29 juli 2012

Familien i huset

Vores lille familie er igen samlet under samme tag her i Norwalk. Anja og Benjamin har haft en god tur til Danmark og som du har kunnet læse har jeg nydt livet som alene far.
Det er nu rart at have dem hjemme igen. Benjamin og jeg har indhentet det forsømte ved at tage ud på oplevelse mens Anja har dyrket sine fitness-interesser.


Childrens Museum "Stepping Stones" er et dejligt sted at tage hen med Benjamin på en lørdag formiddag, hvis man skal finde på inde-aktiviteter. Vi er medlemmer og kan komme så ofte vi vil, og der er masser af aktiviteter, der stimulerer både tanke og bærekraft.



Vi har også fejret Anjas fødselsdag med BBQ i haven med Henna og Juan. 

















Det er dejligt at have sin lille søn hjemme igen - han har lært nye ord og fagter i Danmark selvom han kun har været væk 9 dage.

















Vejret er meget omskifteligt, efter et par dage med dejligt vejr, behagelige varmegrader og tør luft stiger temperaturen og luftfugtigheden mens det langsomt trækker op til en ordentlig skylle. Denne uge kom et stort uvejr ind over området og det regnede meget kraftigt i flere timer. Jeg optog denne 30 sekunder lange video ud af vores køkkenvindue. Det er en god ide' at have skruet godt op for lyden så du kan høre regnen udenfor.


August venter lige om hjørnet og så skal vi nok til at indstille os på der kun er to måneders sommer tilbage inden temperaturen daler og vi skal have fornyet medlemskabet til Stepping Stones så vi kan stimulere Benjamin når vejret byder på indendørsleg.

Ingen kommentarer: