26 maj 2009

Olympiske ambitioner

Med vores 70.3 projekt overstået og 24-timers løbet ude af benene, så er der et ambitionsmæssigt tomrum her ugen derpå. Godt nok har vi genoptaget træningen, men uden et egentligt mål for træningen kan det være svært at finde motivationen i de rette doser.













Heldigvis er der også i Schweiz interesse for triathlon, så vi har meldt os til en triathlon i midten af Juni, der faktisk afholdes kun 20 km fra Basel. Det er ikke en halv-Ironman denne gang, men som titlen herover indikerer en olympisk distance. Menuen står på samme kombination af svømning, cykling og løb, men målebåndet er trukket ud til begrænsede 1.2 km i vandet, 40 på cyklen og 10 i løbeskoene. Svømningen er utraditionel idet det foregår i Rhinen og med strømmen, så den relative strækning er på 1.9 km. Med den normerede vandgennemstrømning bliver det så til reelle 1200 meter.













For at forberede os på Rhinens vand har vi været ude i et af de mange Gartenbade her i Basel og tæske baner. Fordelen er dels at det foregår under åben himmel, dels at det er 50 meter bassin. Vandtemperaturen er selvfølgelig noget afhængig af vejrforholdene, men så længe solen skinner, så er det en fornøjelse at træne mod nye mål.

Ingen kommentarer: