07 november 2009

Dining Swiss style

Selvom det er blevet november kan man godt spise ude, det var i hvert fald vores værters mening da vi i går fredag var blevet inviteret på raclette hos en kollega fra fitness. Næst efter ostefondue er racletten schweisernes foretrukne måde at tilberede aftensmad på og som i fonduen er osten hovedingrediensen. Racletten er som man kender det fra Tefal-reklamerne op til jul: En række små metalskeer med ost, grøntsager og kød placeret under grill indtil indholdet er stegt og osten er brunet på toppen.













For at holde varmen havde vores værter tændt bål i haven, og udstyret med tæpper gik det fint med at sidde ude indtil desserten klokken 22. Vi havde taget is og frugt med, og da blev de 8-9 grader alligevel for koldt for de fleste.
Raclette smager i øvrigt fint men lander tungt, så i dag har vi været lidt sløve i betrækket.