Helena 6 måneder - første tand

Anja var saa flink at laegge Helenas foedselsdag paa d. 24'ende i April maaned. Naar man har kronisk daarlig erindring hvad angaar foedselsdage er det altid lidt lettere at forholde sig til sin egen dag. Naar datters seks maaneders-dag falder paa faderens foedselsdag er der en chance for han husker.

For at fejre det hele har Helena faaet sin foerste tand. Den har vaeret et par uger undervejs og er endeligt brudt igennem her til weekenden. Helena har vist savlet fra foerste faerd, saa jeg ved ikke om det er blevet mere eller mindre de sidste dage, men hendes nattesoevn er helt sikkert ikke blevet forbedret af de fremturende bisser.














Ellers er hun jo en soed og charmerende pige - det synes vi da selv. Anja har forseogt sig med groed og advokado og det er gaaet fra forsigtigt til fint.














Helena er et meget anderledes barn end Benjamin var paa samme alder: Stoerre, mere snakkende og meget mindre sovende. Vi har ikke kunnet indkoere de samme rutiner som med Benjamin, saa vi har ikke forsoegt yderligere. Om vi er mere afslappede i denne omgang eller om vi blot justerer til en anden situation er jeg ikke helt afklaret med. Vi taler meget om hvad der foregaar i det daglige med begge boern og vi ser tilbage paa Benjamins foerste seks maaneder, men der er saa faa lighedspunkter mellem de to.














Benjamin fik sin foerste faste foede i en alder af fem maaneder, men hvor han havde en god bagdel i Bumbo-saedet er Helena allerede for stor. Hun er hoppet direkte i Trip-Trap stolen custom malet og fremsendt af bedsteforaeldrene. Anja har en teori om at Benjamins smag for soede sager haenger sammen med de bananer, der blev most til ham saa Helena er kommet paa den mindre soede groed-og-advokato menu. Mums!

Vild med sport ...

Der er rundt regnet en arbejdsuge tilbage af Oktober, og med vinteren lige om hjoernet er det et godt paakud til at se tilbage paa aarets sidste maaned.
Benjamin og jeg sluttede september af med det sidste af i alt seks loeb i Lightfoot Runners sommer serien. Det foerste var 3 miles eller 5 km, og saa er distancen ellers blevet forlaenget for hver af de 6 loeb. Sidste udfordring var Norwalk Halvmarathon med noejagtig 200 gennemfoerende loebere.

Starten gaar! - Jeg er lige i midten af billedet i hvid t-shirt.

Jeg blev nummer 14 i tiden 1:36:05 hvilket jeg var godt tilfreds med paa en kupperet rute. Hvad vigtigere var, jeg samlede point til seriens samlede regnskab, hvor jeg sluttede som nummer 3 overalt og 1'er i aldersgruppen 30-39. Jeg troede egentligt jeg skulle oeverst paa skamlen overalt, men reglerne siger at man maa traekke det daarligste resultat fra, saa der var to loebere, der retfaerdigvis havde loebet hurtigere end jeg over 5 loeb, men misset et af de 6 arrangementer.
Pokalen for foerste 30-aarige var ogsaa ganske tilfredsstillende foerste aar som 'loeber'.

Benjamin kom med til praemie-overraekkelse.

Landevejene er indhyldet i gule og brune nuancer og traekronerne er saa smaat ved at blive tyndhaarede. Inden vi rejste paa ferie var jeg ude og cykle med et par kolleger i Pennsylvania, hvor efteraarets farver kommer rigtigt til udtryk.














New England og Vermont er kendt for denne aarstid og det er virkeligt smukt paa disse kanter. Godt nok er det vemodigt at taenke paa vinteren er paa vej, men vejret er stadig egnet til korte shorts paa en god dag.

Helena 5 Months

Du ved sommeren er ved at vaere slut naar livredertaarnene bliver flyttet op fra stranden, weekenden med baadmesse i Norwalk oprinder og skolebusserne koerer igen om morgenen. Sommeren gaar over i efteraar og den 24. september er der een maaned til Mortens foedselsdag, og yderligere 60 dage til juleaften.
24. September er ogsaa Helenas 5-maaneders "foedselsdag", saa det er meget passende vi her paa aarets foerste oktoberdag bringer et lidt forsinket indlaeg med vores lille girl.

Lille er en maaske ikke den helt korrekte betegnelse. Ved laegebesoeget i mandags fik Anja at vide at Helena er blandt de 3% laengste boern i hendes alder og blandt top 10% hvad angaar hendes vaegt. Med andre ord, hun har koderne til model-proportioner, ihvertfald hvad hoejden angaar. Hvordan det er gaaet til er et godt spoergsmaal, vores postbud er lavstammet, saa i hans postsaek findes svaret sikkert ikke.

Helena er blevet en glad pige, der smiler og fagter hver gang man faar oejenkontakt. Hun sover om natten fra 20:00 til 06:00 dog stadig med to indlagte pitstop. Mad skal der til, naar man skal vokse fra amerikanske standarter, saa Anja maa op og fodre i moerket.

Sidste nye skrig er Helenas foedder hun netop har opdaget. Hun har de sidste par dage muntret sig med sokker og bare taer, saa hun foelger fint med i forhold til forventningerne til boerns udvikling. Hun er ikke istand til at rulle rundt endnu, naar hun ligger paa gulvet, men hun holdet fint sit hoved selv og tilbinger tid i baade bumposaedet og den bouncer vi i sin tid koebte til Benjamin.

Fra Hawaii til Holbaek

Sidste aar paa denne tid var vi under varme, tropiske himmelstroeg til Ironman verdensmesterskab paa Hawaii. 365 dage senere, og de lune vinde er skiftet ud med lunkne, danske vindstoed og enkelte regnbyer.

Vi er i Danmark paa barnedaabs-ferie, 10 dage med en solid dosis familie, navngivning af Helena og slentreture i Koebenhavn og omegn.

Oesterbronx

Efter et par dage paa Sjaelland er turen gaaet til Nordjylland og nu tilbage igen foer vi paa tirsdag flyver mod vest. Tiden er altid knap og vi saetter stor pris paa alle de venner og familie-medlemmer vi har set paa vejen.

Frokost i Nyhavn

Vi har faaet udforsket de offentlige transportmidler paa vores vej til nye visa, saa vi kan komme hjem igen. Det er en omstaendig proces, godt der er butikker og gode veninder at stoede paa i det CPH'ske.

Sidste sommerdage

Vores efteraarsferie i Danmark er startet og med masser af familie til at tage sig af poderne er det tid til at indhente lidt af det forsoemte paa bloggen. De sidste par uger foer vi tog afsted i Torsdags var fyldt med gode aktiviteter paa hvad der maa betegnes som de sidste sommer dage i 2013.

Dagene bliver naturligt kortere og kortere hvilket giver mig sure miner om morgenen allerede. Det er intet problem at vaagne op klokken 6:00 med boernene naar det er lyst udenfor, men straks svaerere at slaa et smil op med mindre selvfoelgelig man har Mortensen generne.

Naar foerst dagen er i gang er der masser af aktivitet. Hvis julen varer laenge varer sommeren endnu laegere under vore himmelstroeg.

Stranden har skiftet ansigt siden slutningen af september. Livredder-taarnene er pakket sammen og sat paa land, og strandstolene kan ikke lejes laengere. For en lille dreng betyder det ikke meget, for tang, sten og sand er der stadig masser af.

Solen har magt og temperaturen kan let runde 25 grader, men vinden er tiltagende og koldere end hidtil, saa lange aermer og ben er at foretraekke.

Det er tid for efteraarsforkoelelse og det er fristende at smide kludene i det dejlige vejr.

Een af de mange glaeder ved den alder og nysgerrighed Benjamin har er at han aldrig er svaer at underholde. Han vil vaere med i alt, hvad der foregaar, hvis altsaa han har lysten. Han er naturligt mere og mere selektiv, men som oftest ganske glad og taknemmelig, naar der er vaerktoej indblandet.

Imellem at vaere Daddys mekaniker bliver brandbilen koert rundt i gaarden og der bliver baade ventet ved stopskiltet og blinket ved hoejresving.

Imens ser mor og Helena paa fra sikker afstand i skyggen.

Kings Kids

Maaske du har siddet og ventet paa at se billeder fra Benjamins foerste 'skoledag', i saa fald har du fremragende taalmodighed og meget lidt batteri paa din laptop paa nuvaerende tidspunkt. For medens jeg har vaeret i Las Vegas og Anja jongleret to boern derhjemme har bloggen vaeret i utidigt vinterhi.

Her er de saa - de fine billeder fra Benjamins start som et Kings Kid - en lille dreng i en lille boernehave-skole eller nursery school, som de kalder det herovre.

Konceptet er forbilledligt synes vi, uden at ytre os for meget om det danske skolesystem. En boernehave for boern over vuggestue-alderen, hvor der er vaegt paa fordybelse, 5 boern per paedagog og daglige projekter, der har til formaal at laere boernene de basale faerdigheder som at taelle og stave. Benjamin taeller uden problemer til 10 paa begge sprog og A, B, C, D og E (sidstenaevnte paa en god dag) sidder lige skabet. A som Anja, B som Benjamin og saa videre derudaf. 

Der foregaar ingen reigionsundervisning, selvom der paa doeren til skolen haenger et billede med teksten 'Jesus loves me for going to school'. Man kan godt blive lidt nervoes ved tanken om indoktrinering, og mine kolleger har det da ogsaa sjovt med at referere til,  hvordan Anja og jeg har solgt vores sjael i mere end een forstand.

Indtil videre er Benjamin kun kommet hjem med projekter, der ikke giver anledning til bekymring, og da jeg hentede ham her i tirsdags var klassen paa ni ved at synge 'Old McDonald...' eller 'Jens Hansens Bondegaar', som vi kender den paa dansk.

Lokalerne er rummelige og lyse, meget mere indbydende end de oevrige boernehaver vi har set paa siden Benjamin kom til verden. Den daarlige nyhed er at skolen som det ser ud nu kun varer til naeste sommer, hvor en ny pastor kommer til. Om han vaelger at fortsaette skolen vides ikke, vi maa nok se at komme i kirke en soendag og spytte lidt i donations-kassen, saa det gode initiativ fortsaetter.

One step at the time ...

Hvad er mere praktisk end wireless internet om bord paa fly? Det skulle lige vaere samme luksus i vores personbil til langturskoersel (for passagererne forstaas). Godt nok er denne Bongo www-service paa Delta fly ikke den mest stabile, men hvis ellers du laeser dette er der periodisk hul igennem.

Vi vil gerne berette lidt fra ugen, der er gaaet. Vigtige emner som Benjamins foerste pre-school dag, Anjas nye hushjaelp og Daddys halvmarathon, men billeder ved jeg ikke om der er baandbredde til at overfoere, saa nu starter jeg med en teaser for, hvad der maa komme, som vi kommer ind mandagen.

Anja er alene hjemme nu med ungerne, jeg er paa vej til industrimesse i Las Vegas indtil loerdag eftermiddag. Det er en hel uge vaek fra familien, saa det bliver en haard periode for os alle. Timingen er paa vores side dog med Benjamins nye skole tirsdag og torsdag 9:00-12:00 og hos Lucile mandag og onsdag som han plejer. Anja faar hjaelp til Helena og det huslige de to af dagene saa hun kan komme ud og faa lidt frisk luft pa egen haand. Det haaber vi faar ugen til at glide lidt nemmere og det giver mig en smule ro at vide at Anja har ressourcer til raadighed. Jeg har aldrig hoert Anja beklage sig over noget og der er ingen verdens ting jeg kunne oenske mig hun gjorde anderledes med vores boern. Det goer tiden vaek fra familien lidt nemmere at haandtere og Benjamin har laert at ringe til Daddy paa mors telefon med nyt hjemmefra.

Naar jeg er landet i Vegas og fundet mit hotel vil jeg uploade fotos at se paa. Indtil da god mandag og vi ses inden saa laenge.

99 Blocks ...

For en uge siden havde vi den store fornoejelse at moede Lykke og Jacob i New York paa deres tur genne USA. Naar man tager til byen med tog og to boern i barnevogn skal man forberede sine foedder paa en lang dag i kondisko, for der er ikke plads i subway'en til barnevogn og taxa kan vaere en udfordring ligesaa.

Grand Central Terminal ligger paa 42'ende og den sydlige indgang til Central Park paa 59'ende. Dertil lagde vi en dejlig gaatur op til godt 90'ende, og inden formiddagen var ovre havde vi travet naesten 100 blocks. Saadan foeltes det ihvertfald.














Det var dejligt at se lidt familie, altid lidt surrealistisk at moedes til en kop kaffe eller en afslappet gaatur flere tusinde kilometre 'hjemmefra'. Det viser i sandhed hvor lille en verden vi lever i, og med de nye priser fra Norwegian er vi taettere paa end aldrig foer.

Gode minder ...

Ti dage er allerede forsvundet af september, pyyh vi har travlt i det lille hjem.

Morten har været på business rejse torsdag til søndag og fruen har gjort det som single mor i de dage.

Hårdt for os alle fire uden tvivl, dage som dette vil det være fantastisk at være tættere på familien i Danmark.

Det bedste vi kan goere for vores boern er at skabe gode minder hvorend vi er i verden, saa vi goer vores bedste for at samle paa oplevelser hver eneste dag:

Tivoli har vaeret i byen til aarets Oyster Festival.

Sommer i September med blaa is fra Mr. Frosties.

Mor har arrangeret play-date med Eli og Mason.

Klatretrae...

Saebebobler...

Soeroeverskib...

Big Shark!

Der er ikke meget, der kan overraske Benjamin paa byens akvarium, han har paa nuvaerende tidspunkt frekventeret den ellers udemaerkede samling skaellede vaesener saa ofte, at han ikke behoever os med mere.

Vi har ogsaa taget Helena med, for selvom man er lille og haenger paa maven af de voksne er der masser at se paa og vice versa.














For at give Benjamin en ny oplevelse tog han og jeg ind og saa "Sharks" i den tilstoedende iMax biograf. Der er langt op til sidste raekke naar man samtidigt skal fortaelle og vise, hvor stor en haj man skal se paa skaermen.














Det er rart med lidt tid os drenge imellem, og Benjamin sad stille og saa filmen i hele dens 40 minutters laengde. Det er godt klaret af en lille fyr med krudt i rumpen.

Til lands, til vands og fra luften ...

Det er efterhanden laenge siden vi sidst har vaeret 'i byen'. Da vi fik Benjamin tog vi ham med allerede efter 12 uger, med Helena har vi ventet lidt laengere, da hun som bekendt har stillet lidt stoerre krav til forplejningen generelt. 

Heldigvis er hun lige saa tryg i baby bjoernen som Benjamin ar det, saa den er endnu en gang blevet et kaempe hit isaer hos undertegnede. Jeg kan ikke "finde ud af Helena" som Anja kan, men jeg kan spaende hende i selen og saa er alting godt. Det er mit suveraent eneste kort i aermet.

Vores barnevogn er udstyret med barnesaede til Benjamin, hvilket er et fantastisk setup. Begge boern i prammen og saa afsted over stepperne. Det virker bedst naar Helena sover, og det goer hun heldigvis fint i 30-40 minutter foer hun igen kan komme op og faa mad eller komme i selen og foelge med.

Anja har med stor succes taget begge boern paa tur til stranden i barnevognen og med bussen hjem de faa hundrede meter. Den oplevelse har gjort stort indtryk paa Benjamin, der som ivrige blog-besoegende vil vide, er vild med Wheels On the Bus boernesangen.

Efter en formiddag med togtur, konsulatbesoeg og frokost i parken er det godt man kan komme hjem til stranden og kyle nogle sten i vandet medens lillesoester sover.

Benjamin har faaet en ferm lille kastearm og det gaar ud over baade bolde, sten og muslinger. Egentligt maa man ikke kaste med sten paa stranden, men gaesterne er blevet faerre og naar det er lavvande er der ikke saa mange, der bader. Livredderne vaelger at se den anden vej saa laenge Daddy holder kort snor i udskejelserne.

Drengens helt store passion er stadig hans dumptrucks og gravemaskiner. Han kan faa timer til at gaa med at sidde og grave sand op i ladet af lastbilen og dumpe det ud igen. Herhjemme er det perler, pasta og smaa uld-bolde, der bliver laesset mens det udenfor er alt fra sten, grus, sand og graes, der bliver eksproprieret.

Soendag er blevet fast yacht club eftermiddag med Julia og Dave og resten af deres besaetning. 

Som sommeren gaar paa haeld maa vi ty til overdaekkede arrangementer, men indtil nu er varmen i midten af tyverne og jeepen stadig aaben.

Der er nogle faa uger endnu med kapsejlads og korte aermer. Sommeren slutter efter labor day paa mandag, saa vi skal nok til at forberede os paa temperaturer under 20 grader, desvaerre.

Helena 4 months

Der er ikke to boern der er ens siger eksperterne og her 4 maaneder inde i forloebet med nummer to er det da ogsaa en anden hverdag, der tegner sig med Helena end med Benjamin, da han var samme alder. De ligner hinanden til forveksling, det skal vi nok give yderligere beviser paa, men der hoerer lighederne ogsaa op. Benjamin var en relativ klein dreng i forhold til den gennemsnitlige Amerikanske artsfaelle, Helena er en veritabel kaempe siger laegen - 90% percentil, altsaa blandt de stoerste 10% af 4-maaneder-aarige.

Det er ikke svaert at forstaa naar man ser paa hvor meget hun spiser. Hun sover stadig ikke igennem om natten, naermere betegnet sover hun, men hun spiser een eller to gange samtidigt. I seng klokken 20:00 med fuld mave, op og spise omkring klokken 02 og igen 05.30 typisk. Kun et par gange har hun sovet hele natten uden at skulle i pit, hvorfor og hvordan ved vi ikke, saa den kunst kan vi ikke gentage.

Soed ser hun ud, som hun sidder der med storebror, der tager sig godt af hende. Benjamin har vaeret en eksemplarisk soeskende indtil nu og vi goer alt hvad vi kan for at dele sol og vind lige. For nu at blive ved sammenligningerne, saa er Helena fire uger foran naar det kommer til stoerrelse og vaegt, men der er andre omraader, hvor vi holder lidt igen. Benjamin startede med fast foede da han blev 0,4, Helena skal grundet hendes reflux issue blive paa maelken lidt endnu. 

Familie-livet koerer paa skinner idet vi har begivet os ud i verden sammen alle fire, foerst smaa spaede skridt til stranden, yachtklubben og i supermarkedet og som du vil se i naeste indlaeg med toget til Manhattan for at indloese Dansk pas til Helena forud for vores ferie foerst til Danmark og derefter til Caribien.

Om faa uger skal Helena doebes i Danmark, flybilleterne er bestilt til foerste uge af Oktober, saa saet kryds i kalenderen ud for 6-tallet, hvis du vil med til barnedaab i Nordjylland.