Benjamin 5 uger

Det er ikke megen tid man har til at skrive blog mellem bleskift, amning, husholdning og et minimum af motion. Jeg er netop kommet hjem fra Asien og Anjas forældre er taget tilbage til Danmark, så hele hytten står på den anden ende indtil vi kommer ind i totakst-rytmen igen.
Benjamin bidrager heldigvis til fællesskabet ved at trives og kun forlange et minimum for at være tilfreds. Når han er vågen er han for det meste glad og når han sover sørger han for at vågne med 3 til 5 timers mellemrum, så vi skal ikke klage.
Billeder og tekst fra Asien følger imorgen (forhåbentligt), men i første omgang synes vi det var vigtigere at fejre Benjamins første 5 uger på bloggen.













Hvis du ikke er til baby-snak skal du nok slukke computeren eller surfe væk nu, for de næste 8-9 billeder er af "Verdens Sødeste Barn" som vi naturligt og meget originalt har døbt ham. Bloggen kommer til at handle om mere og andet i fremtiden, men lige nu står menuen altså mest på baby så hvis du er mere til triathlon og cykler kommer du til at vente en dag eller to endnu.













Døbes skal han på et tidspunkt, og vi er ved at vænne ham til vandet i hans lille blå badekar. Svømme skal han også lære når han bliver ældre, uanset om han vil være triatlet eller ej.













Det sker at han og mor ikke er helt enig om tingene, men heldigvis bliver de hurtigt gode venner igen, selvom han her på billedet stadig ser lidt utrøstelig ud.













For at gøre skaden god igen, skruer han charmen på og forsøger at imponere os med at fløjte.













Benjamin er også ved at få nye venner, her er det Hannah med hendes baby Ewan, som hun har med sin mand Jeremy, der er en god kollega og har figureret på bloggen et par gange i andre anledninger.













Hver aften er det mit ansvar at give ham sin natmad omkring klokken 23, før vi skal i seng. Anja er allerede i køjen og forsøger at få et par timers søvn, inden hun skal op omkring klokken 2 eller 3 afhængig af hvor meget han sover. Efter en lang dag kan man godt være træt allerede klokken 21.30, hvor dette billede er taget.













Hermed lige det sidste snapshot, som hans mor har stået for mens jeg har været ude og rejse. Det er hård kost at modtage den slags billeder, når man står ovre på den anden side af jorden og forsøger at gøre sit arbejde, men det skal jo til.













Apropos arbejde kommer der et par baby-fri billeder på imorgen fra Asien.
God weekend.