Bye bye baby ...

Saa kom dagen hvor vi besluttede os for at sige farvel til Mortens laserjolle. Det sidste aars tid har Morten talt om det, og ser man helt objektivt paa sagen giver det mest mening. Baaden har staaet uberoert i garagen de sidste 12 maaneder, og med en familieforoegelse lige om hjoernet bliver det ikke lettere at komme paa vandet. Der er dog langt fra tanke til handling naar det drejer sig om noget, der er saa indgroet i ens personlighed og selvopfattelse.

Videre skulle den, ikke fordi jeg bad om det, snarere tvaert imod. Morten havde besluttet sig og den bliver ikke mere vaerd som tiden gaar. Skal vi tilbage til Europa igen indenfor en overskuelig fremtid skal den likvideres under alle omstaendigheder. Paa brugtboersen kom den, og der gik ikke lang tid foer de foerste koebere hendvendte sig. Efter en uges tid var der ligefrem koe til at komme og se den 'live' i haven, saa Morten besluttede sig for at indfoere et filter for hvem, der skulle arvtage den finske volvo baad.














Valget faldt paa en familie fra Ontario i Canada! Soennen var tydeligvis talentfuld og de ville koere 8 timer for at hente baaden, saa Morten tog en chance og spillede henholdende over for resten af koeberpuljen. Idag kom de saa frem til Connecticut og tog baaden med sig nordpaa. Vi fik en god snak over en kop te, familien har danske roedder, forstaar sproget til en vis grad og besoeger Koebenhavn med mellemrum.

Laseren kom paa nye, kyndige haender og vi er sikre paa den nok skal goere masser af gavn i Ontario. Hvis der om 7 aar er en Canadier med til OL fra de egne, saa ved vi hvorfor.