Soendag aften har vi en smule tilbage i tanken til at fortaelle om den sidste dag paa hospitalet og den foerste herhjemme som kvartet.
Ganske som med Benjamin tjekkede vi ud lige foer middag. Det er en lidt vemodig fornemmelse at sige farvel til sygehuspersonalet. At bringe barn efter barn til verden er deres dagligdag og blot endnu en dag eller nat paa kontoret, men for os foraeldre saa betydningsfuld en oplevelse at det forekommer lidt halvhjertet blot at sige farvel og tak 2 dage efter. De er dygtige paa sygehuset her i Norwalk, der rangerer blandt de bedste i staten og dermed landet, og de goer meget for at man foeler sig i gode haender. Man foeler en naesten intim forbindelse med sygeplejerskene og laegerne paa foedegangen, der brat slutter ganske kort efter det hele er foregaaet. Anja havde vaeret saa betaenksom at tage en gave med til de, der var paa vagt den onsdag eftermiddag.
Exit gennem de samme doere som vi godt to aar tidligere havde gaaet igennem med Benjamin, nu med endnu en lille knold, hvis Daddy ikke kunne tage et ordentligt billede. Jeg lover jeg goer hvad jeg kan for det ikke kommer til at gentage sig.
Hjemme er det lettere at faa os alle med.
Den stolte storebror kom med til laegen, hvor Helena skulle tjekkes over weekenden.
Normalt taber nyfoedte lidt vaegt i loebet af de foerste 2-3 dage. Helena har spist flittigt og vaegten landede paa praecis de samme 3356 gram som paa hospitalet, faa minutter efter foedsel.
Hun spiser non-stop, men sover ogsaa rimeligt godt. Naar hun er vaagen ser hun sig omkring og laver ikke meget spetakel med mindre hun er sulten eller der er noget paa vej ud igen. So far so good...
Aslutningsvis skal vi sige at det nok bliver smaat med opdateringer foer tirsdag US tid. Jeg tager paa arbejde imorgen mandag, Benjamin tager i dagpleje og Mor og datter faar en dejlig foraarsdag alene hjemme med gaatur i det gode vejr og forhaabentligt masser af hvile.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar