Lang vej til korte roer ...

Ifoelge Danmarks Meterologiske Institut er definitionen af en sommerdag en dag hvorpaa temperaturen når op på 25°C eller derover et sted i Danmark. Anvender man sagte definition herovre er vi begunstiget med sommer fra April til Oktober. I aar 18. Oktober for at vaere praecis, for jeg tror vi har set aarets sidste sommerdag og vi skal kigge langt efter igen at cykle ture i korte roer.

Vi kommer til at savne den varme sol og lange dage, det er allerede blevet svaert at komme op om morgenen, hvor det ikke er lyst foer 6:30.

Billederne her er fra de foerste par weekender af oktober og nedenfor senest d. 18, saa altsaa sidste weekend.

Man kan godt se forskel paa lyset paa billederne, for solen faar mindre og mindre magt over den koeligere vind, der kommer ned fra nord. Vi har haft nogle dage med nedboer og eencifrede nattegrader og vi har haft varmen taendt en enkelt dag i denne uge.

Men inden vintertiden tager helt over, saa lad os nyde billederne af de sidste sommerdage i 2014, saadan helt officielt.

Der er stadig frivillige organisationer, der bruger stranden til arrangementer, der rejser penge til et godt formaal. De mange "blomster" paa billederne er fra et "Fight Alzheimer's Disease" 5 km gaatur, der blev afholdt sidste weekend i September, altsaa naesten en maaned siden.

Tre uger senere og solen er ikke saa tydeligt fremme som i september, men Benjamin og jeg nyder en loerdag formiddag paa stranden ved lavvande.

Den lille dreng cykler hele vejen ned til stranden og naesten hele vejen retur paa sin lille blaa cykel. Og der er stadig energi til at hoppe paa stenene og finde krabber i sandet:

Hver eneste sten vi vender, huser en eller flere smaa skjoldede beboere, som vi paent samler op og giver en ny sten at bo under sammen med deres mor, far og soester, som vi har fundet under en anden sten for et oejeblik siden.

Cafeen paa stranden har aabent og til frokost sidder vi ved bordet og spiser en hotdog mens vi kigger ud over stranden og tanker op til at blive og lege videre mens Mor og Helena er derhjemme og sover lur og slapper af.

Oktoberfest

Vores gode venner Hannah og Jeremy har ud over deres to drenge Ewan og Declan en utrolig evne til at holde virkeligt advancerede fester. 

Deres Oktoberfest er nu paa dets andet aar allerede blevet en sand klassiker, og i aar var der ikke sparet paa opfindsomheden eller omfanget af arrangementet.
















Af een eller anden maerkvaerdig grund har vi kun faaet billeder med hjem af vores boern, saa I far ikke Anjas fine Fraulein kostume at se.
















Klaedt ud skal man selvfoelgelig vaere, naar resten af festen er til et rent 10-tal paa stilkarakter-skalaen. Tyske oel ad libitum, frankfurther hotdogs, pretzels, tyrolermuzak og wieners paa grillen.
















Havde man ikke kostumet i orden kunne man stille op bag Jeremys opfindsomme foto-vaeg.
















Boernene, som der er mange af i vennekredsen havde cykler og hoppeborg at muntre sig med. Var det ikke nok koerte Jeremys far havetraktoren rundt om huset med hoestvogn efterspaendt og plads til to barnlige sjaele i det hoe-polstrere lad.
















Det er svaert at se hvordan dette aars arrangement kan toppes, naeste aar maa det noedvendigvis vaere en fest i Munchen med direkte busafgang fra The Mikesells i Danbury.

Helping Hands

Benjamin er inde i en typisk periode af udfordring og opmaerksomheds-soegning. Han udfordrer regler og retningslinier og goer meget for at tiltvinge sig opmaerksomhed fra sine foraeldre. Det haenger selvfoelgelig sammen med den lille ny soester, der fylder mere og mere i hverdagen, der nu skal deles.

Det er heldigvis kun over for de voksne, han reagerer. Han er stadig en meget kaerlig og opmaerksom storebror overfor Helena.

Naar man sidder og ser sine billeder igennem fra deres leg er det tydeligt at Benjamin ikke blot nyder at vaere den store, han goer ogsaa meget for at stoette Helena, opfordret saavel som spontant.

Det kommer indimellem til kontroverser, naar Helena forsoeger at goere storebror kundsstykker efter paa legepladsen og Benjamin velmenende synes han skal hjaelpe til. Helena er en staalfast lille dame, der nok kan selv.

Helena er med sine 93% hoejde percentil ogsaa en 'stor' dame, der ikke saadan lige er til at foeje rundt med. Helena er ikke helt saa langt fremme som Benjamin var paa samme tidspunkt lige foer de 18 maaneder rent fysisk i forhold til at kravle paa legepladsen, men hun er virkeligt ved at komme det efter, og naar det drejer sig om at tale og synge er hun modsat en smule laengere, end Benjamin var i Juli 2013.

Resten af september

Efter en dejlig lang ferie i Europa var det hjem til realiteterne i USA. Benjamin skulle starte i ny skole og Helena skulle i dagpleje hos Lucille som Benjamin foer hende.

Benjamin er i sin gamle skole i kirken tre dage om ugen og i den nye skole Appletree onsdag og fredag sammen med 15 andre boern paa hans alder og klasse og dertil en tilsvarende klasse med boern, der er eet aar aeldre.

 

I kirken er Story-familien nu kun representeret ved datteren Miss. Gabriel, men hende er vi ogsaa glad for og den nye Pastors frue goer det ogsaa godt, saa vi sender trygt Benjamin tilbage i de kristne rammer.

Ud over de nye dagtilbud har september budt paa masser af familie-aktiviteter i det til stadighed gode vejr.

Stranden ligger stadig fasciliteter til events, her familie-messe med dyr, fingermaling og masser af tilbud om forsikring, helsekost og kreative aktiviteter.

Vejret har generelt vaeret meget sommerligt, et par dage med lidt koeligere vinde og i tilgift et par dage med 25-27 grader. 

Da Benjamin var lille loeb og gik vi ofte til stranden og brugte kun vores chariot trailer bag cyklen, naar det skulle gaa lidt hurtigt. Turen var en del af oplevelsen og vi havde masser af tid, for Benjamin var meget konstant i hans lur-tid og varighed, saa vi voksne kunne altid faa en pause baade formiddag og eftermiddag.

Med Helena er det anderledes - nu er der pludselig to boern, der skal fragtes og det maa gerne gaa lidt hurtigt. Anja er hjemme i huset og slappe af eller klare nogle praktiske opgaver mens Daddy efter en lang uge paa kontoret faar lidt kvalitetstid med boernene. Det kraever et praktisk tranksportmiddel, saa det er cykel med saede og chariot paa slaeb.

Her en uge inde i oktober er det blevet koeligere og dagene kortere. Vi er derfor begyndt at taenke paa aktiviteter inden doere og Anja har allerede haft boernene med paa akvariet og jeg paa Stepping Stones. 

Der kommer vi nok til at bruge en del tid hen over vinteren, saa det er godt der altid er noget nyt og spaendende at opleve. Og ellers maa vi haabe vi kan holde ud at gaa paa legepladsen ogsaa naar vejret byder paa huer og vanter. 

Boernene nyder det tydelig vis.

Hoensefoedder og guleroedder ...

... og alle de andre ting man kan moede paa sommerferie...

Der er saa meget at opleve i de varme maaneder, saavel som hjemme med mor og far. De sidste dage i Danmark var praeget af godt vejr og det giver selvfoelgelig anledning til at komme ud og se paa verden.

I haven hos oldeforaeldrene er der baade dyr og afgroedre at stifte bekendskab med.

Indenfor hos bedsteforaeldrene er der masser af fortaelle. Helena begyndte at udtale store, flotte "JA" dage inden hun rejste til Danmark, saa det var et stort skridt i retning af medbestemmelse at kunne udtrykke sig paa mere end tegnsprog. Hendes nyvundne selvbevidsthed har ikke formildnet hendes staedighed.

Efter en uge i Nordjylland var det tid til igen at vende snuden og rygsaekken mod Sjaelland, denne gang over Odden med faerge. Vi tager tit Abildskou busserne, men det er en lang og moejsommelig aeffaere, at blive koert direkte og gaa ombord er SAA meget lettere, ihverfald for os (der ikke koerer).

Appropos koere, saa laerte Benjamin at pedallere paa Sjaelland. Som sin lillesoester et skridt i retning af selvstaendighed og frihed med vinden i haaret (bortset fra huen forstaas). Nu maa Daddy ud og finde en ny cykel med pedaler...

Tilbage til dyreriget - der er masser af krabber at fange i Danmarks havne - praecis som Daddy da han var dreng. Og hvem bedre til at vise hvordan man haandterer saadan en skjoldet fyt, der er noget stoerre end de sandkrabber vi plejer at fange paa vores strand.

Nordenfjords

Efter Ironman tog Anja og boernene til Nordjylland mens jeg stak snuden sydpaa mod Eurobike messe ved Bodensee.
Vi taenker det mest interessante er at se familiens besoeg frem for en masse cykler i messehaller og jeg har fundet nogle aktion-fyldte knips fra en tur paa skovlegeplads.

Hvad Helena lavede mens Benjamin og Anja hyggede sig ved jeg ikke, men mon ikke hun sov lur eller blot var bag kameraet?

Hendes storebror er blevet ferm til at balancere og han kan generelt mange atletiske ting, der er foran hans alder. Der er ikke mange ting, der slaar en klatretur for den lille dreng.

Det ser ud til hans mor ogsaa morede sig.

Ironman 2014

Ironman Copenhagen for tredje gang. I gamle dage var loebet under Challenge branded og en glad amatoerfest, nu hvor det er blevet en "rigtig" Ironman med M-dot logo og Kona slots er det blevet anderledes hypet og populaert at vaere med. Samtidigt maa sporten siges at vaere i kraftig fremdrift i Danmark og det er sjovt at se til fra sidelinien hvordan triathlon er blevet mere og mere populaert i ens hjemland.

For mit vedkommende var staevnet en traeningsmotivator, et maal at se frem til, De foerste to gange jeg deltog var jeg "sulten" og meget motiveret, denne gang har det knebet lidt med at komme helt i gear til udfordringen, men samtidigt ogsaa mere afslappende at man ikke stresser over forberedelse. Jeg 'faker' mig vej igennem som jeg plejer at sige til mine kolleger. 7-8 timers traening om ugen er langt fra nok for de fleste IM-aspiranter, men jeg klarer mig via en god grundform og et mere intensivt traeningsprogram i de sidste to maaneder frem mod starten.

Fake er der dog ikke spor over, naar det drejer sig om udstyr. Godt nok havde jeg denne gang glemt baade nummerbaelte og ekstra slanger, men jeg klarede mig med en god gammel elastik om livet fra Holbaek baadcenter og laante mig frem til resten. Cyklen, sko og nye groenne kompressions-sokker var langt fra tilfaeldige og gear'et er naturligt ogsaa en stor del af min deltagelser i denne slags events.

Een ting var jeg dog opsat paa - nemlig at forbedre min marathon-tid. Med en del maalrettet loebetraening i det seneste 12 maaneder og ugentlige intervaller gennem foraaret regnede jeg med at kunne komme i maal i 10:20 cirka med en svoemmetid omkring 60 minutter, cykling omkring 5:20 og en marathon paa 3:45.

Det gik desvaerre slet ikke som ventet, svoemningen var helt efter planen i 62 minutter, cyklingen i en hel del vind og byger paa 5:18 men saa en alt for lang loebetur praeget af kramper i mine laegmuskler. Det plejer foerst at komme paa de sidste kilometer, men denne gang allerede efter den foerste af fire runder. Det var for at vaere helt aerlig meget frustrerende, isaer fordi jeg ellers havde det meget bedre i resten af kroppen sammenlignet med foregaaende erfaringer. Min watt-maaler hold mig praecis hvor jeg oenskede at vaere paa cyklen selv i den til tider kraftige vind og jeg foelte jeg havde energi tilbage til et godt loeb.

Set i bakspejlet taenker jeg at jeg kunne have presset mig selv haardere og jeg tvivler notorisk paa mit salt-indtag, men der er altsaa et eller andet galt med de laegmuskler, der bare saetter ud uden varsel eller tydelig grund. Maaske kunne jeg have loebet igennem det, det taenker man vel altid. Paa sidste runde med et par kilometer igen gav jeg los og det krampede da ogsaa gevaldigt, men jeg var istand til at holde det paa afstand ved at krumme taerene sammen. Om jeg kunne have gjort det i laengere tid eller om krampen maaske ville forsvinde igen kan jeg kun gisne om.

Summa summarum, ikke den oplevelse jeg havde haabet bortset fra min soede familie var ved maalstregen og jeg trods alt fik forbedret min tid en smule. Nu tager jeg nogle maratons 'stand-alone' og proever mig selv af med intens loebetraening foer jeg kaster mig ud i endnu en CPH Ironman.

Dansk sommer anno 14

Fordi Daddy skulle Ironman'e og derefter messe i Tyskland tog familien til Danmark for at tilbringe de sidste tre uger af august med bedsteforaeldrene paa begge sider af klisterkanalen.

Flyrejsen er ved at vaere standard og omend traettende, saa faar vi stadig ros paa boernenes vegne. Benjamin er den mest rolige, Helena er noget mere urolig nu da hun har faaet ben at gaa paa. Her er et at de rolige oejeblikke foer vi letter.

Ankommet paa Dansk jord og med traette boern er det godt man har hinanden.

Som altid gaar dagene for hurtigt, men tre uger er tilpas lang tid til man naar det meste og ungerne faar en masse kvalitetstid med "de gamle".

Billederne taler deres tydelige sprog, saa der er ikke megen brug for yderligere anslag i tastaturet.

Vi var godt klar over vi nok sagde farvel til sommeren, da vi rejste fra USA med udsigt til foerst at komme retur i starten af september. Vejret har heldigvis vaeret mere end godt herovre resten af maaneden, men i Danmark var det generelt lavere temperaturer og masser af vind, der moedte os. Det betyder heldigvis ikke noget, naar bare det ikke regner.

Benjamin har altid vaeret meget optaget af dyr, og det er ikke blevet mindre siden hans ophold paa Earth Place campen i sommer. I Danmark er der masser af snegle som er yderst underholdende:

Efter et par dage paa sjaelland stod den paa Ironman CPH for Daddy og en dag i en bygepraeget hovedstad for den supporterende familie. Derefter nord paa til nyt hus i Brovst.

Sommeren, der floej vaek ...

Saa skal vi til det igen! De gode undskyldninger for ikke at holde bloggen tidssvarende og flere dages jagt paa nutiden. Flere uger er passeret og sommeren er gaaet fra haeld til efteraar.
Telefoner, kameraer of USB-sticks bugner af fotos fra vores ferie i Danmark i slut August, Ironman, foerste skoledag, Las Vegas og saa de sidste par uger af september som vi har brugt sammen i vores hus og have.

Vi starter i nogenlunde kronologisk raekkefoelge med tur til Danmark, afrejse 19. August. Her er en lille kavalkade med Helena, der nu endegyldigt er blevet for stor til flyets bassinet og maa dele saede med sin storebror, naar hun ikke sidder med sine foraldre.

Og hvordan er det saa lige man spiser Goldfish paa saadan en flyvemaskine? Like this:

Bilingo

Anja er til boksetraening to gange om ugen, saa hvis ellers boernene ikke er alt for traette efter en dag med mor har jeg dem i et par gode timer, foer de skal i seng. Der kommer en lidt anden ro paa, naar det er Daddy alene hjemme. De har endnu ikke fundet ud af man er saarbar, naar der kun er een voksen til stede eller ogsaa er de bare glade for at tage den lidt med ro.

Det er ofte en balancegang mellem at undgaa konflikt men holde fast i rutinerne og de regler, vi nu har i huset. De bedste oejeblikke er altid i boernehoejde, enten ved spisebordet eller naar man saette sig paa gulvet og lader legen udfolde sig naturligt.

I torsdags havde jeg Benjamins fulde opmaerksomhed efter Helena var faldet omkuld ved syv-tiden. Benjamin og jeg sad ved vores havebord i solnedgangen og spiste hver vores is. Et skud kulhydrater er ikke det smarteste lige inden sengetid, men den langsomt smeltende floedemasse holder ham fokuseret og taknemmelig.

Som vi sad der os to drenge i postkort-idyllisk stemning talte vi om dansk og engelsk, og om hvordan Benjamin taler to sprog. Konceptet sprog er svaert at forstaa naar man er tre aar gammel, men Benjamin genkender der er to maader at sige de samme ting paa og han skifter, beder man ham om det.
Da han var lille gik vi meget op i at tale begge sprog til ham indtil vi blev raadet til at fokusere paa det danske. Men Helena er det anderledes, vi taler naesten udelukkende dansk til hende. Vi proever ogsaa at fastholde dansk herhjemme i huset, men vi blander alle lidt som situationerne udvikler sig. Det bliver nok foerst naar vi en dag flytter taettere paa Danmark at vores boern skiller de to helt ad.

Det var en meget dyb samtale hans alder og aftenens tidsunkt taget i betragtning, men eet af de oejeblikke man husker som foraeldre. Saa hjaelper det ogsaa at poste det her, og da vi ikke havde kameraet med saa bliver det krydret med lidt forskelligt fra weekenden og de tre uger af August, der allerede er forsvundet...