Løbet i Rold Skov er på sit tredje år ved at blive lidt af en tradition. Vi var med fra starten og igen sidste år, begge gange med podieplads som resultat. Til 2009 havde vi igen nydt godt af Holbæk Cykelcenters gavmildhed og stillede med to hold - et med ambition om podieplads og et med debut til det stærke køn i form af Anja og Christina.
Lørdag morgen kørte vi mod stævnepladsen, hvorover himlen var delt mellem sol og skydække, der senere dog skulle vise sig at tage over og give en smule vand mens løbet stod på.
Chip, løbsnummer og flasker monteres inden vi gør klar til start på årets første (og sikkert eneste) 24timers løb.
Anja i et øjebliks dybsindighed før hun skal ud på årets tredje mountainbike-tur og løbs-debut.
Casper og Mikkel klar i første række iført passende team-trikots. Bemærk Mikkels kig ned mod kæden, der kun holder sammen på ledene de første 10 km af ruten.
Starten går og Casper er først ude af svinget, derefter suverænt hurtigste rytter resten af rutens 15 km.
Vi skifter og holder føringen den første time af løbet indtil Morten bliver passeret 2 gange på de sidste kilometer.
Efter 3 timers løb er Anja klar til sin debut på mountainbike-scenen. Koncentrationen lyser ud af de orange brille-glas mens hun spejder efter Christina hun skal afløse.
Med lidt ekspert-hjælp til det rigtige dæktryk på de rødder, der begyndte at stikke frem under eftermiddagens fugtige forhold.
Skift fra Anja til Casper mens vi stadig var i top-20 lørdag eftermiddag.
Par nummer 1 lader op før det går løs med lys og lygte...
Mørket falder på og Anja gør sig klar til første omgang med lys.
Med et overblik over stillingen og næste rytter ind er vi så småt ved at være klar til natten. Pigerne får lidt ekstra pause, mens Casper og jeg holder os fremme i feltet.
Næste morgen slipper kræfterne langsom men sikkert op, men der er lige præcis nok tilbage til en sidste runde.
Trætte men glade for at have gennemført. Det blev til en placering netop i den bedste halvdel af feltet på 58 hold, så vidt vi kunne se det eneste med mix'ed besætning. Ikke dårligt, især når det var pigernes debut over den lange distance.
Der var mange seje ryttere, inklusive et par af det stærke køn på vores hold, men ingen som vinderen af solo-klassen Jacob Lauritsen fra T-bikes. 22 omgange på 24 timer!
Holbæk Cykelcenters førstehold klarede sig trods defekter på podiet, men kunne desværre ikke hente det vindende hold fra Rold skov cykler.
Tak til hele Holbæk-teamet for endnu en stor oplevelse, I takt med der kommer flere billeder fra fotograferne fra løbet skal vi nok bringe nogle flere action-shots.
19 maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar