod stenslag på begge pedalarme. Det er egentligt en detalje jeg helst ikke vil ud med hemmeligheden omkring, men når nu det er dig og du siger det sikkert ikke videre...
Skåneren kaldes en iso-lerbaand og kan købes i udvalgte specialbutikker som Silvan, Harald Nyborg og des lignende.
Selve monteringen er meget kompleks, der skal afkortes ind til flere stykker, der monteres individuelt. Det tager tid, men det er det værd.
Good luck! :-) :-) :-)

Anonym sagde ...

"Tak for de pæne ord de herrer, ja nu er den jo snart forældet, men hvad kan man gøre"

Hehe, du ringer bare Morten, når du blir træt af den Scalpel der....