Kulinarisk lyseslukker

I vores stræben efter kulinariske oplevelser i det Schweiziske, er vi nået til et noget særpræget indslag. Blindekuh eller Blinde Ko på dansk er et projekt skabt i 1998 af en gruppe blinde i Zürich. Gruppens ambition var at skabe jobs for blinde og svagtseende, samt oplyse om hvordan livet er som blind. Gruppen fik den ide at lave en restaurant, hvor alt foregik i totalt mørke.
I 1999 åbnede således verdens første mørke-restaurant i Zürich med støtte fra en række sponsorer. Det blev en stor succes og efterfølgende åbnede gruppen i 2005 endnu en restaurant, denne gang i Basel. I dag er 65 personer beskæftigede, heraf er 37 blinde eller svagtseende.

















The Blind Cow restaurant in Basel where dining is in complete dark and the waiters are all blind.

Lørdag aften besøgte vi sammen med Henna og Juan den Blinde Ko i Basel. Restauranten ligger i en nedlagt maskinfabrik med højt til loftet og rå, industriel atmosfære. Og lad os afsløre med det samme, at det var en rigtig god oplevelse.

















The restaurant is situated in an old machine factory, which creates an authentic industrial atmosphere.

I receptionen er der lys og man bliver introduceret til forretningsgangen. Vi fik navnet på vores blinde tjener Claudia, der når bordet var klargjort ville hente os. Imens skulle vi beslutte os for menuen, enten ved at vælge fra et sparsomt menukort eller lade os overraske med dagens surprise-menu.
Som navnet antyder foregår middagen i totalt mørke. Ikke blot mørkt eller dunkelt, men totalt mørke. Vi blev frataget ure, telefoner og kamera, men inden nåede vi lige at forevige atmosfæren i receptionen.

















We are getting ready in the reception. You chose your courses in the light or you order the Surprise Menu, where you'll have to taste your way around the ingrediences.

Døren indtil selve restaurantslokalet er en række gardiner, der effektivt lukker alt lys ude. Claudia kom frem i åbningen og kalde på Vivo-selskabet, og så linede vi ellers op efter hinanden med hænderne på skuldrene af personen foran os. I buggy-wuggy-formation gik vi ind i lokalet hvor der ganske rigtigt ikke var et eneste glimt af lys.

















This is the door to the actual restaurant room.

Vi fandt vej til vores bord og Caludia bænkede os i hver vores stol. Så sad vi der og følte os lidt lost, for hvordan skænker du rødvin i et glas eller dosere salt og peber, når du ingenting kan se?
Vi fik drikkevarer og forret serveret, og langsomt vænnede vi os til at føle os frem. Vi blev enige om at suppen var cremet blomkål og vi fik skænket drikkevarer uden uheld.
Resten af menuen blev kyndigt serveret af Claudia, og vi nød alle tre retter. For at tilkalde tjeneren måtte vi sige hendes navn højt ud i rummet hvorefter hun dukkede op efter et øjeblik. Vi havde ingen uheld, men to gange hørte vi glas klirre ved et andet bord.

















Henna & Juansi guessed most of their Surprise Menu right.

Efter et veloverstået måltid blev vi ledt ud i receptionen og menuen blev afsløret, inden vi mætte og glade gik ud i natten, en stor oplevelse rigere.