03 juni 2012

Rev3 Quassi Olympic

Fast forward fra sidste weekend til denne uges afslutning og starten af Juni måned. Efter et par måneders efterslæb er vi endeligt kommet ajour med bloggen rent kronologisk, og bringer igen dagsfriske nyheder. Til de, der måske har været lidt fraværende - kom endeligt igen med jævne mellemrum, vi holder meget at at have besøg på bloggen.

Juni måned betyder Rev3 Quassi triathlon. Siden vi flyttede hertil har det været fast tradition at køre de 70 minutter nordpå til Middlebury og deltage i det efterhånden store triathlon stævne. Rev3 er ikke officielt certificeret Ironman stævne, dvs. det er ikke afholdt af WTC, men af et andet firma, der har valgt at kalde sig Rev3. Quassi er navnet på den forlystelsespark, der ligger fasciliteter til. da vi var her for første gang i 2010 var det også det første løb for Rev3, så vi har været med fra begyndelsen. Her to år senere har Rev3 vokset sig stort og har nu 13 løb rundt omkring i USA med deltagelse af mange tusind mennesker.
De sidste to år har det været høj solskind og halv-ironman på menuen, i år havde jeg valgt at tage den olympiske distance for at prøve det, og selvfølgeligt skulle det så regne hele weekenden. Well, måske ikke hele weekenden, men fra fredag aften da jeg tjekkede cykel ind til lørdag klokken 12 middag, da det var overstået og jeg kørte hjem til Norwalk.

Det var lidt miserabelt at køre hjemmefra lørdag morgen 04:45 i småregn og nå frem til løbet hvor mudderet allerede var kommet til syne under den ellers så fine græsplæne vi parkerede på.
Til gengæld så kunne jeg se frem til køligere temperaturer end de sidste par år, noget jeg godt kan drage fordel af da jeg sveder alt for meget salt ud under solen og ofte har svært ved at optage nok vædske. Også på cykeldelen kunne jeg drage fordel af den stærke vind, der kom i bygerne, for jo hårdere cykelruten er, jo mere tid kan jeg putte ind i konkurenterne forud for løbet, der som bekendt klart er min svageste tredjedel.















Anja og Benjamin var blevet hjemme, for med en hel formiddag i silende regn på vejrkortet var der ikke meget sjov ved at være med for resten af familien. Rutchebanen i Quassi åbner nemlig ikke før om formiddagen alligevel.















Som skrevet i beretningen fra sidste løb, er mit fokus i år på at få lidt mere fart med i billedet - slut med at holde igen for at gennemføre, i år handler det om at kunne løbe om kap frem for at løbe omkring.
Svømningen gik rimeligt, jeg synes ikke jeg fik fundet nogen rytme og heller ikke nogen at dele føringer med, så det blev meget på egen hånd og de 1500 meter i tiden 25:32. Op af vandet som 11 i min alderskategori og rimeligt med samlet.

Starten går på min wave. Jeg er ude i venstre side i vandet.

Der var 658 deltagende, og da jeg var i anden start bølge var der ikke mange oppe i T1, da jeg kom op og skulle finde cyklen frem. Det er altid sjovt at føle man er med i toppen, selvom det er på en billig baggrund, når man starter i waves.
Cyklingen blev selvfølgelig lidt hæmmet af de våde veje og regnen, der stadig kom ned i varierende mængder. Jeg kører på lukkede ringe og kulfiberhjul, så man skal beregne bremselængde og styre cyklen mere påpasseligt, når underlaget er vådt. Jeg kom desværre til at misse et enkelt sving hvor jeg kom frem mod en venstrekurve med alt for megen fart, kørte indenom en helle og måtte fortsætte lige ud da jeg ikke kunne nå at bremse nok ned til at få cyklen rundt. Der er ingen anden udvej end at bremse ned i lige bane og tage et U-sving end at lægge cyklen ned efter få kilometer. Den official, der skulle markere svinget blev noget skræmt da jeg kom farende mod hende med hvinende bremser og kurrende baghjul, men hun var vaks og fik sprunget ind til siden. Til mit forsvar kunne hun godt have taget en farverig regnfrakke på eller et flag af en slags istedet for at stå og vinke i grå kulør fra top til tå. F'ens...

Cyklingen varede 1:17:15 hvilket var lidt langsommere end planlagt, men med relativt friske ben i behold og en 7-bedste tid af de 68 i min kategori og 45. plads af de 656, der fuldførte. Der er masser af bakker og højdemeter og med en god vind i bygerne var jeg 7 minutter fra den time og 10, der var en rimelig tid at forvente på en god dag.

Så kom vi til det spændende punkt på dagen, de sidste 10 kilometer løb rundt i det bakkede landskab omkring Quassi sø.
Til min store glæde føltes benene ganske godt omend lidt trætte naturligvis. Jeg blev overhalet af 10-11 løbere hvoraf jeg genkendte de fem fra at have sat dem på cyklen, men jeg holdt tempoet til de sidste meter kom i mål efter 48 minutter på en 10 kilometer, der er alt andet end flad. Det er langt fra hurtigt, det er jeg klar over, men for mig er det ganske fint historik og fysik taget i betragtning.















Mine billeder fra ruten har jeg ikke set online endnu, men jeg har downloaded dette udvalgte billede fra løbets hjemmeside af en kvinde på vej ind i mål på en opløbsstrækning, der engang var græs. Jeg skulle selvfølgelig overhale en fyr lige før opløbet, så jeg kurrede sidelæns ind på de sidste meter, men slap for en maveplasker, der sikkert ville have været på løbets hjemmeside til næste år.

Samlet tid: 2:36:02, nummer 12 i min aldersgruppe (30-34), 63 samlet af 656 og godt nok 20 minutter efter vinderen, hvilket er lige i overkanten. Lidt træt, drivvåd, men med en god følelse af et godt race fra ende til anden, så jeg styrede volvoen ned gennem muddersporene og satte kursen hjemad til familien.
















Det var lidt kedeligt ikke at have mit support team med denne gang, men de havde så til gengæld været så søde at tegne hilsener på garagens betongulv til jeg kom hjem.
Næste triathlon er ikke helt konfirmeret endnu, men det bliver senest omkring 1. Juli og forhåbentligt i lidt bedre vejr.


1 kommentar:

Xiang Nan sagde ...

The Breitling Watches is my favorite style except the Panerai ASSO strap. Breitling is black leather band, while the front side of the leather is like brushed finishing, Fake Breitling Watches is more beautiful than those leather bands with polished bright face. The Replica Breitling is wide like the case, it has a big Bell Ross logo embossed on the leather. The leather of Louis Vuiton Handbags feels very soft to wear, not hard, and because made of genuine calf skin, it is durable.