18 november 2009

38 uger

Næste åt til August afholdes der triathlon stævne under Challenge-organisationen på den klassiske Ironman distance i København. Vi har tidligere berørt det på bloggen i forhold til vores planlægning af hvad der skal ske sportsmæssigt i 2010, og de sidste to uger har jeg studeret internettet for træningsråd og programmer i forhold til at træne frem mod Challenge Copenhagen. På nuværende tidspunkt er det ren research af hvad det kræves af timer i træningstøjet, senere kommer så en beslutning om hvorvidt der skal betales startgebyr.
Svømmetræningen har jeg dog genoptaget per første november, indtil nu uden Anjas selskab, men det er fordi hun er i fitness og undervise hold. Videoen her repræsenterer ikke helt vejrsituationen hernede, men det er det eneste materiale vi har på computeren, der har noget med svømning at gøre.



I forhold til træningsprogrammer og gode råd er jeg begyndt at følge det amerikanske forum Slowtwitch, der rummer både proffer, amatører og repræsentanter fra sportsindustrien. Tonen er uformel og man kan stille alle de dumme spørgsmål man har lyst til eller blot bruge søgefunktionen.
Ved siden af www-hjælp har jeg studeret et 35-ugers træningsprogram en flink ven af bloggen sendte os i foråret. Programmet er simpelt at forstå og let at følge med mellem 11 og 18 timers træning om ugen, hvilket nok er lige i overkanten af hvad jeg kan præstere med mit arbejde og vores fælles aktiviteter. Jeg vil dog i løbet af den næste uges tid omskrive til hvad der er realistisk for mig at gennemføre så planen ligger klar skulle jeg beslutte mig at melde til et IM-stævne i 2010.

Ingen kommentarer: