Bilingo

Anja er til boksetraening to gange om ugen, saa hvis ellers boernene ikke er alt for traette efter en dag med mor har jeg dem i et par gode timer, foer de skal i seng. Der kommer en lidt anden ro paa, naar det er Daddy alene hjemme. De har endnu ikke fundet ud af man er saarbar, naar der kun er een voksen til stede eller ogsaa er de bare glade for at tage den lidt med ro.

Det er ofte en balancegang mellem at undgaa konflikt men holde fast i rutinerne og de regler, vi nu har i huset. De bedste oejeblikke er altid i boernehoejde, enten ved spisebordet eller naar man saette sig paa gulvet og lader legen udfolde sig naturligt.

I torsdags havde jeg Benjamins fulde opmaerksomhed efter Helena var faldet omkuld ved syv-tiden. Benjamin og jeg sad ved vores havebord i solnedgangen og spiste hver vores is. Et skud kulhydrater er ikke det smarteste lige inden sengetid, men den langsomt smeltende floedemasse holder ham fokuseret og taknemmelig.

Som vi sad der os to drenge i postkort-idyllisk stemning talte vi om dansk og engelsk, og om hvordan Benjamin taler to sprog. Konceptet sprog er svaert at forstaa naar man er tre aar gammel, men Benjamin genkender der er to maader at sige de samme ting paa og han skifter, beder man ham om det.
Da han var lille gik vi meget op i at tale begge sprog til ham indtil vi blev raadet til at fokusere paa det danske. Men Helena er det anderledes, vi taler naesten udelukkende dansk til hende. Vi proever ogsaa at fastholde dansk herhjemme i huset, men vi blander alle lidt som situationerne udvikler sig. Det bliver nok foerst naar vi en dag flytter taettere paa Danmark at vores boern skiller de to helt ad.

Det var en meget dyb samtale hans alder og aftenens tidsunkt taget i betragtning, men eet af de oejeblikke man husker som foraeldre. Saa hjaelper det ogsaa at poste det her, og da vi ikke havde kameraet med saa bliver det krydret med lidt forskelligt fra weekenden og de tre uger af August, der allerede er forsvundet...

Vaade oejne ...

Anja og jeg har besluttet os for at vi kun skal have to boern. Det er vist ogsaa det mest moderne, og vi synes vi har gjort det meget godt.

Vidende dette skal man huske at nyde det "sidste" barn og de smaa ting, man kun kommer til at opleve faa gange i livet. Som eksempel, naar eens datter ringer paa arbejdet og siger "Hej Daddy" for foerste gang.

Hendes mor har naturligvis trykket paa tasterne, men det giver alligevel lidt fugtige oejenkroge at hoere sin mindste sige to sammenhaengende ord for foerste gang.

Nu jeg taenker over det kan jeg ikke lige komme paa hvad hendes foerste ord var (det kan Anja sikkert), men Helena kan et par stykker paa nuvaerende tidspunkt: Op, Bye-bye, All done, Daddy og Benjamin foruden "Mere", "Tak", "Drikke", "Mad", "All done" og "Fisk" paa tegnsprog.

Hun er ogsaa blevet ferm paa legepladsen og gyngerne, der nu ikke laengere forskraekker hende.

Alt, hvad der kan kravles paa skal udforskes og isaer hvad Benjamin kan moenstre skal den lille toes ogsaa bestige.

Juliiiiiii

Vi kan hoere i radioens P3 at vejret i Danmark svinger mellem godt og fremragende. Det er en ting, man nemt tager for givet, naar man rejser fra det lille kongerige at vejret altid er sommerligt fra Maj til September.

Blaa himmel, vand og is.

Saadan er det ikke paa de danske's oer, men saa er der saa meget mere god grund til at nyde det, naar sommeren endeligt kommer.

Juli er ved at vaere til ende og vi har samlet en masse skoenne fotos op i farten, saa vi taenkte at bringe dem her mens der stadig er lidt tid tilbage af sommermaaneden.

August plejer at vaere meget varm og fugtig paa vores GPS koordinater, men i oejeblikket er vejret perfekt - 25 til 30 grader, en smule vind og masser af sol. Lav fugtighed og behageligt koeligt om morgenen.

Der er ikke mange klatrestativer, der kan holde Benjamin nede.

Boernene tilbringer meget tid ude naturligvis, Benjamin har vaeret paa camp denne uge i Tumble Jungle, der er en kombination af oppustelige legeland og en gymnastiksal med skumgrav, svaevebane, balancegang og klassiske gymnastiske toturredskaber.

Mors hat.

Helena er hos Lucille to eller tre dage om ugen og naar boerne kommer hjem til Anja bruger de tiden udenfor paa legepladserne i omraadet eller bare i vores intermistiske baggaards-have.

Sidste uge tog Benjamin og Anja med naboen ud og fiske. De fangede kun krabber, men det havde vist vaeret lige, hvad Benjamin havde haabet paa.

Der er selvfoelgeligt ogsaa tid indenfor i huset, isaer efter en lang dags aktiviteter. Begge boern er helt udkoerte, naar deres Daddy kommer hjem 17:30, saa det bliver ikke til meget mere end en times samvaerd, foer det er godnat og sov godt.

Det kan godt vaere man er traet og sengen staar klar,
men lego-toget skal stadig vaere helt perfekt til natten.

Helena vaegner stadig om natten og det varer ikke laenge, foer hun kommer paa kontant afvaenning. Naar hun skal sove om aftenen er det tit med graad og utilfredshed hun falder i soevn, det er bare saa tydeligt at der er tale om opmaerksomhed og ikke noget mere alvorligt, hun bekymrer sig om.

Helena bruger stadig sut paa udvalgte tidspunkter,
saerligt naar mor ikke er tilgaengelig.

Der var masser af fart paa sidste weekend, saa vi ser om ikke vi kan tage en rolig og afslappet een af slagsen imorgen loerdag. Det bliver sikkert en tur til poolen eller ned til stranden naar Daddy kommer hjem fra morgen-cykeltur.

Home away from home ...

Vi har i flere omgange naevnt vores venner Julia og Dave i Shelton. Paret med de danske aner og to soede smaa piger er det taetteste vi kommer paa familie herovre. De er klart vores bedste venner i USA og altid utroligt gaestri og behagelige at vaere sammen med. Som her til Anjas foedselsdag i weekenden.

Julia har danske roedder mens Dave er helt og aldeles Amerikansk. Julia forstaar alt hvad man siger paa dansk og Dave kan sagtens foelge med hovedtraekkene i en samtale.

Sammen udgoer de det perfekte par - verdens soedeste mennesker, meget succesfulde og gennemgaaende sympatiske.

De deler ikke vores sportslige livsstil i samme grad, men til gengaeld gaar de meget op i mad og kultur.















Soendag tog Anja med ud og sejle kapsejlads paa den baad Julia er et fast besaetningsmedlem af. De kunne sagtens vaere soestre de to blondiner.

Boernene leger godt sammen og isaer Quinn har et godt oeje til Benjamin. Det gaelder vist ogsaa den anden vej, han spoerger ihvertfald ofte til om han maa lege med de to soestre.

Vi har en fantastisk dejlig tid med familien Sears-Ambrose og det er altid en skam at skulle koere hjem, selv efter en loerdag aften der er blevet til soendag morgen...

Little man Pee

Det har laenge vaeret paa foraeldrenes oenskeseddel kun at have eet blebarn i huset. Vi har med skraek overvaeret hvordan vores venner og bekendte har forsoegt at potte-traene deres poder, blandt andet ved igennem en hel weekend at rende rundt efter boernene med en pooper-scooper og et bundt vaadservietter.

Efter at have set foraeldre fortvivlede begraede tabet af potteplanter og dyre sofapuder besluttede vi blot at vente indtil Benjamin (forhaabentligt) en dag ville traede ud af bleernes skygge. Vi opmundrede ham med at tale om hvordan store boern i skolen efter sommerferien ikke bruger ble, og vi laante ogsaa en plastik-potte med lyd og lys, der ville goere Jean-Michel Jarre misundelig.

Lige lidt hjalp det, saa vi lod det ligge. Vi har laert at Benjamin goer tingene i sit eget tempo og at forcere ham kun traekker processen ud. Han hoerer os foerste gang og tager den tid han har brug for til at beabejde tingene. Han ved jo udemaerket godt hvordan vi andre loeser problemet uden ble og en eftermiddag da han skulle i bad tog han skridtet og tissede i toilettet. Staaene op naturligvis, saa vi tog lige en omgang med gulvskrubben derefter.

Siden den dag for godt en maaned siden har han flittigt brugt toilettet til baade nummer et og to. Han beder os andre paent forlade badevaerelset og saa klarer han ellers alting selv, inklusiv haandvask. Han har sprunget potte-stadiet over fuldstaendig og staar op, naar han kan komme til det. Billedet herover har hans mor sneget sig til at tage, da han var paa Camp for et par uger siden. Det skal han nok blive stolt over at de gamle hiver frem under konfirmationssangen...

Summer time ...

Efter en streng vinter og et mildt foraar er det blevet sommer paa den amerikanske oestkyst. Sol og varme som vi kender det med temperaturer taet paa 30 og til tider trykkende fugtighed. Juni har vaeret absolut skoen og billederne heruder er ogsaa fra sommerens foerste 30 dage meget apropros.

Weekenderne i juni gaar typisk med en tidlig cykel eller loebetur til daddy, en tur til stranden eller poolen om formiddagen og en tur til Mr. Frosty's isbutik om eftermiddagen.

Der er en lille afsides park af en sidegade meget faa mennesker enten kender eller benytter, saa der tager vi ofte hen og spiser vores is og ser paa baadene i bugten.

Mens jeg har vaeret i Utah har Anja haft travlt med begge boern. Heldigvis har vi faaet lidt hjaelp fra Nicole, vores nye nanny, dog havde vi en meget uheldig episode med Benjamin, der involverede et besoeg paa skadestuen loerdag aften og efterfoelgende flere dages uvished om en stor haevelse i hans ansigsregion. De billeder maa du have tilgode, nu tager vi lige nogle varme og glade minder i denne omgang.

Vores pool er som du sikker husker ved Wilton YMCA, hvor der foruden de 50 meter udendoers banesetup ogsaa er en lille soe med tilhoerende strand og legeplads. Det er et skoent sted for ungerne - konstant bevaagenhed fra livreddere og saa faa mennesker, at det altid er let at finde plads og spotte sine egne ballademagere.

Benjamin goer store fremskridt i svoemmetraeningen og stoerste udfordring med Helena er at holde hende fra at loebe efter sin bror ud hvor hun ikke kan bunde.

Vi skal have meldt Benjamin til organiseret svoemme-undervisning, indtil nu foelger vi blot de raad vi har samlet op fra instruktoerer vi har talt med gennem tiden.

Det er skoent at se boernene hygge sig i vandkanten, saa er de tyve minutter i bilen til at overkomme, naar man har en god eftermiddag sammen.

Denne kommende weekend er det 4th of July, saa der er helligdag i USA. Vi plejer at tage en rolig dag paa stranden, men i aar koerer vi op til Julia og Dave og tilbringer en dag med dem i Shelton. Og saa er vi sikkert tilbage paa stranden eller i Wilton hen over weekenden.

Camping ...

I USA faar boernene fri fra skole i slutningen af maj eller starten af juni. Det betyder naesten tre maaneder med sommerferie inden skolerne starter op igen foerste september. I sommerferien tager mange paa camp - en slags sommerlejr med aktiviteter indenfor sport, outdoor eller natur.

Som en del af skoleaarets afslutning har Benjamin ogsaa haft sidste dag hos Lucille og istedet er Helena startet i Benjamins gamle plads Mandag og Onsdag. Lucille har en lang venteliste, men vi kommer godt ud af det med hende, saa hun var soed at tilbyde et simpelt soeskende-bytte.
Med undertegnede i Utah en uge besluttede vi at melde Benjamin til camp paa Earthplace - en naturskole i Westport faa kilometer fra hvor vi bor.

Ugens tema var "Ocean" og afsluttet med Hawaii Fredag, hvilket vist passede drengen ganske fint. Campen varer desvaerre kun fra 9:00 morgen til 12:00 middag, saa det er lidt meget henten og bringen for nogle faa timer for ikke at tale om de naesten 500 danske kroner det koster om dagen at have et barn tilmeldt.

Benjamin tager tydeligt laerdom med sig hjem og det virker til at vaere nogle meget stimulerende omgivelser, saa hvis ellers han har lyst kommer han afsted igen senere paa sommerferien. En eftermiddag alene i mors selskab er heller ikke det vaerste man kan faa naar soester er i dagpleje og daddy er paa kontoret.

Ogden Utah

Juni er traditionelt saeson for salsmoeder og presse-aktivitet i sports branchen, fordi modelaar ikke noedvendigvis svarer overens med kalender-aar. Der er en lidt fjollet tendens, der har udviklet sig de seneste fire-fem aar, og det betyder at 2015 produkter kommer i handelen saa tidligt som Juli eller August 2014 istedet for primo 2015. I sidste ende er det jo lige gyldigt idet der er tale om en cyclisk process, men man undrer sig til tider om der er grund til at betegne produkterne med aarstal naar nu det er saa forskudt.

I år havde vi udskiftet Park City ud med Ogden, en by på vej frem i Utah. Ogden har de sidste par år fokuseret på at tiltrække outdoor sportsfirmaer som Salomon, Enve og et par andre mindre firmaer, og der var gjort store anstrengelser for at vi skulle have byens opmærksomhed. 

Borgmesteren, der selv er ivrig cykelenthusiast havde arrangeret politieskorte på landevejen og overalt i lygtepæle og på facader var der pyntet op med flag og plakater med vores brands logo og illustrationer. Det er ikke det mest spændende at se på, så her er istedet et par billeder fra Snow Basin, skisportstedet hvor vores demoflåde af mountainbikes kørte ud fra. 

Bye Bye Story

Benjamin har faaet sommerferie fra skolen, Sidste weekend skulle vi sige farvel, ikke blot til skoleaaret, men ogsaa Story familen. Pastor Story har tjent Advent Christian Church i 35 aar og takker farvel og goddag til tilvaerelsen som pensionist.

Hans wife Mrs. Story er Benjamins skolelaerer sammen med deres datter Mrs. Gabriel. Mrs. Story er helt klart Benjamins favorit og det bliver et haardt slag for ham at komme tilbage efter sommerferien til en skole uden Mrs. Gabriel.

Loerdag tog vi til 'dimission' og Benjamin fik overrakt en pokal og et aarsbevis. Han er kun i skolen to af ugens dage, hvor de fleste andre er alle fire dage og for nogles vedkommende ogsaa om soendagen. Han er i tilgift den yngste i klassen, saa han er i en lidt saerlig situation.

Soendag var der Farvel Gudstjeneste i en prop fuld kirke. Senatoren og byens borgmester var moedt op, ikke grundet kirkens eller menighedens stoerrelse, men 35 aar er alligevel noget af en bedrift.
Efter sommeren starter Benjamin i skolen igen - to eller tre dage med Mrs. Gabriel og den nye pastors wife. Vi forstsaetter med hoeflighedsvisit i kirken og tager een dag ad gangen.




Story familien havde en saerlig aura omkring sig og var nogle utroligt flinke og fornuftige mennesker vi kommer til at savne.

Med smaa skridt ...

Efter masser af akrobatiske oevelser de sidste par uger er vores lille pige blevet klar til at tage det sidste skridt fra baby til barn.

Loerdag d. 24 Maj, 13 maaneder efter hun blev foedt besluttede Helena sig for at rejse sig op og tage hendes foerste sammenhaengende 4-5 skridt.

Benjamins teknik var at rejse sig op ved vores stuebord og i naermest loebende tempo tage den hen over stuegulvet mens Helena rejser sig mere forsigtigt op fra hug midt paa gulvet, naar hun kan se een af os er i naerhenden.

Siden sidst i Maj har Helena taget flere og flere smaa forsigtige skridt saa hun nu kan gaa ialt 10-12 sammenhaengende steps uden at saette sig ned.




Hun er meget stolt af sig selv og kommer med fremstrakte arme hen mod een, naar man entrerer efter en lang dag.

Sommeren skudt igang ...

Saa floej Maj forbi og ind i Juni, der allerede er en uge gammel. Lige som vi havde vaennet os til foraar saa er det nu sommer i Norwalk for fuld udblaesning. Der var et par uger sidst midt til sidst i Maj, hvor pollenallergien var ved at tage livet af Daddy og selv boernene kloede i deres oejne. Nu er farverne paa traerne ved at vaere afblomstret og et frodigt, groent skue staar tilbage.

Mors dag var den 11. Maj og Anja var ude og loebe 10 km mors dags loeb. Boernene og jeg gik hjemmefra klokken 08 som loebet startede ved stranden saa vi kunne stille op ved vandet og se Anja loebe forbi.

Anja var overraskende langt fremme i feltet da vi foerst saa hende, for selvom hun har vaeret flittig med loebeskoene har der ikke vaeret meget plads og tid til lange ture eller regelmaessig traening.

Da hun og smaa 400 andre loebere havde paseret gik vi fra havnen ned mod stranden for at staa klar ved maalstregen.

Efter 54 minutter praecis kom Anja ind over stregen lige udenfor den foerste tredjedel. Flot loebet af mor, som Benjamin straks faldt om halsen og gav et stort knus.

Helena var ogsaa ganske begejstret, men det var vest mest forbundet med hun stadig ammer og var ved at vaere sulten.

Resten af dagen brugte vi paa stranden med at grave i sandet, saette drage op og lege paa den nye legeplads, der er kommet i vinterens loeb.

Som du kan se paa billederne var vejret solrigt og lunt, men ikke bade-varme-grader endnu. Det har faktisk vaeret et meget behageligt foraar i vores optik, selvom der er flere af mine kolleger, der har klaget over kulden.

Som dansker er man ikke vant til mere end 15-18 grader om foraaret og dele af sommeren, og det skal nok naa at blive rigtigt varmt og ulideligt lige pludselig.

Der var en let brise denne soendag eftermiddag og Anja havde koebt drage til Benjamin. Det var lidt udfordrende at faa den op og ud i vinden, men med faelles hjaelp fik vi den fine pandabjoern op og flyve.

Hjem til eftermiddag med store smil og traette boern.

Glaedelig Mors' dag 2014.