31 marts 2009

Marts out

SIden fredag har vi desværre været så travlt optaget, at vi ikke har fået opdateret bloggen før nu i de døende sekunder af Marts måned. Anja har siden fredag været på kursus i Zürich som et led i hendes nye fitness-erhverv og jeg er i Holland med arbejdet. Onsdag ses vi igen når Anjas kursus er færdigt og jeg er tilbage på pinden i Basel. Idag har jeg dog haft muligheden for at uploade et par billeder.













Ud over de ting jeg selv arbejder med har jeg fået tid til at lave et service på min efterhånden godt udtjente Fatty forgaffel. Min første Cannondale cykle var en F2000sl ramme købt i Aalborg tilbage i 2001, som jeg har brugt relativt flittigt lige siden, også her i Basel (se dette tidligere indlæg).
Nu er gaflens vandring så kommet ned omkring 30-40 mm grundet at lejerne migrerer under brug og gaflen trænger bare generelt til en kærlig hånd. Heldigvis har jeg en god ven der hedder Willy, der ikke laver andet end at servicere Fattys og Leftys.













Jeg vil ikke gå hele proceduren igennem her, blot konstatere at det er både spændende og sjovt at skille en forgaffel ad. Som med mekanik er det at udforske indmaden underholdende i sig selv, værre er det at skulle have stumperne samlet igen i korrekt orden.













Heldigvis er Willy manden med det rette værktøj og erfaring, så jeg fik en grundigt hands-on indføring og gaflen er nu klar til endnu en 7-8 års brug. Når cyklen er samlet igen skal jeg nok vise det (forhåbentligt) flotte resultat af min mudder-brune hardtail og selvfølgelig mere om Anjas fitness-eksamen.

Ingen kommentarer: