Sidste Powertræning
5 dage tilbage til vi runder dag 100 i vores træningsforløb frem mod en debut på 70.3 distancen. Vi er gået ind i den sidste træningsuge og idag tirsdag har vi haft vores sidste Power-træning. Anja har løbet 2 timer i kuperet terræn direkte fra arbejde og jeg har cyklet 2 timer med cykelklubbens hold 1. Jeg havde lige tid til et par billeder mellem bakke-spurterne. Det er nok også sidste gang i en periode vi cykler med korte ben, vejrudsigten siger køligere temperaturer sidst på ugen og mulighed for regn.
Great weather and good training on the roads of Alsace.
Når vi cykler med andre kører vi ikke i aeropositionen med mindre vi ligger lidt bag gruppen, for selvom vi er komfortable i bøjlerne er reaktionstiden ved opbremsninger noget længere, når man skal skifte håndstilling. Vi får derfor ikke det optimale ud af at ligge i læ i en gruppen, men egentligt er det god træning da det er forbudt at ligge i læ under triathlon'en.
Quick stop to check saddle position
Der er iøvrigt kommet nogle særprægede skilte op i Frankrig, hvor paderne tilsyneladende er så store, at man som trafikant skal passe på dem i trafikken. Om størrelsesforholdet helt holder stik skal være usagt, men det er lidt foruroligende med så store tudser på vejene.
Big frogs in the French countryside.
De næste 5 dage står den på lidt svømning og ellers 2-3 gange transitionstræning, inden vi trapper ned og gør klar til race i det spanske.
14 april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar