Old Orchard Beach Part I

Foer August runder helt af har vi et sidste par historier vi gerne vil fortaelle. Der har vaeret masser af aktiviteter over de sidste par uger, saa vi starter fra en ende af. Sidste weekend havde vi taget fredag fri for at koere til Old Orchard Beach i staten Maine. Volvoen var pakket med benjamins seng, badetoej og mit triathlon gear inklusiv cykel paa jydekrogen.

Vi tog afsted torsdag middag som Benjamin blev traet og skulle sove til middag, hvilket varede godt tre timer, saa vi var langt oppe i Massachusets, da han vaegnede og gerne ville underholdes. Koereturen tager godt fem timer, saa klokken var naesten 17:00, da vi naede vores B&B strandhus i den lille "by" Ocean Park, 3 km syd fra Old Orchard Beach centrum.

Benjamin og jeg var ivrige for at komme ned paa stranden, saa vi hoppede i badetoejet og sprang ud i boelgerne mens Anja noed udsigten fra vores vaerelse paa 3 sal.

Old Orchard Beach er en 12 kilometer lang sandstrand og meget yndet turistmaal i Maine. Folk kommer fra New York, Vermont, Pensylvania og selvfoelgelig Connecticut for at bade og slappe af. Stranden er meget boernevenlig midt paa dagen, hvor det er lavvande, mens surfere har deres udfordringer parat i de store boelger ud paa eftermiddagen og tidlig morgen.

Down town er der en historisk bro ud i vandet, en saakaldt Pier, ligesom Coney Island i Brooklyn. Molen er 100 aar gammel og fyldt med barer, restauranter og steder, man kan faa flettet sit haar. Der er pomfritter paa alle menuer og alt kan frituresteges, saa det var ikke et sted vi havde behov for at tilbringe hele dagen. Ned til molen ligger et stort tivoli aaret rundt, saa det er en ren byfest hele sommeren og helt sikkert attraktivt for festglade singler. Vi til gengaeld var godt tilfredse med vores strand.

Yes, I'm pretty cute.

Vi boede som naevnt i Ocean Park, der ligger som en lille oase lidt syd for byen. Stedet er mere familieorienteret, der er en del fastliggere, altsaa rigtige indbyggere, en stor del af dem pensionister, der nyder deres otium i stille omgivelser. Der er een koebmand (ja en rigtig lille koebmand med meget begraenset udvalg), et morgenmads/frokost/isbods-hus, en restaurant og et bibliotek, der ogsaa fungerer som medborgerhus. Dertil kommer nogle tennisbaner, en legeplads og en lille park, der alt sammen ser ud som det gjorde for 100 aar siden. Det hele minder om et dansk sommerhusomraade som Roervig eller Blokhus uden fester og ballade. Faktisk er det forbudt at saelge alkohol, saa alle steder er "bring your own wine", hvilket er meget sympatisk.

I part II og III skal vi nok komme mere ind paa dette, men summen af historien var at det var et perfekt sted for os med Benjamin og behovet for bare at koble af og ikke taenke alt for meget paa omverdenen. Vi tilbragte megen tid paa stranden, hvor Benjamin er blevet meget mere interesseret i sand og havvand siden vi var i Florida.

Vandet var lavt mange meter ud, saa vi tilbragte flere timer i det varme sand med sandkagedyr, skovl og spand.

Et par gange om dagen maatte jeg ud og koeles af med en svoemmetur medens Anja og Benjamin havde det fint med at spejde efter mig i boelgerne.

I part II kan du laese mere om vores B&B, down town og triathlon. Fortsaettelse foelger imorgen.

Vokabularium

Vores lille drengs ordforråd er langsomt voksende, så vi tænkte det ville være sjovt med en lille liste over de lyde han udtrykker sig med. De fleste er sikkert meget velkendte og gængse, der er dog en blanding af danske og engelske lyde i hans sprogkatalog.
Der går nok ikke lang tid før der kommer rigtige sætninger ud og han for alvor udtrykker sin personlighed, så vi holder fast i et sidste glimt af baby-tider med Benjamins eget vokabularium: Hans ord i kursiv efterfulgt af den egentlige mening og tegn.

bav-bav (doggy/hund/vov-vov)
ba-ba (ball/bold) flad hånd op og ned som en dribling.
ba-bu, ba-bu (Fire truck/brandbil)
wuv-wuv (police car/politibil)
Daddy (far)
Njana (Anja)
ma (sut)
din-ding (bicycle/cykel) snurer hænderne rundt foran sig som pedaler.
Ma-ma (Mommy/mor)
bá (balloon/ballon)
øhn-øhn (car/bil)
ba-ba-ba-ba (bird/fugl/pip-pip-pip) bevæger pege-og tommelfinger ved munden.
tut-tuut (elephant/elefant) strækker den ene arm.
pruuh (horse/hest)
duu-da, duu-da (clean up/rydde op) melodi vi synger når vi rydder op.
Ue-há! (ups/uha) hvis vi har spildt vådt eller tørt han henter tilmed gerne viskestykket og tørrer op.

Ud over hans lyde har han specifikke tegn for:

Helikopter/helicopter (peger op i luften og svinger armen rundt som propellen)
Fisk/fish (strækker hånden og armen fremad som en fisk, der svømmer)
Fly/airplane (strækker armen opad som et fly der letter og/eller peger op mod himlen)
Regn/rain (hænderne op over hovedet og ned, som i 'lille Peter edderkop)
Please (bé om) halv cirkel på brystet som buen på P'et.

Benjamin 18 months

Vi fejrer Benjamins 18 måneders fødselsdag idag, Benjamin 1,50 år gammel. Det er vildt at tænke på han kun har været her i et år og et halvt men allerede fylder så meget i vores liv. 

For at markere dagen er her et par udvalgte billeder fra de sidste 2 uger med lidt forklarende tekst til:

Benjamin er meget glad for at male og tegne, særligt efter et måltid, når han alligevel sidder ved bordet og venter på at mor og far skal blive færdige. Her har Anja sluppet ham løs med fingermaling, der virker på både papir og babyhud.

Benjamin og mor ved stranden. Vandet er dejligt varmt, men ikke krystalklart, så vi holder os mest til blot at dyppe tærerne.

Legepladsen er altid et hit, især når man kan få lov at lege uden far og mor alt for tæt på.

Helt uden opsyn er han ikke, men rutsjebanen er han forlængst blevet fortrolig med uden voksenhjælp.

Der er også en slide med små rør, der drejer rundt når man glider ned. 

Vand, vand, vand - i alle afskygninger vækker begejstring.

Aftensmad med solen ind ad vinduerne, sommeren går nok snart på hæld, men hotdogs kan man sagtens spise hele året rundt, når nu det er ens foretrukne.

Challenge 2012

Siden Challenge Copenhagen startede for to år siden med at tilbyde Ironman distance triathlon i hjertet af København har vores lille familie deltaget. I år har vi ikke taget den lange vej til hovedstaden desværre, så jeg har måttet finde udfordring i andre events på denne side af jordkloden. Det er også gået fint, der er stadig to triathlons tilbage på programmet og sidste weekend gjorde jeg noget i andledning af mit challenge fravær, som jeg ikke har gjort længe, nemlig XC-MTB.

Min kollega havde tilmeldt sig et marathon løb, men blev forhindret i at deltage, så jeg sprang til uden nøje overvejelse af, hvor langt 65 kilometer i en skov egentligt er. Cykel lånte jeg på arbejdet, så min største udfordring var faktisk at finde min gamle camelbag frem fra gemmerne. 

Jeg fik ikke gjort cyklen klar før lørdag eftermiddag mens Benjamin sov middagslur, så prøveturen blev til tre gange op og ned ad vejen. Ikke helt optimalt efter 2 års fraværd, men jeg havde noteret koordinater fra min gamle Scalpel, fra dengang hjul var noget der kun kom i 26 tommer.

Lad det være sagt med det smme, 65 kilometers single trail er langt! Meget langt. Især for kontaktpunkter som hænder og bagdel, her en uge efter har jeg stadig nogle nerver i venstre hånd, der ikke fungerer endnu. Benene havde det udemærket indtil halvvejs på den sidste af de to runder, der begyndte alle mine muskler på skift at krampe i en sådan grad at jeg i mål ikke kunne komme af cyklen ved egen hjælp.

Første runde blev klaret i en time og 50 minutter og jeg sad i den forreste gruppe sammen med 5 andre. Jeg havde ved startsnoren overbevist min kollega om at jeg ville tage det roligt, men det holdt i cirka 30 sekunder da først skuddet lød. Der var hurtigt splittelse i feltet så jeg hang bare på de forreste, men set i bakspejlet brugte jeg alt for meget energi da min teknik var langt ringere end deres. 

Netop som vi kørte ud på anden omgang fik jeg et lille uheld med kæden, der satte sig fast mellem cassetten og stellet og da jeg svingede benet over cyklen igen fik jeg det første stik af krampe. Det fik mig til at drosle farten lidt ned og slippe de foreste, men det skulle vise sig at være for sent. Godt ti minutter senere startede inderlårene med at give efter, dem bruger man åbenbart på en anden måde på en MTB end en landevejscykel. Helt galt gik det på en lille opkørsel hvor personen foran mig lavede en fejl så jeg måtte bremse halvvejs oppe og hoppe af, der gav venstre ben kollektivt op, låste fuldstændig og jeg fik vist skreget nogle eder ud over den ellers smukke skovbund.

Ruten var fantastisk, ikke alt for mange sten, en god del rødder og 90% single trail. Små grusstier for de sidste 5% og en god snes højdemeter. Vi var kørt ind over grænsen til NY State og det hele foregik i en nationalpark med masser af skov og en natur, der mindede meget om en dansk rute, dog uden grantræer. da vi kom i mål var vi godt støvede og meget trætte, men det var et fantastisk løb. Anden omgang fik jeg sat 20 minutter til i forhold til den første, men kom ind som nummer 18 ud af 94 deltagende amatører uden licens i en tid lidt under 4 timer. 

På Klods ...

Een af de mange betragtninger man gør sig med små børn i huset er deres interesse for leg og hvilket legetøj, der fanger deres interesse. Med Benjamin skifter det i perioder selvom hans biler og bøger er sikre hit.

I øjeblikket er det klodser og andre emner, der kan stables, der har hans store interesse. Anja har købt en stor pose duplo og MegaBlocks (en amerikansk kopi), som Benjamin leger begejstret med.

Også denne weekend har vi været på Stepping Stones Children's Museum og lege, og der er der også store skumfiduser, der kan stables.

Her er varmt og fugtigt, så det er tiltrængt med lidt kold luft indendøre især midt på dagen når solen står højt. Vi har de sidste par uger brugt vores grill flittigt efter vi har købt nye riste og flavor bars som de tværgående stålprofiler hedder. Det hele opereres med gas, så det er hurtigt at varme og genererer nogle gode bøffer og hotdogs til den lille.

Velbekomme.

Familien i huset

Vores lille familie er igen samlet under samme tag her i Norwalk. Anja og Benjamin har haft en god tur til Danmark og som du har kunnet læse har jeg nydt livet som alene far.

Det er nu rart at have dem hjemme igen. Benjamin og jeg har indhentet det forsømte ved at tage ud på oplevelse mens Anja har dyrket sine fitness-interesser.

Childrens Museum "Stepping Stones" er et dejligt sted at tage hen med Benjamin på en lørdag formiddag, hvis man skal finde på inde-aktiviteter. Vi er medlemmer og kan komme så ofte vi vil, og der er masser af aktiviteter, der stimulerer både tanke og bærekraft.

Vi har også fejret Anjas fødselsdag med BBQ i haven med Henna og Juan. 

Det er dejligt at have sin lille søn hjemme igen - han har lært nye ord og fagter i Danmark selvom han kun har været væk 9 dage.

Vejret er meget omskifteligt, efter et par dage med dejligt vejr, behagelige varmegrader og tør luft stiger temperaturen og luftfugtigheden mens det langsomt trækker op til en ordentlig skylle. Denne uge kom et stort uvejr ind over området og det regnede meget kraftigt i flere timer. Jeg optog denne 30 sekunder lange video ud af vores køkkenvindue. Det er en god ide' at have skruet godt op for lyden så du kan høre regnen udenfor.

August venter lige om hjørnet og så skal vi nok til at indstille os på der kun er to måneders sommer tilbage inden temperaturen daler og vi skal have fornyet medlemskabet til Stepping Stones så vi kan stimulere Benjamin når vejret byder på indendørsleg.

(no) Family Guy

De sidste 10 dage har huset på Sycamore været forvandlet til Bachelor Pad, et mekka for enlige fædre, samlingspunkt for single fyre med mandehørm fra væg til væg. Godt nok har der kun været mig sagde hunden, lige bortset fra en enkelt afteni byen med et par kammerater. Anja og Benjamin har været på ferie i Danmark, noget jeg ikke så let kunne på dette tidspunkt med mit nye job, selvom jeg gerne ville havet været på nordiske breddegrader nu vejret er så varmt og dejligt...

Hvad laver man så, når katten er ude?, well - ikke rigtigt noget. Det er nemlig lidt småkedeligt at være her alene. Der er ingen til at tale med og Benjamin er her ikke til at læse bøger for og gynge med på legepladsen. Jeg gik derned lørdag morgen, men de andre mødre så lidt skævt til mig da jeg gyngede en pose mel frem og tilbage og helt galt gik det da den faldt ned fra vippen og gik en smule i stykker.

Efter den fadæse brugte jeg resten af lørdagen på at se The Office på computeren og indså hurtigt at det var mig alene hjemme i lidt over en uge. Næste dag fandt jeg cyklen frem og tog en tur med min cykelklub, som jeg sjældent har tid eller mulighed at cykle med.

Benjamin må have været urolig for om jeg nu også kunne finde ud af at lave mad til mig selv, for han havde været så sød at donere sine yoghurt til mig så jeg ikke skulle lide nød.

Jeg synes nu ikke der var ikke noget at være bekymret for, første aften alene lavede jeg paneret tilapiafillet over marineret pasta og frisk basilikum, senere på ugen blev det til et par bekvemme burgere og pastaret.

Anja og Benjamin er nu kommet hjem efter en god tur, jeg har lige hentet dem i lufthavnen (torsdag) og det er dejligt at have lidt larm i huset igen.

Anniversary

Det er min erfaring at kvinder generelt lægger større vægt på mærkedages betydning end vi mænd. Der sættes gerne lighedstegn mellem mand og romantiker hvis han kan huske de betydningsfulde dage som "første kys", "første middag", "første tøjvask" og klassikeren: "Første tur med hunden i regnvejr klokken L@#% om natten".
Jeg er super sej til at huske tal-kombinationer. Jeg kan eksempelvis huske at Marco Pantanis tredje hurtigste tid op ad Alpe d'Huez på 37:15 er præcis 60 sekunder hurtigere end Bjarne Riis´ 38:15 fra 1995. Tallet Pi sidder fast med 10 decimaler siden gymnasietiden og multiplicerer man 111,111,111 med 111,111,111 får man 12,345,678,987,654,321.
Med dette væld af nyttig tal-viden skulle man tro jeg ville have let ved at huske Anjas og min bryllupsdag, men det er som om der findes en lille sort klap, der går ned og lige nøjagtig skygger for kombinationen 07-09-10. For slet ikke at tale om Anjas fødselsdag, der vist nok også falder en gang i denne måned...

Derfor skal der lyde en stor tak til Claus Møller for at have opfundet Time Manageren, yuppiernes yndlingsting tilbage i 80'erne. Og tillykke med de 70 iøvrigt nu vi har gang i de runde tal.
Time Manageren ledte til Outlook, der idag kan holde styr på mine aftaler og minder mig om vores bryllupsdag. På den måde kan jeg nå at bestille bord med udsigt over vandet og organisere barnepige med det resultat at jeg ikke overnatter på sofaen den næste måned.

Istedet kunne Anja og jeg tage ud og spise med Benjamin sovende trygt derhjemme. Samtalen faldt selvfølgelig på hvornår vi sidst havde været ude alene og det ledte direkte over i eksamen i mærkedagene som jeg behændigt undveg ved at foreslå et romantisk billede af solnedgangen. (pyh).

Jeg kan huske mit eget fødselsår, for det er indgraveret i mit armbånd, og jeg kan huske hvornår Benjamin er født hvis jeg kniber øjnene lidt sammen, men derudover er mit indre talunivers blankt. Jeg lærte engang af en sportspsykolog at man kan huske 7 +/- 2 ting i et moment, altså et sted mellem 5 og 9 ting ad gangen. Så du kan nok forstå mit lille hoved bliver fyldt hurtigt op, og jeg får måske lidt tilgivelse for at glemme næste store dag - det sker jo nok engang mindre Claus Møller kommer mig til undsætning.

ITT

I anledning af den individuel tidskørsel i Tour de France syntes det var passende at cykle på min enkeltstartscykel til arbejde. Det er måske også en af de sidste gange jeg cykler på den sorte Slice da jeg har fået en prototype på hånden som jeg overvejer at montere op til næste løb. Det er et tidskrævende projekt så med mindre jeg allierer mig med min mekaniker bliver det nok først til 2013 jeg kommer ud på ny TT-cykel.

Selvom der er over en måned til næste triathlon skal man jo træne, selvom det ikke er nogen solid gang træning man får på hullede veje og iført rygsæk. Men lidt har også ret og så kan man til gengæld nyde udsigten ved reservoir'et på vejen hjem.

4th of July weekend

Independance Day er i skarp konkurrence med Thanksgiving om at være Amerikanernes foretrukne mærkedag. Begge har rødder i borgerkrig og ødelæggelse, men hvor Thanksgiving byder på et større sortiment af udsalg i butikkerne har 4th of July et bedre vejr på programmet. Da dagen falder sammen med manges sommerferie er dagene op til de største rejsedage på året og motorvejene har flere timers kø i begge retninger. Det er ikke så let at forholde sig til som dansker hvor det på en dårlig dag kan tage 20-30 minutter ekstra at komme frem og der altid er en landevejs-alternativ, herovre er det et mega kaos af dyttende biler og vrede mennesker, der brænder inde i sommervarmen. Han man stiftet bekendskab med den tyske 5'er i Juli ved man hvad jeg taler om, lig så dertil helt umulige veje og ingen afkørsler eller rastepladser og du har en fornemmelse af hvad der venter derude.

Heldigvis er vi her i Norwalk og skal ingen steder foreløbig, vi hygger os i det lokale nu hvor vi bor så tæt på strand og vand.

Fyrværkeri er en stor del af festlighederne, og hvor bedre at se det fra end ved stranden, der i Norwalk var proppet med mennesker onsdag aften forud for helligdagen. 

Folk strømmer til fra nær og fjern for at høre musik, spise hot dogs og se fyrværkeriet over byen klokken cirka 21. Billederne her er fra 19-20, hvor Benjamin og jeg cyklede ned til stranden for at opleve atmosfæren. Som man kan se holdt bilerne i lange køer for at komme ind og mange fandt alternativ parkering på de små veje og travede ned for at sikre sig en god plads.

Politiet spærer heldigvis vores lille vej af, så vi har ingen gennemkørende biler i løbet af aftenen og natten, for efter festen er slut cirka klokken 22 tager det flere timer at få de mange tusinde mennesker hjem igen.

Idag er det blevet weekend oven på et par rolige dage hvor mange har holdt ferie, og vi nyder stadig det gode vejr. 

Der er Tour de France på computeren, så Daddy skal følge med i hvordan det går hans firma-hold. Benjamin er mest til Rasmus Klump eller Lego spillet, cykelrytterne interesserer ham ikke særligt meget.

Når det er 34 grader udenfor må man gerne sidde og spise frokost uden trøje på.

Vi er også ude og lege især når der er lidt skygge på himlen og Benjamin møder små nye venner hver gang vi er på legepladsen.

Backyard Tri

Søndag var triathlon arrangeret i Norwalk. Den lokale tri-klub, der gennem de sidste par sæsonner har arrangeret kortere løb havde i år kastet sig ud i en halv-distance, altså en halv ironman.

Løbet skulle foregå med start og mål ved stranden, så det betød at athleterne skulle forbi vores hus gentagne gange.

Jeg stod op klokken 6 og cyklede ned til stranden for at se starten. Jeg ville egentligt gerne have været med, men det kostede $250 for at deltage og det synes jeg er for meget for at løbe rundt i min egen baghave så at sige.

Klokken 6 om morgenen er der ikke mange biler eller andre trafikanter på vejene. Vejret var som du kan se smukt med solopgang og let dis i morgenluften, der føltes relativt kølig nu hvor vi har vænnet os til høje vvarmegrader.

Cykelruten gik fra stranden op gennem vores kvarter og på selve vores vej og så op nordpå, 90% af tiden på den vej jeg kører til og fra arbejde. Det er en dejlig tur, men at betale næsten 1500 danske kroner for den fornøjelse syntes jeg alligevel var i overkanten når jeg i forvejen har tre andre halv-distance løb på kalenderen.

Depotet her er fra enden af vores vej, hvor deltagerne skulle løbe forbi på de to runder løbeturen dækkede over.

Starten gik 6:38, der var ikke så mange deltagere, cirka 150 vil jeg skyde på, men det så ud til de hyggede sig og der var ihvertfald en meget lokal, afslappet atmosfære. Og smukt så det ud da de kastede sig i vandet, klar til en god dags strabadser under skyfri himmel.

Måske jeg deltager næste år, vi må se hvad kalenderen ellers byder på. Hvem ved, måske skal Benjamin og jeg ned og heppe på Anja...

Sommersol

Det er blevet juli måned - vi syntes lige det var forår og vinteren var på træk. Tiden går åbenbart hurtigere end vi lige magte at følge med. Sommeren har nu fået alvorligt tag i USAs østkyst og varmegraderne svæver omkring de 30 hver dag for tiden.

Anja har investeret i second hand aircondition til lejligheden, een unit i stuen og een i soveværelset. Det er vi drenge rigtigt glade for, vi har solen direkte på huset og ind gennem vinduerne hele dagen, så der bliver let over 30 grader i huset hvis ikke vi har lidt cirkulation af luften.

Benjamin har af sin dagplejemor fået et lille badebasin, der vækker stor begejstring. Det er en god måde at have ham aktiveret udenfor på, og det gør det også lidt lettere at være i haven frem for at køre de 20 kilometer op til vores YMCA.

Vi har godt skelet lidt til vejrudsigten for Danmark, og lige så meget vi gerne vil være tæt på vores familie, lige så dejligt er det at bo i varmen, når nu det ifølge kalenderen er sommer. 30 grader er lige det højeste for en lille fyr, der ikke selv kan justere beklædning derefter, men så er det godt at hans mor er god til at give ham en sjov og behagelig tid i sommersolen.

Finmotorik

Benjamin har nogle små fine barnehænder som han flittigt bruger til tegnsprog, kaste med bolde og at samle pinde op fra jorden med. Vi laver ikke nogle særlige øvelser eller har specielt pædagogisk legetøj til at stimulere hans finmotorik, han udvikles på lige hånd med andre små drenge og piger.

I kraft af vores manglende TV er vores computere og iPad meget spændende for sådan en lille pode, og så er det jo godt man kan lære at bruge sådan et æble-produkt selv:

Videoen her er i to sekvenser og nogle uger gammel, han er blevet endnu mere ferm til at betjene tabletten og især et Lego spil har hans store interesse for tiden.

Hans hænder kan mere end at trykke på sensitive glasflader, når vi spiser aftensmad vil han også helst have lov at styre selv, så en gaffel er han blevet helt skrap til at administrere:

Det kan være svært som forældre at sætte grænsen for hvad der er OK ens barn skal lege med og lære efterhånden som de udvikler sig. I Benjamins tilfælde er iPad'en et legetøj, der garanteret udvikler ham, men på den anden side føler vi også vi skal afgøre brugen af. Han får lov at sidde med den en enkelt gang eller to om dagen, hvis han skal falde lidt ned fra en vildere leg eller han dicideret spørger om den med en særlig lille lyd og et lille håndtegn.

Benjamins nye lillebror

Der er valg i tilværelsen man træffer efter lang tids overvejelser, og så er der de, man gør lidt mere spontant. Vi har siden Benjamin blev eet år gammel overvejet om vi skulle få barn nummer to, og i går besluttede vi os så for at få en dreng mere. Heldigvis er der her i USA kort leveringstid så ved aftensmadstid havde vi lille Jon, og så var den ged barberet.
Benjamin er meget interesseret i Jon og både kærllig og forsigtig med ham. Han viser gerne legetøj frem som en god storebror ville gøre det. Han opfører sig som vi ikke har set ham før over for andre børn, nok mest fordi Jon er så lille (4 mdr) og Benjamin forstår godt han er en baby modsat de børn han normalt leger med, der er på hans egen alder og størrelse.

Nåh ja, så den lille detalje at Jon havde medbragt sine egne "forældre", Henna og Juan som selvfølgelig gjorde det til en lidt forvirret situation. Han forstår også mest spansk og lidt finsk, så jo mere vi tænker over det, jo bedre passer Jon nok sammen med de to og vi må skaffe en lillebror m/k til Benjamin på den gammeldags facon.