29 november 2009

Advent kalender

Advent: Fra det latinske adventus betydende ankomst eller kommende, primært brugt til at beskrive perioden op til juledagene, markeret med 4 søndage, hvoraf den første i år faldt i dag selvom kalenderen stadig skriver november.
Til at fordrive ventetiden har vi modtaget den efterhånden obligatoriske og længe ventede pakkekalender fra Anjas forældre. Fire til hver så der ikke er noget at slås om selvom jeg har spottet Anja sende lange blikke mod mine pakker... For at gøre ventetiden endnu sværere for hende end den allerede er har hun stillet pakkerne op på et lille bord i køkkenet så hun kan se på dem hver morgen.













For at fordrive ventetiden har vi cyklet en tur i dag i den del af Frankrig, der ligger lige op til Rhinen. Vi har vist billeder af området før, det er primært dækket af skov med stisystem, der favoriserer gående og cyklende hvor biler ikke er tilladt. Da Rhinen var et vigtigt strategisk mål under både Første og Anden Verdenskrig er der bunkere og andre vidnesbyrd spredt ud over området.













Til trods for den dystre historie er området fortrinligt til cykelture når vejret og koldt og klamt som i dag. Kun 8-10 grader og overskyet, med modvind hjemad, noget vi ellers sjældent oplever. Ikke fordi der er konstant medvind på cykelstierne, men det blæser slet ikke som i Danmark hvor kysten trækker vind ind fra havet.













Pigerne tog tørnen ud i medvinden og overlod trækket hjemad til os herrer. 80 km, hvoraf størstedelen kunne køres i det samme gear, så der blev ikke delt nogen prikkede trøjer ud i dag.

Ingen kommentarer: