08 marts 2009

Med X på brystet

Morten er tilbage i Basel og har medbragt vores nye Xterra våddragter. Det var ellers lige før det ikke lykkedes at smutte gennem toldens fintmaskede net, men heldigvis var der en ældre dame foran i køen med lommerne fulde af kinesiske Gucci-tørklæder. Mens tolderen havde travlt med at overbevise om at hendes håndskrevne kvittering fra "special-price-for-you-lady" kineseren altså ikke gør silken mere eller mindre fake, så smuttede Morten udenom med kufferten fuld af udstyr













Vi har prøvet vores nye neopren-antræk og de sidder som de skal. Det tager sin tid at komme i, men det virker som om vi har fået de rigtige størrelser. Dragterne må gerne stumpe på ben og arme, og så i øvrigt være så tætsiddende som muligt. Vi har læst os frem til at det bør tage minimum 2 minutter at trække i en dragt, ellers er den for stor. Den prøve bestod vi med glans, så nu skal vi bare ud og finde noget vand vi kan teste i.

1 kommentar:

El Diablo sagde ...

Dem tror jeg i bliver glade for, virkningen er fantastisk, specielt hvis man ikke er elite svømmer.
Husk at smøre med vaseline ved kraven, ellers kan der opstå grimme slidmærker, smør også gerne nederst ved anklerne med enten vaseline eller shampoo så smutter dragten meget letter af når i er færdige med svømningen.
Lars