Begge Mortens forældre er aktive cykelryttere, så vi havde klargjort to cykler til deres rådighed - med C'dale på skrårøret naturligvis. Inden vi skulle toure landet tyndt tog vi dog på besøg på Anjas arbejdsplads til en brunch i strålende sol og 25 graders varme.

Cykelturene tog vi om eftermiddagen, men så fik vi også kørt 200 km i både Franske og Schweiziske bakker. Det kan være hårdt til tider at køre opad i længere end et par minutter, men familien var i form efter hård træning på de Sjællandske landeveje og et smut til Mallorca med vennerne fra cykelklubben.

Anja fører an lige syd for Laufen, ca 20 km fra Basel
Årets første punktering fik vi også. Heldigvis ikke de to cykler vi havde bygget til lejligheden, det havde været pinligt for Morten. På både Anjas og Mortens baghjul var der uheldigvis kørt glasskår i dækket, så vi havde godt gang i slanger og minipumpe.

Det skulle dog ikke handle om cykling det hele, så vi fik nydt sommer-aftnerne med lidt sight-seeing og en is på terassen. På billedet er Morten ved at forklare at Basel trods lille i størrelse rummer masser af muligheder for kulturelle oplevelser og spændende arkitektur.

Shopping fik vi ikke rigtigt nået, så det må vente til næste gang. Tak for besøget, det var dejligt at se Jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar